Viser opslag med etiketten Helbred. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helbred. Vis alle opslag

fredag den 17. juni 2011

Træt med træt på

Måske er det det sidste års pres, der kommer 10-dobbelt igen, nu hvor det er slut?
Måske er det en lang dag med fest, farver og drillerier fra tre energi-opladte nevø- og niece-unger?
Måske er det den sidste nats håbløse søvn? (det meste foregik siddende pga. uro i kroppen)
Måske er det en blanding af det hele!

I hvert fald er min krop ved at stå helt af ræset. Slut, færdig og sov! Det er den eneste ordre, den vil lystre. Så jeg vil være en pligtopfyldende krop-indehaver og give den, hvad den beder om: Søvn i lange baner!

I morgen vender jeg tilbage med updates på mit liv, for jeg har truffet afgørende beslutninger, har jeg...

(billedet er lånt her)

Jeg må hellere gå i seng - man kunne jo risikere at falde i søvn i forholdsvis uhensigtsmæssige stillinger, hvis man ikke lytter til kroppens hungren efter en seng! Sov godt!

torsdag den 10. marts 2011

Om lidt blir´ her stille

Så er vi snart på vej ud af døren - til en forlænget weekend i sommerhus med gode venner. Dejligt! Jeg havde håbet, jeg var færdig med den artikel, jeg arbejder på i øjeblikket, så jeg udelukkende kunne hygge mig med inspirerende blade og hyggeligt sytøj. Men influenza og migræne har i den forløbne uge sat mig skak-mat, så computer, papirer og alt det andet nødvendige bliver pakket ned og taget med. Jeg håber, der ind imellem bliver tid til lidt andet...

Skidt med, at der bliver lovet regn. Når man er indenfor i sommerhus er stearinlys og dråber på ruden okay... I må have en god weekend, når I kommer dertil! Vi ses engang søndag!

tirsdag den 8. marts 2011

Scary!

Bvadr, for nogle dage! Jeg har ligget med klam influenza-omgangssyge og høj feber og er efterhånden krybende på vej tilbage til virkeligheden. Jeg har stadig mange smerter i mine led og muskler, og det er svært for mig at holde mit hovede uden støtte. Ud over at det er problematisk ift. studie, så er det også bare træls! Det har godt nok været noget af et sygdoms-ræs herhjemme siden jul. Jeg håber virkelig, det er overstået nu!

Noget virkelig mærkeligt og meget scary er mine øjne. Jeg fik et chok, da jeg kiggede mig selv i spejlet søndag morgen. Hele venstre side af mit højre øje var én stor blodsprængning. Altså ikke sådan en forgrenet én, som bryder det hvide. Nej, et fuldstændig blod-rødt felt, der nærmest havde overtaget den ene del af mit øje. Siden har det bare bredt sig...

Jeg frygter at skulle udenfor en dør næste gang. Hvis jeg mødte mig selv, ville jeg blive forskrækket og skræmt. Og helt ærlig: Hvornår stopper det? Det bliver ved med at brede sig, og nu er begge mine øjne skræmmende røde - og nu også gule. De må være kommet, fordi jeg to gange har kastet op natten til søndag (jeg har læst på nettet, at man kan få blodsprængninger i øjnene af kraftig hoste, nysen, opkastning el. lign.), men det bør da ikke blive ved, når man ikke længere "presser" øjet?!

Er der nogen, der har erfaringer med dette? Kendskab til dette? Har lidt viden at dele?

Jeg beklager dette klamme indlæg, for jeg synes virkelig, det er uflatterende, men hvis det (som det også står på nettet) kan tage 3-4 uger, før det er væk, så er jeg altså nødt til at begynde at (bogstavelig talt) se mig selv i øjnene!!


tirsdag den 22. februar 2011

Dumme sygdom!

Første fraværsdag på Journalisthøjskolen pga. migræne. Men jeg er selvfølgelig stærkt tilbage på torsdag igen. (I morgen har vi studiedag, så da foregår læsningen hjemmefra).

Min mand er fortsat syg. Han har hostet i fem uger nu. Og ikke bare noget med host-host, og så ellers frisk. Nej, sådan virkelig voldsomt, hvor lungerne er ved at flyve med ud. Hvor han brækker sig af det, eller hvor det sætter gang i anfald, hvor han hyperventilerer. Han har været ved læge flere gange. Har fået penicillin. Har fået taget røntgenbilleder. Har brugt astma-spray. Og har ellers fortæret utallige mængder strepsils, krus med varm mælk og honning, varm kakao osv. Er der mere at gøre? Det ændrer hele tiden karakter, men væk går det ikke. Og det er stadig så slemt, at han har svært ved at sove om natten, og dagene er også meget påvirkede. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne gøre noget. Men han siger selvfølgelig bare, at jeg er fjollet, og at det jo går bedre, og at han jo ikke er ved at dø. Og det er han da forhåbentlig heller ikke, men alligevel...

Jeg ser frem til en dag i morgen, hvor jeg kan få indhentet noget forsømt læsning fra i dag, hvor jeg kan få skrevet nogle notater ind på computer, og hvor jeg - forhåbentlig - kan få lavet lidt krea-hyggeligt. Jeg skal i hvert fald have fyldt fryseren med brød, for pist væk er de!

Nu vil jeg sove. Åh, hvor vil jeg sove...

onsdag den 26. januar 2011

Atjuuuuu!

Jeg ligger under dynen med halsbetændelse og mellemørebetændelse i skøn kombination og med feber og hoste som sidegevinster. Surt! Den der følelse af kedsomhed blandet med træthed, rastløshed blandet med absolut ingen energi. Det er min virkelighed i dag!

Nu har jeg hentet computeren ind i sengen, så ind imellem de utallige gange, jeg får brug for at sove lidt, kan jeg da se lidt fjernsyn, måske høre en lydbog og der ud over bruge lidt tid rundt i blog-verdenen, når energien er til det.

Men nu er den der igen; trætheden! Så jeg siger "Godnat" igen og kryber lidt længere ned under dynen og nyser videre!

(Billede lånt her)

tirsdag den 25. januar 2011

Så gik jeg helt ned...

Det er godt nok sølle! Så ligger jeg her med både halsbetændelse og mellemørebetændelse, mener lægen, og pencilin er vist uundgåelig. Manden har bronkitis, så vi er et kønt par. Jeg må hellere droppe at spille "helt" og i stedet smutte ind under dynen. Måske man skulle tage sig lidt varm kakao og en hyggelig film med sig? Eller også skulle man bare sove...
.
Jeg fandt et par film for nogle uger siden, som åbenbart havde forputtet sig i flytterodet i sommers. Men så føles det jo nærmest som om, man får nye film - skønt! De er for tøsede og pladder-romantiske til, at Lasse gider se dem, så måske er det præcis i dag, jeg skal benytte mig af chancen for at gense en handlings-tom klassiker.

Måske "Mens du sov"? Den er måske heller ikke så dum at falde i søvn til, hvis det nu skulle være...
.

(Billede lånt her)

Gode råd mod hoste?

Så sad man lige her foran computerskærmen en sen nattetime i stedet for at ligge i sin seng. Måske ikke så smart, men halsen gør ondt, lungerne bliver hostet igennem, og manden min ligger i dobbeltsengen og hoster endnu mere...
.
Er der nogle af jer, der ligger inde med gode råd ift. hoste? Varm mælk med honning, halspastiller og strepsiler ér forsøgt - hvad er næste step?