Anonyme tyksakker

Ja, den gruppe er jeg en del af! Anonym er jeg dog ikke, når det ikke lige er her på bloggen, det gælder. For overvægt er jo altså svært at skjule!

Mit liv har altid været præget af for mange kilo. Eller det vil sige, engang da jeg var barn, var jeg faktisk ikke for tyk. Jeg følte mig bare for tyk. Ikke mindst fordi nogen kaldte mig det. Børn, som ikke tænkte længere, end at det var sjovt at drille. Det satte sig bare dybt i mig. Måske dybere, end jeg var - og er - bevidst om. Det blev i hvert fald som en selvopfyldende profeti, for tyk er jeg i dag. Ikke decideret fed (siger min mand), men jeg vejer for meget, og min krop vil have godt af at slippe for noget af den ekstra vægt, som jeg byder den at bære rundt på.

Jeg skal nu i gang med mit afsluttende eksamensprojekt på Journalisthøjskolen, og 'overvægt' skal på én eller anden måde være mit tema. Der er lavet undersøgelser, der viser, at mange børn (og særligt piger) føler sig overvægtige, selv om de ikke er det. Følelsen af at være for tyk sætter sig nemt som uopnåelige krav, det fører i værste fald til spiseforstyrrelser, og mange ender med - lige som mig - at blive en selvopfyldende profeti; at BLIVE tyk!

...Og det værste er, at grunden til, at mange føler sig for tykke er, at det er blevet et legalt skældsord. "Hvad så, fede" "Hvor er du tyk og klam" osv. Det er blevet okay at mobbe tykke (og det endda også blandt voksne), for 'de er jo selv ude om det'. Når man gerne vil mobbe, handler det altså bare om at bruge ord, der handler om vægt og udseende, for så er mobning helt okay...

Er du mor til et barn, der har oplevet mobning pga. reel eller ikke reel overvægt?
Er du mor til et barn, som føler sig tyk uden at være det?
Eller kender du en mor, som kender til problematikkerne?

Hvis du har lyst til at svare på 4-5 spørgsmål pr. telefon/mail, vil det være med til at sætte fokus på et vigtigt problem! Og det vil være en kæmpe hjælp...

Alle mennesker har RET til en ordentlig behandling! (Billede lånt her)

Jeg ønsker at være med til at sætte fokus på et problem, som helt ubemærket er blevet gjort legalt! Det er forfærdeligt, hvordan børn (og også voksne) lider, i deres forsøg på at passe ind og blive accepterede. Alle har ret til respekt og en ordentlig behandling!

Cheesecake - bagt eller ikke bagt?

Hjemme hos min mor har cheesecake (som der kaldes ostekage) altid været af den ubagte slags. I ved, kiksebund, fyld lavet med husblads og gele på toppen. Nu har jeg læst rundt omkring, og det lyder til, at en 'rigtig' cheesecake bages (se fx her)

Så er mit spørgsmål: Hvad foretrækker du? Hvad er en 'rigtig' cheesecake? Og ér en bagt cheesecake virkelig så god, som det lyder til rundt omkring?

(Billede lånt her)

Jeg tænker stadigvæk i cheesecake til bryllupskage til nogle bekendte af mig, og en bagt model vil være en hel del nemmere end en husblas-model...

Er du gift?

Hvad siger du, hvis jeg siger bryllup?

Hvorfor gifter vi danskere os, når mange alligevel bliver skilt?
Er du gift? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Selv en dråbe...

Jeg bliver stum af smerte på de mange japaneres vegne, som kæmper og lider netop nu. Et land i ekstreme udfordringer. Under ekstremt pres. Og vi sidder her i lille blommen-i-et-æg-trygge-Danmark og glæder os over blomster, der spirer frem og solens stråler, der rammer os i ansigtet. Vi kan ikke sætte os ind i japanernes smerte og håbløshed. Men vi kan give af vores overflod. Og leve i taknemmelighed hver dag. Ikke tage noget for givet.

Katrine Nordestgaard laver smukke armbånd, som man kan købe og dermed støtte de mange ofre. Støtte dem, der med visdom, indsigt, tid, hænder, øjne og ører kan støtte i praksis. Det er en dråbe i havet set i forhold til det behov, der er for hjælp. Men hvis vi nu allesammen støtter, med det vi kan... Fx her, her eller her.

Tegneserie-striber; er du fan?

Jeg vil rigtig gerne i kontakt med én, som er fan af avisens tegneseriestriber. Én som læser det dagligt - eller i hvert fald ofte. Bor du i Århus? Og har du tid til at svare på 4-5 spørgsmål? Er det dig? Kender du én? Eller måske du kender én, som kender én?

Eller måske du har en holdning til tegneseriestriberne i aviserne? Er det god underholdning? Er det spild af plads? Skriv meget gerne en kommentar!

Jeg skal lave et radio-interview i løbet af de næste par dage, og emnet er tegneseriestriber. Hvorfor er de i avisen? Hvad synes læserne om dem? Er det dem, der bliver læst først? Eller bliver de sprunget over? Det kunne være super fedt at høre, hvad I tænker...

Det vil gøre mig så glad, hvis du vil hjælpe!

Det kan du gøre ved at skrive til indlægget herunder. Hvis du har depression inde på livet - enten fordi du selv kæmper med det, eller én i din omgangskreds gør. Hvad tænker du om medicin til behandling? Og har du måske set "Lykke" på DR? Jeg vil elske at høre fra dig - høre din mening!

Hjælp! Hvad er lykke?

Jeg har fulgt med i "Lykke" på DR1 de sidste uger. Serien omhandler en medicinalvirksomhed og har bl.a. fokus på piller som behandling mod depression. Jeg skal de næste halvanden uge arbejde med en artikel på Journalisthøjskolen omhandlende dette: Medicin mod depression fremstillet i komedieform i primetime. Hvilket billede giver det af mennesker med depression? Går det over grænsen? Er det et godt indspark i debatten om medicin kontra behandling mod depression? Skaber det flere fordomme i befolkningen eller sætter det fokus på et problem?


Jeg vil rigtig gerne høre jeres holdning til dette, og hvis der er nogen, som kæmper med depression, og som enten tager medicin, eller bevidst har fravalgt det, vil jeg særligt gerne høre fra jer! Skriv en kommentar - eller kontakt mig evt. på mail: malene.hn@gmail.com

Jeg håber rigtig meget at høre, hvad du tænker!