I wish # 1

Jeg ønsker...


...at blive gammel sammen med min mand. At kærligheden styrkes for hver dag. At hengivenheden vokser. At samhørigheden, afhængigheden og dedikationen øges. At vi er to - men samtidig ét. Også om mange år.

Med ønsker kan nemt følge frygt:
Jeg kan frygte, at sygdom, modgang, ulykke, ugidelighed, ligegyldighed, travlhed, dårlig kommunikation eller noget helt syvogtyvende ødelægger ønsket! Noget, kan man ikke afvæbne - da er eneste modtræk at leve i nuet og nyde, mens man har livet. Andet, kan man i dén grad selv påvirke. At vælge hinanden hver dag!

Rædsom nat og blå himmel

Én ting er, at man selv bliver ked af det. Opgivende og fyldt af håbløshed. Noget helt andet er, når man skal trække en anden med igennem det, som trækker al energi ud af en selv.

Jeg har kronisk migræne. Det vil sige, at jeg har migræne mere end halvdelen af månedens dage. I øjeblikket falder mine anfald primært om natten. Det er godt, da jeg så kan passe min skole. Det er skidt, fordi jeg lever de fleste dage på 3-5 timers søvn. En ting er at være træt. Meget værre er alt det andet... Humørsvingningerne, utålmodigheden, frustrationen, temperamentet, opgivenheden, og tudeturene. Åh, de skide tudeture...

I aftes snakkede vi fremtid min mand og jeg. Hade-snakken for mit vedkommende. Mine drømme er smuldret i takt med at tiden er gået og migrænen stadig er min tro følgesvend. Frustrationerne følger med.
Hvad skal der blive af mig?

Min mand har store drømme. Selvfølgelig har han det! Han kan så meget, vil så meget - og selvfølgelig skal han så meget! Jeg vil til hver en tid bakke ham op! Han skal udleve sit potentiale! Men hvad med mig? Løber han fra mig? Bliver jeg ensom, mens han er ude og jage efter målene i sit liv?

Jeg vil ikke være klodsen om benet, stenen i skoen, stop-skiltet på vejen. Jeg vil ikke! Han skal have lov. Jeg er sådan en, der bakker op, supporter og giver lov! Men hvad med den lille bange pige i maven, der græder, lider og giver op? Hvor er der plads til hende? ...og jeg vil godt indrømme det: Jeg er misundelig! Jaloux og bitter! Ikke på ham, fordi han kan. Men på alle andre - fordi jeg ikke kan!

Jeg gik i seng. Grædende. Tårerne lullede mig i søvn. Efterlod min mand i sofaen. Svigtede ham, fordi jeg ikke magtede mere snak. Følelserne overtager og jeg ønsker bare at give op. Men hvordan gør man det? Giver op? Og er det egentlig det, jeg vil? Selvfølgelig ikke... Jeg kender bare ikke alternativet!


Nu har stormen lagt sig. Der er fuldstændig ro i træernes grene. Fuglene kvidrer. Solen skinner fra en fuldstændig skyfri himmel. Jeg er træt efter en rædsom nat. Jeg har ikke sovet meget. Er vågnet igen og igen. Leder efter løsninger. Plejer min dårlige samvittighed. Ville ønske, så meget var så anderledes.
Men himmelen er blå. Er blå håbets farve? Bare i dag?

Cand.ingeting?

I denne uge skal jeg endeligt beslutte mig for, hvad jeg vil med min fremtid. Altså med uddannelse og sådan. Hvis alt går som jeg inderligt håber, er jeg bachelor til sommer. Det er et kæmpe mål i sig selv, og jeg er lykkelig, hvis jeg klarer det! Men jeg har jo altid håbet, at jeg også skulle have mig en kandidat. Og det er i denne uge, jeg skal søge, hvis jeg skal i gang efter sommer.

Hvis jeg vælger virksomhedskommunikation på handelshøjskolen i Århus bliver jeg efter gennemført uddannelse noget a la cand.mag.comm. Hvis jeg vælger at fortsætte med journalistisk bliver jeg noget a la cand.public med dansk som hovedfag. Alle de der fine titler får en til at ligne, at man er cand.alt, selvom jeg oftest føler, at jeg er cand.ingenting.

Ord og titler er taknemmelige, og hvis jeg engang bliver velsignet med børn, vil jeg til hver en tid kæmpe for at få ind i hovedet på dem, at de kan, hvad de vil - og de skal, hvad de har lyst til! Ingen titler er mere værd end følelsen i maven, når man går på arbejde! Det handler om at være glad, glad, glad! Også selvom man i "verdens øjne" får blikket, fordi man valgte at være hjemmegående - eller at livet bød sig, at man er på førtidspension.

Mit ultimative ønske for mit eget liv er, at jeg må have det godt.
- Så kan verden kalde det, hvad de så har lyst til!

Billedet er lånt her