En kærlig tanke

Eksamensopgaven er afleveret - og nu skal forsvaret i næste uge bare overstås
Vejret kan trækkes, nydes og indåndes - og fyldes af de mange opgaver, der har ventet på mig
Livet skal leves - og den frihed, jeg har længtes efter giver mig et kick af fryd

Min mand gav mig den smukkeste blomst fra haven. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men min aller dejligste veninde (som er blomsterdekoratør) var på besøg og var helt målløs over den intense farve, den har. Sådan ser de ikke ud i butikkerne, sagde hun... Så blev jeg da nærmest endnu mere betaget af den :)

Mest af alt glæder jeg mig bare over, hvordan min mand så tit betænker mig med en kærlig tanke - enten gennem en blomst, en sms eller noget helt tredje. Hvor ville jeg ønske, jeg kunne give ham igen... Det er bare så svært, når han er mest glad, når jeg er glad. Præcis dét kan jeg jo ikke altid give ham - selvom jeg, både for hans og min skyld, ville ønske, jeg kunne!



Hvad forkæler I jeres mand/kæreste med?

Spirende forår...

Jeg ved godt, det ikke er decideret forårs-planter, jeg har i mine krukker i vindueskarmen. Men jeg har aldrig tidligere prøvet at putte et frø i jorden, vande det og se noget spire frem. (Jeg indrømmer med det samme, at jeg er by-menneske - og heller ikke har den store interesse for haven!) Men jeg er blevet bidt af det, må jeg indrømme. Min mand griner af mig, for jeg kan godt gå lidt i selvsving. Altså på den gode måde, vil jeg mene... Jeg bliver bare helt glad indeni over at se, at der rent faktisk kommer noget op af jorden. Barnlig entusiasme ligger mig ikke fjernt. Sådan helt generelt. Hos os er det manden, der går i haven, og han elsker det. Jeg tror bare, jeg bliver ved mine krydderurter i vindueskarmen. Det passer vist til bedst til både temperament og evne hos mig.


Og så har jeg slet ikke afsløret, at planterne er udslaget af en totalt shake-and-bake-løsning fra Jem og Fix, hvor krukke, jord og frø var pakket sammen. En løsning jeg aldrig kunne finde på at købe mig til, hvis det var i forbindelse med madlavning. Men man skal jo starte et sted... :)

Adrenalin-fix

Adrenalinen kører rundt i kroppen på mig. Det har været en vanvittig uge. Jeg forstår slet ikke, at det er weekend igen. Jeg har ligget vandret for at følge med på studiet, hvor to artikler skulle fabrikeres fra bunden med indhentning af kilder, idéudvikling på vinkel osv. osv. Det er sjovt, spændende og lærerigt, men føj, hvor er jeg træt helt ind til marven af knoglerne over at have en deadline hængende over mig.

Nu er det weekend, og det er skønt! De sidste par timer har jeg styrtet rundt herhjemme - på den adrenalin, jeg endnu ikke har fået ud af kroppen. Nu er jeg vist ved at falde ned i tempo. Jeg venter på min mand. Aftensmaden er klar, tasken er pakket, og om godt en time vender vi næsen mod Sjælland og mine forældre.

Hele dagen i morgen skal bruges på forberedelsesmøde til en sommerlejr for børn, hvor vi er frivillige leder, så ikke noget med at sove længe i morgen. Men det bliver dejligt at være sammen med resten af flokken. Det er gode venner, og vi plejer at have et brag af en uge, hvor skøre idéer, kreative påfund, hyggestunder, vilde udfordringer, sang, musik, leg og ballade går hånd i hånd. Jeg er VILD med det!

Men først et par timer i tog. Jeg tror liiige, jeg skal omkring kiosken og købe det nye Boligliv til turen. Eller måske jeg skulle tage en film med på mac´en?! Én ting er helt sikkert: Ikke læsning til studiet. Det er weekend, basta! Så må jeg krybe til bøgerne senere på weekenden...

Ha en rigtig god weekend allesammen! Vi ses på den anden side!



#1: Min mand havde sat de skønneste vintergækker på mit bord, da jeg kom hjem. Totalt forår!
#2: Den layoutede artikel, som endelig er færdig!!

Vente, vente, vente

Nu håber jeg bare på krydrende spirer i vindueskarmen. Spændende...

Min skat!

Det har været et par hårde dage, de sidste. Mange tårer er løbet over kinderne, og mange tanker er blevet tænkt. Jeg har ikke udtænkt en forkromet plan, der får det hele til at falde på plads, men jeg har det alligevel bedre. Jeg ved, jeg har brug for tid, for at finde mine ben i det liv, der nu er mit. Jeg kan ikke forvente, at det går stærkt. Indtil da må jeg nok forberede mig på op-og-ned-ture. Men hvis man bliver mødt af skuldre, som er brede nok til, at man kan græde ud. Af arme, der er lange nok til at holde om sig. Og ikke mindst af villighed og kærlighed hos den, man deler livet med, så kan man klare meget. Fordi man ikke er alene.

Manden min ved, han ikke kan redde mig. Han ved, han ikke kan fjerne sygdommen, frustration, fortvivlelsen eller ked-af-det-heden. Men han vil gå sammen med mig gennem det hele. Græde med mig, og grine med mig, når jeg ikke orker at græde mere. Det er kærlighed!

...og så kom han med blomster til mig i går. Så kan jeg i det mindste se på noget smukt, mens jeg græder, som han sagde. What a man!

Billede

30 dages blog challenge - dag 4

Et billede, du har taget

Det har været en lang dag, men jeg vil ikke "svigte" min blog-challenge, så jeg måtte i billedarkiverne på computeren for at finde et billede, jeg har taget. Billedet er af de smukkeste ranunkler i de bedste bedste farver. Kombinationen af pink, orange og rød er totalt yndlings, og ranunkler ligner bare, at de er ved at springe ud af sig selv af overflødigheds dejlighed.

.

Jeg er ikke særlig god til at fotografere, og mit kamera er heller ikke særlig godt, så motivationen er ofte begrænset, når det kommer til at tage billeder. Det ærgrer mig, men måske næste opsparings-projekt er et nyt godt kamera. Min mand synes nu hellere, vi skulle spare op til et kørekort til mig. Jeg stemmer klart på første idé! Måske ikke helt lige så praktisk, men meget mere oplagt til sjov, ballade og kreativitet!

.

Blomster til jer fra mig - sov rigtig godt!

.

Forår, jeg elsker dig!

Jeg ELSKER løgblomster, solstrejf fra en kold himmel og duften af forår...

Herunder:

#1 En smuk smuk buket tulipaner, fra den dejligste veninde

#2 De lækreste krokus og en "ny-syet" nålepude

#3 Frisk oregano og en enkelt tulipan, der var knækket

Det er i dag et vejr...

Selvom solen ikke har skinnet - så har det været en dejlig dag!
Selvom eksamen ikke er slut - så kan jeg se enden på det!
Selvom dagen er foregået ved skrivebordet - så har jeg set fuglene udenfor!
Selvom det ikke er forår endnu - så har jeg hyacinter på mit bord!
Selvom manden er gået i seng - så vil jeg nu putte mig ned ved siden af ham!
Selvom han sover - så vil jeg kysse ham forsigtigt og sige tak for blomsterne!

...og så kommer de i glas i morgen!

Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter.

Nu vil jeg gå og nyde hyacinter,

Som givet er fra én, som jeg har kær!