Første fraværsdag på Journalisthøjskolen pga. migræne. Men jeg er selvfølgelig stærkt tilbage på torsdag igen. (I morgen har vi studiedag, så da foregår læsningen hjemmefra).
Min mand er fortsat syg. Han har hostet i fem uger nu. Og ikke bare noget med host-host, og så ellers frisk. Nej, sådan virkelig voldsomt, hvor lungerne er ved at flyve med ud. Hvor han brækker sig af det, eller hvor det sætter gang i anfald, hvor han hyperventilerer. Han har været ved læge flere gange. Har fået penicillin. Har fået taget røntgenbilleder. Har brugt astma-spray. Og har ellers fortæret utallige mængder strepsils, krus med varm mælk og honning, varm kakao osv. Er der mere at gøre? Det ændrer hele tiden karakter, men væk går det ikke. Og det er stadig så slemt, at han har svært ved at sove om natten, og dagene er også meget påvirkede. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne gøre noget. Men han siger selvfølgelig bare, at jeg er fjollet, og at det jo går bedre, og at han jo ikke er ved at dø. Og det er han da forhåbentlig heller ikke, men alligevel...
Jeg ser frem til en dag i morgen, hvor jeg kan få indhentet noget forsømt læsning fra i dag, hvor jeg kan få skrevet nogle notater ind på computer, og hvor jeg - forhåbentlig - kan få lavet lidt krea-hyggeligt. Jeg skal i hvert fald have fyldt fryseren med brød, for pist væk er de!
Nu vil jeg sove. Åh, hvor vil jeg sove...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar