Cand.ingeting?

I denne uge skal jeg endeligt beslutte mig for, hvad jeg vil med min fremtid. Altså med uddannelse og sådan. Hvis alt går som jeg inderligt håber, er jeg bachelor til sommer. Det er et kæmpe mål i sig selv, og jeg er lykkelig, hvis jeg klarer det! Men jeg har jo altid håbet, at jeg også skulle have mig en kandidat. Og det er i denne uge, jeg skal søge, hvis jeg skal i gang efter sommer.

Hvis jeg vælger virksomhedskommunikation på handelshøjskolen i Århus bliver jeg efter gennemført uddannelse noget a la cand.mag.comm. Hvis jeg vælger at fortsætte med journalistisk bliver jeg noget a la cand.public med dansk som hovedfag. Alle de der fine titler får en til at ligne, at man er cand.alt, selvom jeg oftest føler, at jeg er cand.ingenting.

Ord og titler er taknemmelige, og hvis jeg engang bliver velsignet med børn, vil jeg til hver en tid kæmpe for at få ind i hovedet på dem, at de kan, hvad de vil - og de skal, hvad de har lyst til! Ingen titler er mere værd end følelsen i maven, når man går på arbejde! Det handler om at være glad, glad, glad! Også selvom man i "verdens øjne" får blikket, fordi man valgte at være hjemmegående - eller at livet bød sig, at man er på førtidspension.

Mit ultimative ønske for mit eget liv er, at jeg må have det godt.
- Så kan verden kalde det, hvad de så har lyst til!

Billedet er lånt her