Kørsel til Forårsmarked??

Hej dejlige blog-kvinder

Er der nogle af jer, der påtænker at tage en tur til Fyns Fedeste Forårsmarked i Odense i næste weekend? Jeg vil super gerne af sted om søndagen (d. 8. maj), og jeg har været ved at lure lidt muligheder med offentlig transport. Så var det, jeg kom til at tænke på, om der var andre fra Aarhus, som overvejer at tage af sted - og eventuelt kører? Så kunne vi dele udgifterne, og det kunne da også være hyggeligt...

(billedet er lånt her)

Smid en mail (malene.hn@gmail.com) eller en kommentar her på indlægget, hvis du overvejer det, så kan vi snakkes ved om det!

Påske-kage

Det er efterhånden ved at være en fast tradition, at der skal en kage til, for at det rigtigt føles som påskeferie. I år var ingen undtagelse. Drømmekage-bunde, smurt med chokolade-creme med revet appelsinskal og fyldt med en appelsinfromage. Derefter smurt op med chokoladecremen og dækket og pyntet med fondant og nogle købte påskeæg.




Det bliver lidt bedre for hver gang med den fondant-pyntning, men jeg mangler stadig lidt i at få det helt glat. Men jeg VIL lære det, så jeg må blive ved med at øve mig! :)

Tiden flyver - jeg vil med

Det har været en skøn, tiltrængt, solrig og dejlig lang påskeferie. Hvor ville jeg ønske ferien blev ved og ved og ved. Der er så mange ting, jeg har lyst til, men som må komme senere.

Vi kom hjem mandag aften og siden har den stået på studie-travlhed. Jeg har været et hurtigt smut rundt i blog-land og forsøgt at blive opdateret, for jeg har holdt fuldstændig blog-pause i over en uge. Men nu trænger jeg virkelig også til at komme tilbage...

Her kommer lidt billed-spam fra ferien (bl.a. af de påskeæg, som blev sendt til Frk.Tingeltangel og Jane Brilleting, og som altså så lidt pænere ud, før de var på tur på post Danmark - måske lidt for optimistisk af mig; beklager piger!!)

Færdiglavede påskeæg

Påskeæg i første forsøg på en indpakning (som ikke holdt - fandt senere på noget lidt bedre)

Dejlige perlehyacinter - jeg er vild med dem!

Fødselsdagskort og tegning med Hello Kitty til min mands niece (som også lidt er min...)

Mit fadderbarn Jonas (min mands nevø) - jeg er helt forelsket!

Min mand med Jonas - jeg er endnu mere forelsket!!!

Vindere af min give away

Jeg listed ud helt let på tå
En præmie-vinder finde må
Og hvert et konkurrence-lod
Blev spredt på jorden grøn og kold



Jeg vendte øjet væk og fandt
Med hånden min - og hvem mon vandt?
En Brilleting der sandelig stå
En gave du med posten få



Men hvilket vers mon vandt et æg?
For gækkeri og påske-skæg?
Trods svær beslutning, vindervers
Blev Tingel-tangels-univers

Send en mail, I vinder´ to
Så gave få, det kan I tro
Jer alle: Tak at I var med
Jeg ønsker alle påskefred!

Forårskage

I går aftes havde vi gæster, og jeg fik lyst til (første gang i meget lang tid) at lege med lidt sukker... Det blev en forårs-agtig påskekage med bunde af drømmekage, lagt sammen med en rabarbercreme med makroner. Jeg havde lige en rest fondant i en lysegul farve, som jeg betrak den øverste del med, og så fik den et 'skørt' af flødeskum for resten. En hurtig omgang, hvilket detaljerne også afslører, men nu var det jo også bare en nede på jorden lørdag aften... :)

Husk: Det er i morgen!!!

I morgen kl. 12.00 trækker jeg vinderen i min give away!
Der er en fin og inspirerende bog på højkant og lækre hjemmelavede chokolade-påskeæg.

Du kan stadig nå at være med her; men skynd dig! :)

Operation påskeglad!

Jeg har modtaget min gave i Operation Påskeglad.

• Lækkerier af skum og chokolade

• Gule filt-servietringe

• Søde påske-servietter

• Og et fint påske-kort

Tusind tak for gaven, fra min hemmelige påskeven i Holstebro!
- Og ikke mindst tusind tak for initiativet fra Pernille (som jeg desværre ikke kan linke til; beklager!)

Sisters by heart

Jeg har en lillesøster, som fyldte 26 år d. 6. april. Hun er ud over at være min søster, en meget nær ven. En allieret. En fortrolig. En fan, og et idol. Jeg har så stor respekt for hende. Ser så meget op til hende. Ønsker at passe på hende. Lærer samtidig af hendes styrke. Jeg kunne unde hende alt godt. Jeg ville bære hende gennem ild og vand, hvis det ville kunne sikre hendes lykke.

Måske er det sådan at være storesøster?
Måske har vores fælles historie gjort, at det er blevet sådan at være søstre?
Måske er det en gave, vi har fået givet; en velsignelse i hinandens liv som søstre?

Lilla fødselsdagslækkerier...

Sisters by heart (fundet her)

Ultimativ frihed

Det er helt ubeskriveligt så stor en fryd det er nu at have påskeferie! Efter 2 meget lange meget hårde, opslidende, spændende men krævende uger med magasinjournalistik, er vores magasin nu afleveret, og den står på ferie og fri, fri, fri! Fantastisk!

I aften har jeg sammen med min mand været i Aarhus Domkirke og høre Mozarts Requiem. Der var fuldt hus, og det var en helt igennem smuk, gribende og overvældende oplevelse. Især sopranens solistoptræden gik lige i både hjertet og tårekanalerne. Det var meget rørende! Jeg er normalt ikke den store elsker af klassisk musik, men med alderen kryber det mere og mere ind under huden på mig... En rigtig dejlig start på ferien!

(Billederne er lånt her og her)

Ellers er jeg efterhånden ved at være oven på efter gårsdagens ubehagelige oplevelse. Jeg har nemt til tårer i øjeblikket, fordi jeg er presset mere, end hvad godt er. Denne ferie kommer som sendt fra himmelen, og jeg vil nyde hvert øjeblik til fulde. Imorgen med rengøring, madlavning og klargøring til besøg af min faster og onkel i morgen aften. De har ikke besøgt os, efter vi har fået fælles hjem, så det glæder jeg mig til!

Jeg håber på solskin og blå himmel - og måske også lidt varme? Hvis ikke alle ønskerne går i opfyldelse, vil jeg glæde mig over det ene, der er sikkert: Frihed!

Lille barn i børnehaven...

Kan I huske situationen:

Lille barn i børnehaven slår sig
Lille barn i børnehaven græder kun meget meget lidt, selvom det tydeligvis gør ondt
Lille barn i børnehaven er sej og vil ikke bryde sammen foran alle de andre
Lille barn i børnehaven leger resten af dagen sammen med de andre børn
Lille barn i børnehaven bliver hentet sidst på dagen af sin mor
Lille barn i børnehaven løber hen til mor og kaster sig om halsen på hende
Lille barn i børnehaven bryder helt sammen og græder, græder og græder
Lille barn i børnehaven er pludselig meget 'lille' og ikke spor sej

Jeg var det lille barn i børnehaven i dag!

(billede lånt her)

Oplevede for første gang i meget lang tid, hvordan det føles at blive sat tilbage til diskussionerne om, hvis tur det var til at have gyngen, i børnehaven. Et voksent menneske overfusede mig. Kaldte mig ting, der virkelig ramte mig. Et voksent menneske, som jeg ikke selv har valgt at omgås, men som situationen kræver. Jeg brød sammen. Jeg var ved siden af mig selv. Tårerne løb. Halsen snørede sig sammen. Luften blev svær at trække. Jeg var flov over min reaktion. Jeg var vred over det personlige angreb. Jeg var aller mest ked af det. Meget ked af det.

Dagen blev lang, og jeg var helt flad, da jeg kom hjem. I de sidste mange timer havde tårerne været pakket væk. Jeg havde haft for travlt til at være i følelsen. Var for stolt til at give slip.

Da jeg så min mand blev jeg et lille barn i børnehaven igen. Tårerne fik frit løb. Al den smerte og frustration, al den ked-af-det-hed, der var pakket ind under børnehavebarnets flyverdragt kom pludselig frem for fuld kraft.

Den lille pige havde virkelig brug for at blive trøstet!
- Konstruktiv? Det kan vi være i morgen...

Gid jeg må huske

Gid solen må skinne og himlen vær´ blå
Gid fuglene fortsat en trille slå
Gid lyset må blive
Gid jeg er i live
Gid dagen så dejligt må gå

Må jeg være venlig og smilet vær´ stort
Må kræfter jeg få når jeg kommer til kort
Må øjnene lyse
Må ingen mig kyse
Må jeg fra det mørke se bort

For inderst inde elsker jeg jo livet...

Liv

Vi har på studiet fået udleveret et eksemplar af det nyligt introducerede magasin 'LIV; fordi du vil leve det' til kvinder på 40+. Jeg synes, det er fedt, der er lavet et magasin med et fedt layout og lækker kvalitet til kvinder, som ikke lige føler sig 'ramt' af hverken Familie Journalen eller Alt for damerne. Idéen er umiddelbart god, tænker jeg...

Billedet er lånt her

Det er så her, jeg må erkende, at jeg, selvom jeg 'kun' er sidst i 20´erne, ikke for alvor oplever, at noget blad på markedet rammer mig. Enten føler jeg mig for gammel, fordi det hele handler om sex, udseende, pinlige historier og lidt mere sex, eller også føler jeg mig fattig og udenfor det gode selskab, fordi der tales til en målgruppe, som befinder sig klasser over mig i samfunds-hierarkiet, hvor der tales om dyr indretning, dyrt tøj og dyre fornøjelser. Bevar mig, begge dele (både dyr stil og god sex) er da ting jeg sætter pris på, men det meste af bladenes indhold flyver hen over hovedet på mig.

Jeg har kigget i det nye blad, selvom jeg ikke er målgruppen. Umiddelbart flot layout, en del kendte og indhold, som umiddelbart virker relevant. Men så slår det mig: Ved ALLE medvirkende, står deres alder oplyst. Stort set ALT indhold omhandler alder på den ene eller anden måde. Både mode, skønhed, annoncer, artikler, problematikker og så videre. Jeg sidder med følelsen af, at magasinet aldersdiskriminerer sin egen målgruppe ved så tydeligt at problematisere - og fokusere på - alder. Det virker til, at alle over 40 kun har ét ønske: At være yngre! Det synes jeg er langt ude...

Billedet er lånt her

Men det er bare mine tanker. Måske er jeg 'for lille' til at kommentere på en moden målgruppes vegne. Min erfaring er bare, at jeg på nogle områder bedre kan identificere mig med én på 17 år, på andre områder med én på 42 år og på andre områder igen med én på 75 år. Og så sker det selvfølgelig også, at jeg føler mig som én på de 28 år, jeg rent faktisk har rundet!

Forårs fusser

Min næse er begravet i layout på artikler, og mens blæsten raser udenfor og regndråberne slår mod ruden, sidder jeg og længes efter forårsvejret, vi var velsignede med i lørdags.

Jeg drømmer om at kunne gå i bare tæer i forårssko...

Og så drømmer jeg om at have råd til dette smukke par af slagsen - I love, love, love!
De kan købes her!

Ægteskab forever?

Vi har i aften været til anden del af et ægteskabskursus, som vi har brugt nogle af vores bryllupspenge på. Man sidder sammen med sin mand/kone ved små borde (totalt date-agtigt) og spiser en super lækker 3-retters menu tilberedt af en dygtig dygtig kok. En parterapeut kommer så imellem retterne kommer med et lille oplæg til videre snak og refleksion. Både lærerigt og humoristisk er hans oplæg. En del anekdoter fra hans 'karriere', og det bliver til mange grin og trækken på smilebåndet i løbet af sådan en aften. Simpelthen fordi man føler sig 'ramt'. På den gode måde som i fx 'det-er-ikke-kun-os-der-kender-til-at-mænd-glemmer-og-kvinder-bekymrer-sig-agtige-måde.'


Nu er det ikke sådan en kursus, man tager på, fordi ens ægteskab er dårligt. Det er nærmere en investering i at det ikke skal blive dårligt. I at lære sig selv og hinanden bedre at kende. I at få redskaber til, hvordan man kan passe på den kærlighed, man har til hinanden (også midt i stress og jag og svære tider). Og til at blive endnu mere glade for hinanden. Totalt win-win!

Vi snakkede i en helt anden sammenhæng om ægteskab i min læsegruppe tidligere i dag. Der er mange holdninger til det at være gift. Især til om et ægteskab er 'for altid' som i 'indtil vi ikke elsker mere' - eller i altid, som i 'til døden'! Jeg ved godt, det er nemt at sige efter et halvt års ægteskab, og det er heller ikke for at lyde frelst, men for mig er det meget bogstaveligt indtil døden skiller os.

Selvfølgelig kan der ske så meget, men indstillingen er bare så afgørende... Hvis jeg nu forestiller mig, at jeg bliver forelsket i en anden mand. Spørgsmålet er så, hvad jeg gør ved det. Lader jeg det vokse sig stort og spændende og lever det til sidst ud, eller fortæller jeg det til min mand, allerede der, hvor følelserne til 'den anden' endnu ikke har vokset sig store? Så kan vi hjælpe hinanden i kampen mod det, der kan ødelægge vores ægteskab. Fordi det vigtigste for os er at ville hinanden - ville vores ægteskab. Ikke fordi vi vil ignorere lykken, hvis den tilbyder sig et andet sted, men fordi vi grundlæggende tror på, at lykken er sammen. Og tror på, at græsset ikke er grønnere på den anden side - heller ikke selvom det kan se sådan ud.

Jeg ønsker ikke at lyde retfærdig. Jeg ved, der er mange, der kæmper sig halvt ihjel i deres ægteskaber, hvor der ikke er nogen anden udvej end at gå fra hinanden. Det respekterer jeg. Jeg bliver bare mere og mere opmærksom på: Jo mere man investerer i sit ægteskab, jo større et tab bliver det også at lade det gå i stykker. Hvis det hele tiden er dét perspektiv begge parter lever med, er et godt ægteskab vel langt hen af vejen et valg?!

Solskin kan man altid finde

Så står den på hverdag igen fra i morgen, og selvom jeg da godt kunne tænke mig en lidt længere weekend, så glæder jeg mig helt vildt til at få næste uge overstået, så den står på påskeferie! Fredag eftermiddag kl. 16 har vi sidste deadline - og det bliver SÅ godt! Inden da ligger der en rigtig lang og hård uge foran mig, så det handler om at holde tungen lige i munden...

Siden den dårlige start på weekenden med dårlig frisøroplevelse og frustreret humør, havde jeg besøg af bedste veninden i går eftermiddags til hygge og en masse snak og i går aftes stødte hendes mand + en mere af vores fælles venner så til, så vi var fem (min mand stødte naturligvis også til selskabet). Den stod på lækker mad (første gang i år var weber´en ude! SÅ er det sommer!!), en masse snak og i det hele taget bare det skønne at være i de bedste venners selskab. Lige hvad jeg trængte til!

Godt nok har det været en rigtig lang nat i nat med rigtig meget migræne, så jeg derfor ikke kom med til brunch med gode venner. Og hvad sker der så for, at jeg vågnede op med hold et sted i ryggen?? I eftermiddags og her i aften har den derfor stået på varmepude i sofaen med min bærbare og artikelskrivning. Jeg burde fortsætte en times tid endnu, men jeg er træt, træt, træt! Så det er vist bare tak for i dag herfra!


Min dejlige mand var i haven hele den lange dag i går. Han har gjort det så fint så fint, og nu kan man for alvor nyde både at kigge på og være der ude. Og prøv lige at se, hvordan det hele springer ud... Det er utroligt, hvor meget det betyder for ens humør!

Rædsom nat og blå himmel

Én ting er, at man selv bliver ked af det. Opgivende og fyldt af håbløshed. Noget helt andet er, når man skal trække en anden med igennem det, som trækker al energi ud af en selv.

Jeg har kronisk migræne. Det vil sige, at jeg har migræne mere end halvdelen af månedens dage. I øjeblikket falder mine anfald primært om natten. Det er godt, da jeg så kan passe min skole. Det er skidt, fordi jeg lever de fleste dage på 3-5 timers søvn. En ting er at være træt. Meget værre er alt det andet... Humørsvingningerne, utålmodigheden, frustrationen, temperamentet, opgivenheden, og tudeturene. Åh, de skide tudeture...

I aftes snakkede vi fremtid min mand og jeg. Hade-snakken for mit vedkommende. Mine drømme er smuldret i takt med at tiden er gået og migrænen stadig er min tro følgesvend. Frustrationerne følger med.
Hvad skal der blive af mig?

Min mand har store drømme. Selvfølgelig har han det! Han kan så meget, vil så meget - og selvfølgelig skal han så meget! Jeg vil til hver en tid bakke ham op! Han skal udleve sit potentiale! Men hvad med mig? Løber han fra mig? Bliver jeg ensom, mens han er ude og jage efter målene i sit liv?

Jeg vil ikke være klodsen om benet, stenen i skoen, stop-skiltet på vejen. Jeg vil ikke! Han skal have lov. Jeg er sådan en, der bakker op, supporter og giver lov! Men hvad med den lille bange pige i maven, der græder, lider og giver op? Hvor er der plads til hende? ...og jeg vil godt indrømme det: Jeg er misundelig! Jaloux og bitter! Ikke på ham, fordi han kan. Men på alle andre - fordi jeg ikke kan!

Jeg gik i seng. Grædende. Tårerne lullede mig i søvn. Efterlod min mand i sofaen. Svigtede ham, fordi jeg ikke magtede mere snak. Følelserne overtager og jeg ønsker bare at give op. Men hvordan gør man det? Giver op? Og er det egentlig det, jeg vil? Selvfølgelig ikke... Jeg kender bare ikke alternativet!


Nu har stormen lagt sig. Der er fuldstændig ro i træernes grene. Fuglene kvidrer. Solen skinner fra en fuldstændig skyfri himmel. Jeg er træt efter en rædsom nat. Jeg har ikke sovet meget. Er vågnet igen og igen. Leder efter løsninger. Plejer min dårlige samvittighed. Ville ønske, så meget var så anderledes.
Men himmelen er blå. Er blå håbets farve? Bare i dag?

Måske liiiiige kort nok

'Ding' siger døren hos frisøren. Jeg tager plads på ventestolen med en stor stak 'Se og hør' (der er jo en del, der skal læses, når frisøren er den eneste, man kender, der holder blade med sladder-historier - og at man kun besøger frisøren 1-2 gange årligt). Efter næsten en halv times venten bliver jeg endelig vist hen til den rigtige stol, får bundet et stykke stof under hagen og den søde frisørdame spørger lidt, snakker lidt, og så er vi da vist enige. På dette tidspunkt er jeg måske lidt fraværende. Jeg er midt i en historie om Frederik og Mary, og jeg tænker, at hun nok har styr på det, hende frisøren.

Pludselig er hun færdig, viser mig min nakke i ét af de der runde spejle, og spørger om jeg er tilfreds. Så er det, at der bliver lidt varmt i stolen, og at smækken under hagen begynder at stramme lidt ekstra meget. 'Joh, jah, jeg skal vist bare lige selv have fingrene i det' får jeg fremstammet. Velvidende at jeg ligner en mellemting mellem én som er 15 år ældre end mig og en pubertetsknægt med meget dårlig stil. Jeg betaler ved kassen og sjosker ud i stormvejret. Hjem og søger dækning.

Nu er manden kommet hjem, og efter det første chok havde lagt sig, mener han nu, det er ganske smart og frisk til mig. Hmm... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Jeg vænner mig vel til det - og så vokser det jo sandsynligvis også ud igen. Indtil da kan jeg gå og få fornemmelsen af, hvordan det er at være midt i 40´erne; og det er vel heller ikke så skidt at komme lidt på forkant af. Altså, nu hvor det skal være...

Blæsevejr og Stine Stregen

Det er jo helt vanvittigt, som det blæser. Om lidt skal jeg gå den lange vej (ja, okay, 200 meter) ned til frisøren og have klippet de mest spaltede hårstrå af. Gad vide, om jeg kommer frem? Uden at vælte? Hjem igen?

Der er nok ikke så meget idé i at få frisøren til at sætte håret videre fancy, når hun er færdig, for alt det, der kunne minde om styling, er da vist blæst langt væk, inden de 200 meter er tilbagelagt på hjemturen...

(Blæsevejr a la Stine Stregen - kige forbi hende her; helt klart et besøg værd!!)

Inspirerende - selv i regnvejr

Jeg var lige forbi 'Kreative omgivelser' som opfordrede til at smutte forbi 'Spoonflower' og stemme på forskellige mønstre i deres konkurrence 'Fabric of the week". Der er mange mange fine, og jeg faldt da også for nogle, som fik min stemme med på vejen...

(design af by Boa)

(design af Penny Candy)

(design af Rebekah Sellers)

(design af Kaya Joy)

Og ja, temaet er vist noget med regnvejr :)
Kig forbi - det er meget inspirerende!

Bidt af en gal uro - vol. 4

Så er det sidste uro-indlæg i denne omgang. Og denne gang står den på de mere barnlige af slagsen... Jeg er lidt barnlig sådan generelt, og hvis der er noget, der kan give mig julelys i øjnene, så er det netop stærke farver, sjove former og gerne i en lidt naivistisk stil. Og der er fuld skrald på nogle af disse. Se bare her:







Uro #1: Stilede flyvemaskiner - fundet her
Uro #2: Er de ikke skønne, de her frøer? - fundet her
Uro #3: De skønneste luftballoner - fundet her
Uro #4: Pac man; cool - fundet her
Uro #5: Sommerfugle og kugler i filt i lækre forårsfarver - fundet her
Uro #6: Transportmidler i mængder - fundet her

Klik enten på navnene i forklaringerne herover, eller på billederne, for at blive linket videre...
(Jeg har tilladt mig at låne jeres billeder. Hvis det ikke er okay, må I endelig skrive!!)

Bidt af en gal uro - vol. 3

Jeg har (stadig) en del links liggende til flere pragteksemplarer indenfor kunstretningen 'uro', som bare venter på at blive delt med jer. Jeg er stadig helt solgt, og hvis det ikke var fordi, jeg brugte så meget tid på at løbe efter den der tid, som konstant løber fra mig, så ville jeg sidde og klippe-klistre og fabrikere i lange baner. Og så selvfølgelig lave en lille bod ude ved kantstenen med limonade i fine pap-krus og den ene uro smukkere end den anden - til salg for en slik... (Se eventuelt mine tidligere indlæg med samme tema her og her)







Uro #1: Fantastisk uro med hundredvis af hvide fugle - fundet her
Uro #2: Flensted uro i den skønneste farve - fundet her
Uro #3: Uro med fugle i de smukkeste blå nuancer - fundet her
Uro #4: Fine, fine papirhuse - fundet her
Uro #5: Guld fisk i massevis; fantastisk fascinerende - fundet her

Klik enten på navnene i forklaringerne herover, eller på billederne, for at blive linket videre...
(Jeg har tilladt mig at låne jeres billeder. Hvis det ikke er okay, må I endelig skrive!!)

Er du gift?

Hvad siger du, hvis jeg siger bryllup?

Hvorfor gifter vi danskere os, når mange alligevel bliver skilt?
Er du gift? Hvorfor? Hvorfor ikke?