Kampgejst og hjemmebag

I dag har vi været på besøg hos min gamle farmor på plejehjemmet. 83 år er hun, og hun er slidt, træt af dage og både krop og sind trænger til fred. I dag var en god dag. Hun sad op. Hun glædede sig over selskab. Hun forsøgte at finde ord at dele. Hun nød synet af blomsterne, vi havde med. Smagte på kagen, vi havde bagt. Det hele langsomt. Forsigtigt og prøvende. Men samtidig med lidt farve i kinderne, som ellers har været væk længe. Jeg har længe ønsket for hende, at hun snart må sove ind. Hvis det er tid. I dag var der lidt kampgejst tilbage, som vidnede om, at der måske alligevel er lidt tid igen...

Livet er en mærkelig størrelse. Lige så levende, farmor virker, når hendes øjne sanser os som kendte kære. Lige så livsforladt kan hun pludselig synes, når sygdom i perioder får taget i hende. Hun har altid frygtet at ende som dement. Hun ønsker at få fred inden da. At krop og sind på samme tid må sige farvel. Jeg beder om, at hun må få lov at få det ønske opfyldt!

Liv

Vi har på studiet fået udleveret et eksemplar af det nyligt introducerede magasin 'LIV; fordi du vil leve det' til kvinder på 40+. Jeg synes, det er fedt, der er lavet et magasin med et fedt layout og lækker kvalitet til kvinder, som ikke lige føler sig 'ramt' af hverken Familie Journalen eller Alt for damerne. Idéen er umiddelbart god, tænker jeg...

Billedet er lånt her

Det er så her, jeg må erkende, at jeg, selvom jeg 'kun' er sidst i 20´erne, ikke for alvor oplever, at noget blad på markedet rammer mig. Enten føler jeg mig for gammel, fordi det hele handler om sex, udseende, pinlige historier og lidt mere sex, eller også føler jeg mig fattig og udenfor det gode selskab, fordi der tales til en målgruppe, som befinder sig klasser over mig i samfunds-hierarkiet, hvor der tales om dyr indretning, dyrt tøj og dyre fornøjelser. Bevar mig, begge dele (både dyr stil og god sex) er da ting jeg sætter pris på, men det meste af bladenes indhold flyver hen over hovedet på mig.

Jeg har kigget i det nye blad, selvom jeg ikke er målgruppen. Umiddelbart flot layout, en del kendte og indhold, som umiddelbart virker relevant. Men så slår det mig: Ved ALLE medvirkende, står deres alder oplyst. Stort set ALT indhold omhandler alder på den ene eller anden måde. Både mode, skønhed, annoncer, artikler, problematikker og så videre. Jeg sidder med følelsen af, at magasinet aldersdiskriminerer sin egen målgruppe ved så tydeligt at problematisere - og fokusere på - alder. Det virker til, at alle over 40 kun har ét ønske: At være yngre! Det synes jeg er langt ude...

Billedet er lånt her

Men det er bare mine tanker. Måske er jeg 'for lille' til at kommentere på en moden målgruppes vegne. Min erfaring er bare, at jeg på nogle områder bedre kan identificere mig med én på 17 år, på andre områder med én på 42 år og på andre områder igen med én på 75 år. Og så sker det selvfølgelig også, at jeg føler mig som én på de 28 år, jeg rent faktisk har rundet!