Ikke så ringe

Det lykkedes! Lige inden vi rundende vores ni måneders bryllupsdag, fik vi (min mand) sandelig indleveret ringene, skrevet datoer i og pudset dem op. Vi har snakket om det mange gange, men det er aldrig lige blevet... Men nu, efter at have undværet dem i en hel uge, er de tilbage på vores fingre, - og jeg føler mig helt ny-forlovet igen!

Hvor er jeg lykkelig over at være gift med ham, som er verdens bedste mand for mig! Selv, når der er hverdagsirritationer, misforståelser, sårende bemærkninger og en masse vasketøj, ja, selv der, må jeg tage mig i at huske på, hvor heldig jeg er. For det er jeg virkelig! Prøv at tænk, at én kan holde mig ud! Inklusiv alle de humørsvingninger og tårer, jeg fyrer af - og ofte uden grund! (hvad sker der for det? Vokser man fra det?) Alle mine skøre idéer og mærkelige meninger. Min utålmodighed, min rastløshed, mit rode-gen og alt det andet, som jeg ofte knap selv har lyst til at være i stue med. Men han står der. Og han står fast!


Jeg er i dyb beundring - og i stor kærlighed!

Mor er den bedste...

Hun har fulgt mig, helt fra jeg var ny
Ja, selv da hun endnu ikke kunne holde mig, bar hun mig ved hjertet
I tankerne bærer hun mig hver dag.
Det siger hun - også selv om der kan gå længe mellem, vi ses

Da jeg var helt lille og altid tog strømperne af
Da jeg blev lidt større og altid havde skøre idéer
Da jeg aldrig kunne sidde stille
Da jeg var et tænksomt barn
Hun gik med mig i hånden
Lærte mig om livet og viste mig vej

Hun advarede mig mod verdens farer
Mod menneskers forsømmelse
For jeg blev større og ville altid gå mine egne veje
Det kostede mig knubs, hun ville have skånet mig for
Men jeg var min egen

Hun frustreredes over mig, da jeg var en trodsig teenager
Hun smertedes over mig, da angsten holdt mig fanget
Hun græd over mig, græd med mig
Hun holdt om mig
Hun holdt sammen med mig
Gav mig følelsen af ikke at være forladt

Hun så mit potentiale, min iver og min stædighed
Hun lod mig blive hurtigt voksen - uden at have besluttet det
Hun havde de bedste intentioner, som gav bagslag
Hun græd over ikke at have været perfekt
Men hun gjorde det vigtigste: Det bedste, hun kunne

Hun sagde undskyld
Og siger undskyld, når det er på sin plads
Hun tilgiver
De mange mange gange, jeg har måttet indse mine fejl

Hun er sej
Hun kæmper
Hun er en fighter
Også når man kan se på hendes liv og tænke: Nu kan der da ikke gå mere galt!

Hun viste mig glæden ved livet
Glæden ved detaljen
Og glæden ved det store overblik
Hun lærte mig, at man skal gå efter det, man tror på
At man ikke skal gå på kompromis
At man skal kæmpe for det rigtige!
Og at man skal fejre det, når man klarede kampen

Hun viste mig velsignelsen ved at gøre noget særligt
Ud af mennesker, man holder af
Ud af situationer, der har potentiale
Ud af livet, fordi det er en gave
- For det hele skal ikke blive hverdag og leverpostej!

Mor, du er sådan én, jeg gerne ville være veninde med
Sådan én, jeg gerne vil være nabo til
Eller kollega med
Én jeg gerne vil ses af
Mødes af
Lære af
Men jeg vil aldrig bytte; du er min MOR, og intet ønsker jeg mere end det!

I respekt!
I kærlighed!

Jeg elsker dig!

Sisters by heart

Jeg har en lillesøster, som fyldte 26 år d. 6. april. Hun er ud over at være min søster, en meget nær ven. En allieret. En fortrolig. En fan, og et idol. Jeg har så stor respekt for hende. Ser så meget op til hende. Ønsker at passe på hende. Lærer samtidig af hendes styrke. Jeg kunne unde hende alt godt. Jeg ville bære hende gennem ild og vand, hvis det ville kunne sikre hendes lykke.

Måske er det sådan at være storesøster?
Måske har vores fælles historie gjort, at det er blevet sådan at være søstre?
Måske er det en gave, vi har fået givet; en velsignelse i hinandens liv som søstre?

Lilla fødselsdagslækkerier...

Sisters by heart (fundet her)

Søger: Pernillebøger

Et rigtig godt minde fra min barndom er de mange mange bøger, jeg fortærede. Jeg elskede (og elsker stadig) at blive opslugt af et univers og drømme mig ind i historien. Jeg lånte engang en stak bøger af min moster - "Pernille"-bøgerne (af Gretha Stevns) - og jeg var helt solgt! Jeg har været omkring 10 år, og jeg slugte dem meget hurtigt. Jeg mindes stadig historierne. Jeg identificerer mig med Pernille, den pæne pige med talent for at skrive, for det var også en hemmelig drøm for mig. Men når jeg var ærlig, var det mere Strit, Pernilles bedste veninde, jeg identificerede mig med. Lidt rodet, lidt tyk, både trofast og dedikeret, meget udafvendt, med på den værste og nogle gange lidt dumdristig...

Jeg har nogle gange tænkt på, hvor gerne jeg ville, at "Pernille"-bøgerne stod på min hylde. For det gode mindes skyld. For det hyggelige i at have noget historie. Men også fordi, at jeg helt sikkert ville læse dem igen...

Har du nogle bøger fra din barndom som har sat sig fast i erindringen?
Eller ligger du inde med nogle Pernille-bøger, du gerne vil af med? Så er jeg måske interesseret...

(Billedet er lånt her)

I dag for et år siden

...var det tirsdag d. 9. marts
...var min kæreste så mærkeligt ved siden af sig selv

I dag for et år siden...
...tog han mig i hånden
...bad han mig om at tage sko på og gå med ham ud
...førte han mig ud i brændeskuret, af alle steder

I dag for et år siden...
...tændte han stearinlys der i mørket for mig
...kiggede han mig insisterende ind i øjnene
...fortalte han mig, at han ville leve sit liv sammen med mig
...gik han på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham

I dag for et år siden...
...fik jeg roser i hver af regnbuens farver - fordi han og jeg, som farverne, stikker ud fra mængden
...tog han et stearinlys og lyste rundt på brændestablerne, hvor der var noget, han ville vise mig
...gav han mig skrevne ord sat fast med tegnestifter over alt i mørket
...skrev han ord, der beskriver mig - og viser hans enorme kendskab til mig
...beskrev han på sedlerne hvad han elsker fordi og på trods af
...ønskede han at give ord, der bliver ved mig, også når jeg tvivler på, om jeg er værd at elske
...fik jeg sedler, der fortsat hænger på min opslagstavle og minder mig om hans kærlighed til mig

I dag for et år siden...
...sagde jeg "Ja! Der er ikke noget i hele verden, jeg hellere vil, end at leve resten af livet med dig"
...fik jeg en billig ring fra h&m på min finger, magen til den, jeg satte på hans
...gik vi for første gang med ens ringe. Godt nok af plastic; men bare indtil vi fandt de rigtige!

I dag for et år siden...
...gav jeg så mange kys
...fik jeg så mange kys igen
...drømte jeg så meget
...håbede jeg så meget
...var glæden ved at boble over

I dag for et år siden...
...blev det virkelighed, at jeg kunne se frem til et "os" inden længe

I dag - et år efter...
...elsker jeg endnu mere
...elsker jeg mere, end jeg troede, man kunne
...føler jeg mig elsket
...føler jeg mig mere elsket, end jeg før har troet, jeg var værd

...forstår jeg ikke kærlighed
...accepterer jeg kærligheden på trods af, at jeg ikke forstår den
...er det at elske - og det at blive elsket - blevet til liv!

Minder er fantastiske, og dagen i dag er noget særligt! Ikke fordi jeg er bridezilla, der har brug for at leve på vores bryllup længe efter på grund af oplevelsen, tøjet og så videre. Da jeg blev spurgt i brændeskuret, om jeg ville leve mit liv sammen med ham, ændrede der sig noget i mig for altid. Jeg var det værd! Jeg var værd at satse på! Mange har forsøgt at forklare mig det. Et frieri er så konkret et bevis på, at én også er villig til at tage konsekvenserne og gå all in! Jeg forstår det ikke, men jeg accepterer det. Og det er blevet liv for mig! Det er større end det største!

Gab!

Efter et migræne-anfald den sidste halvdel af natten og hele formiddagen, er jeg groggy ud over det sædvanlige! Dejligt, man kan tage en lille pille, og så - efter nogle timer - kan udholde lys, lyde og selskab i begrænsede mængder, men helt oven på er jeg ikke før i morgen. Og trætheden er enorm! Det kan bare ikke hjælpe noget, når det er i dag, eksamens-opgaven skal laves færdig. Så jeg kæmper mig fremad - to ord frem og ét tilbage - og håber, jeg når i mål, før det bliver i morgen kl. 12.

Mine tanker flyver forvirret rundt - og især kredser de om at sove, putte og slappe af - i det hele taget det meste, der kan gøres med lukkede øjne... Kommer pludselig til at tænke på alle de børn - og derfor også børnebøger der handler om børn - der ikke vil sove! På trods af mine "kun" 28 år kan jeg simpelthen ikke genfremkalde modstanden mod at skulle sove... Det må være hukommelsen!

Bare det var mig, der sad der sammen med søde, tålmodige, politisk ukorrekte pibe-ryger-far og fik læst historier - med udsigt til snart at skulle sove. Nå, jeg må hellere stoppe med både at drømme og overspringshandle - og komme tilbage til opgaven. Gab!

(Billedet er lånt her)

Bryllup - memorylane...

Jeg havde lige brug for en overspringshandling, og jeg kom til at kigge på lidt billeder, der er kommet fra fremkaldelse fra vores bryllup i august. Det er dyrebart-dejlige minder! Og der ligger så meget glæde, håb, forventning og vilje i bryllupsbilleder. Glæde over det menneske, man elsker - og er elsket af. Håb, om så meget godt sammen. Forventning til, hvad livet vil bringe os - og ikke mindst vilje til at ville kæmpe for det!

Her kommer lidt billeder fra dagen:

Her ankommer jeg til kirken sammen med min far og min lillesøster (som skulle hjælpe med kjolen). Jeg havde troet, jeg ville være nervøs, men jeg glædede mig bare helt vildt...



Inde i kirken var der bare SÅ mange mennesker. Meget overvældende! Det var så højtideligt. Så smukt. Så præcis, som jeg kun havde turdet håbe på. Og da jeg sagde "ja" vendte ham den dejlige sig om til resten af kirken og råbte "yes" - og alle hujede og klappede. Det var så fedt!

Efter vielsen (som var allerede kl. 10.30) var der reception med frokost-buffet og senere stort kage-bord med en masse forskellige slags lækkerier. Især kagebordet har siden fået mange kommentarer med på vejen.

Til receptionen var der papirduge på bordene, så nogle af gæsterne hyggede sig med at tegne små tegninger og skrive hilsner. Vildt hyggeligt!

Mens første del af receptionen var i gang, var vi ude og få taget billeder. De blev taget rundt omkring i Latinerkvarteret i Århus - og bl.a. ved "Øst for Paradis" hvor der er sådan en hyggelig og samtidig lidt rå stemning...

Vi holdt selve festen i et telt, hvor bordene var pyntet i "blomster-fra-grøftekanten-stil". De mange flasker, vaser og glas havde venner og familie hjulpet med at samle sammen i månederne op til brylluppet. Der blev præcis den stemning, jeg havde drømt om...

Jeg havde lavet en lille kuffert med tegninger, farveblyanter, modellervoks, pruttepude, små slikposer, balloner og forskellige andre ting til hver af børnene. Det faldt i god jord...

Jeg fortsætter fortællingen lidt senere, når jeg har brug for en overspringshandling igen :)