.
Min storesøster, som har cerebral parese (spastisk lammelse), skal i morgen opereres i sin ene fod. Den skal gøres stiv i fodleddet, da hun har store problemer med gigt. Det er meget almindeligt for mennesker med den type handicap, at brusken mellem knoglerne bliver helt slidt væk. Det er forfærdelig smertefuldt. Lægerne håber - og regner med - at en operation vil kunne føre til smertelindring. Måske kan hun endda blive helt smertefri! Det ville være SÅ fantastisk...
.
.
Hun bliver i aften indlagt sammen med min far, så hun er klar til i morgen tidlig. Hun er meget nervøs og har frygtet denne dag i flere år. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne gå gennem dette for hende. Det skær mig i hjertet at mærke hendes frygt. Men det er nok altid voldsomt, at stå på afstand, og se en man elsker, kæmpe.
.
Jeg var tidligere i dag et hurtigt smut i Århus C, da jeg skulle have byttet et par ting. Jeg gik med min telefon i hånden, der blev brugt som interimistisk kamera af mangel på bedre. Jeg faldt over farver, forårsfornemmelser, spirende sårbarhed og livsglæde. Meget lig mine tanker i dag.
Hvor er det dejligt med nogle forårstegn. Håber det bedste for din søster i morgen.
SvarSlet