Ikke så ringe

Det lykkedes! Lige inden vi rundende vores ni måneders bryllupsdag, fik vi (min mand) sandelig indleveret ringene, skrevet datoer i og pudset dem op. Vi har snakket om det mange gange, men det er aldrig lige blevet... Men nu, efter at have undværet dem i en hel uge, er de tilbage på vores fingre, - og jeg føler mig helt ny-forlovet igen!

Hvor er jeg lykkelig over at være gift med ham, som er verdens bedste mand for mig! Selv, når der er hverdagsirritationer, misforståelser, sårende bemærkninger og en masse vasketøj, ja, selv der, må jeg tage mig i at huske på, hvor heldig jeg er. For det er jeg virkelig! Prøv at tænk, at én kan holde mig ud! Inklusiv alle de humørsvingninger og tårer, jeg fyrer af - og ofte uden grund! (hvad sker der for det? Vokser man fra det?) Alle mine skøre idéer og mærkelige meninger. Min utålmodighed, min rastløshed, mit rode-gen og alt det andet, som jeg ofte knap selv har lyst til at være i stue med. Men han står der. Og han står fast!


Jeg er i dyb beundring - og i stor kærlighed!