torsdag den 8. december 2011

6. december

Jeg er fortsat bag ud, men det skal ikke hindre mig i at dele billeder af uden sammenligning jordens bedste vaniljekranse! Rigtig glædelig jul til jer!

onsdag den 7. december 2011

5. december

Jeg har haft et par dage, hvor jeg igen og igen er blevet ramt af tanken 'Hvorfor altid mig?' eller 'Hvorfor ikke mig?'. Alt afhængig af, om det er noget, jeg brændende har ønsket at undgå (som fx igen igen igen at få tandpine i samme tand, som jeg hár brugt 10.000 på indenfor de sidste par år), eller om det er noget jeg brændende ønsker mig (som fx at tingene lykkes i første hug - som de ofte gør for mine nærmeste venner). Jeg bliver opgivende, frustreret, bitter, misundelig og mest af alt ked af det.

Men der er ikke noget at gøre ved det... Det er jo bare med at vende tanken 180 grader, bide i det sure æble, køre kortet igennem hos tandlægen for 117. gang, springe op på hesten igen og tro på, at det hele også vil lykkes for mig en gang. For hvis der er noget jeg ikke vil, så er det at give op! Jeg VIL det gode liv! Basta!

Og nu har jeg da i hvert fald bagt brunkager... De bedste i verden, hvis du spørger mig!


tirsdag den 6. december 2011

4. december

Det blev søndag og dermed 2. søndag i advent. Vildt, som tiden flyver... Endnu engang - og denne gang sidste gang - der er et billede fra plejehjemmets julekalender. Stjerne-cookies med hvid royal icing og spiseligt glimmer. Christmas!!

lørdag den 3. december 2011

3. december

Så blev det virkelig 3. december. Regnen står ned i stænger, og blæsten rusker. Det er gråt, vådt og kedeligt. Men... alt afhænger af øjnene, der ser, så handler det ikke bare om, at tænde så mange stearinlys, at 'uvejret' bliver en hyggelig baggrund for det dejlige?

Desværre kan jeg ikke bare blive indenfor, for vi drager mod Sjælland ved middagstid, hvor vi skal have et døgns tid hos mine forældre. Jeg glæder mig, men lige nu drømmer jeg om en varm, hyggelig bil, man kan pakke og køre af sted i, når man har lyst. Men SU-indtægten x 2 rækker kun til ic3-togets forsinkede, larmende fortræffeligheder, og der er man altså tvunget ud i regnvejret af flere omgange. Fra vores hjem til bussen - fra bussen til toget - fra toget til bussen - fra bussen til forældrenes hus. Gid, min paraply viser sig fra sin aller mest venlige side og ikke vælger at stritte op ad og flå mig fra side til side. Tro mig: Mange paraplyer har svigtet mig netop med denne adfærd tidligere!

Anyway, et billede af lækkerier, skal også med i dagens indlæg. Endnu engang jule-cookies - denne gang julekugler. Blå royal icing penslet med glimmer. Efter de er tørret, er de pyntet med forskelligt mønster i samme blå farve. Den lille top er lavet med hvid glasur og penslet med guld. Rigtig glædelig 3. december!

2. december

Ja, jeg kommer jo godt nok for sent med 2. decembers indlæg, men så må der komme to i dag. Denne gang for at vise 2. del af mine jule-plejehjems-cookies. Denne gang hjerter med rød glasur, 'jul' skrevet med hvid, hvorefter det er malet med guld. Forsinket: Rigtig glædelig 2. december!

torsdag den 1. december 2011

1. december

Så blev det den første dag i julemåneden, og jeg har været på farten hele dagen. Nu er jeg heldigvis hjemme i varme, tørvejr, i stilhed - og i lidt julehygge...

Jeg har i år tidligt været i gang med jule-lækkerierne, da jeg skulle have en pakkekalender klar til det plejehjem, min farmor boede på. Hun fik fred for godt en måned siden, og som en sidste tak til det rigtige dejlige sted, hun boede, lavede vi i familien en julekalender med en gave til hver dag. I alle gaver er der noget, som de kan dele allesammen (enten noget spiseligt, noget julepynt eller julemusik/julefilm).

Én af dagene får de disse julekage-kranse. Lyse kager udstukket med en rund cutter, hvorefter jeg med en mindre cutter har lavet hullet. Da de var bagt og afkølede, lavede jeg blade på kryds og tværs med grøn royal icing og en blad-tyl, hvorefter de fik små 'bær' sprøjtet på med rød royal icing i en lille rund tyl. Jeg håber, de kommer til at vække glæde...

søndag den 4. september 2011

Kampgejst og hjemmebag

I dag har vi været på besøg hos min gamle farmor på plejehjemmet. 83 år er hun, og hun er slidt, træt af dage og både krop og sind trænger til fred. I dag var en god dag. Hun sad op. Hun glædede sig over selskab. Hun forsøgte at finde ord at dele. Hun nød synet af blomsterne, vi havde med. Smagte på kagen, vi havde bagt. Det hele langsomt. Forsigtigt og prøvende. Men samtidig med lidt farve i kinderne, som ellers har været væk længe. Jeg har længe ønsket for hende, at hun snart må sove ind. Hvis det er tid. I dag var der lidt kampgejst tilbage, som vidnede om, at der måske alligevel er lidt tid igen...

Livet er en mærkelig størrelse. Lige så levende, farmor virker, når hendes øjne sanser os som kendte kære. Lige så livsforladt kan hun pludselig synes, når sygdom i perioder får taget i hende. Hun har altid frygtet at ende som dement. Hun ønsker at få fred inden da. At krop og sind på samme tid må sige farvel. Jeg beder om, at hun må få lov at få det ønske opfyldt!

torsdag den 1. september 2011

Luftforandring

Jeg trænger til at begynde igen. Begynde på en frisk. Få luft. Ny luft. Luftforandring. Lige ned i lungerne. Helt ned, hvor jeg ofte glemmer at trække vejret ned. Jeg tager mig selv i at spænde skuldrene op under ørerne. Trække vejret overfladisk. Være på vagt. Være klar. Beredt, hvis nogen skulle angribe mig. Jeg er i forsvarsposition og klar til at forsvare min sårbarhed, som føles hudløst udstillet, selv når andres øjne bare flygtigt strejfer mig.

(Billedet er lånt her)

Jeg elsker efterår. Den klare himmel og den kolde luft. De ubegribelige farver. Den skarpe sol, der hænger over horisonten. Det blændende, som bliver brudt af det kolde, som sender hints om, at det er på vej.

Jeg vil ud i dét efterår. Ud i det ruskende voldsomme og det glinsende kolde. Det uvirkeligt smukke. Det hele på én gang. Et fri-rum, hvor forventninger om sol er væk. Nu kan det kun overraske positivt. Jeg glæder mig til at føle mig lille og ligegyldig midt i det store. At kunne sænke skulderne og for et øjeblik være alt andet end beredt. Jeg glæder mig til at være ligegyldig. Være væk. Gå hånd i hånd med ham, jeg ikke vil være væk fra. Lege, at livet; - det er lige her.

onsdag den 13. juli 2011

God sommer!

Jeg er tom for ord, for overskud og for lyst til at dele... Det kommer helt sikkert igen, men lige nu vil jeg bare ønske jer alle en god sommer! Lige pludselig, når jeg ikke længere kan holde mund, vender jeg stærkt tilbage!

Kærligst Clara Gry

mandag den 11. juli 2011

Belastende beskytter

Jeg har en beskyttertrang siddende så dybt i mit hjerte, at jeg kan fristes til at tro, at man kan være høne-mor af natur - uden endnu at have fået børn. Det gælder særligt overfor mine søstre. Tre styks. Jeg vil pakke dem ind i vat, hvis jeg kunne komme af sted med det. Passe på dem, nusse om dem, forkæle dem og i værste fald udleve min kontrollerende tendenser, så hvert et skridt de tager er overvåget. Nu er situationen så den, at mine søstre er 29, 26 og 17 hvilket gør det komisk, sygeligt og virkelig pinligt! Jeg gør det selvfølgelig heller ikke, men... Jeg er så bange for, at der skal ske dem noget!


Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bunder i en barndom, hvor jeg pålagde mig selv mor-følelsen. Uden at have aftalt det med mine forældre. De havde ingen mistanke. Men midt i livet med fire børn, madpakker, forældremøder og lange arbejdsdage kan en følsom pige med meget veludviklede antenner, fornemme, hvis forældrenes pres bliver til den gode side.

Det var ikke smart dengang, og det har jeg da også snakket meget med mine forældre om siden. Vi har snakket, bearbejdet, sagt undskyld, tilgivet og er de bedste venner. Men det er heller ikke smart nu. Jeg bekymrer mig for min storesøster, som er handicappet. Jeg bekymrer mig for min yngste lillesøster, som er teenager. Jeg bekymrer mig for min ældste lillesøster, som øver sig i at passe på sig selv. Jeg ville ønske, jeg kunne passe på dem alle tre. Beskytte dem fra alle verdens farer.

Lasse er meget tålmodig, men han kan blive en lille smule slidt af at høre om mine bekymringer for hvis ikke den ene, så den anden eller den tredje søster, når vi er kommet i seng. Men hvordan gør man? Lader sine søskende leve deres eget liv, lader dem tage ansvar for sig selv - og i stedet tænker lidt på sig selv? Selvfølgelig ikke på en egocentreret måde, men på en måde, så både de og jeg kan få fred bare en gang imellem. Og så det finder et normalt leje. For, helt ærligt, det er da belastende for dem at have sådan en ekstra hønemor flyvende bag sig konstant. Beredt til action - klar til at sprede vingerne ud, når jeg skuler over skulderen og ser, at der er fare på færde. Få dig et liv, kunne man fristes til at sige til en type som mig... Men det er virkelig helt oprigtig kærlighed!!

torsdag den 30. juni 2011

Hvad er succes?

Jeg har min storesøster på ferie fra i mandags til om en uge. Hun er spastiker (højresidig hjerneskade). Hun går med rollator, har klæbehjerne, er meget velformuleret, selvbevidst og selvreflekteret, men hun har 'huller', hvor hun falder igennem og ikke er alderssvarende, som det så fint hedder. Jeg elsker hende og nyder at være sammen med hende. Men man kan blive træt på en helt særlig måde... Træt i tankerne, fordi man skal være et skridt foran. Træt i hovedet af at være bevidst og reflekteret. Men jeg nyder det - det gør jeg virkelig!

En øvelse netop nu er mine to-do-lister, som er gemt langt væk! Jeg lever og ånder ellers for mine to-do-lister, men i denne tid, hvor Christa er på besøg, er det dét og kun dét, der gælder! Det er underligt, hvordan det, der ellers føles som det vigtigste i verden kan lægges på hylden i halvanden uge. Måske er det ikke så livsvigtigt, som jeg ellers kan bilde mig selv ind?!

Der er det mærkelige med to-do-lister, at de ofte får lov at sætte dagsordenen i mit liv... Hvis jeg skriver 30 ting ned, jeg vil nå på en dag, og jeg så når alle 30 ting - så er jeg en succes! Hvis jeg der i mod skriver 100 ting ned, jeg vil nå, men kun når 30 - så er jeg en fiasko! Sagen er jo bare, at jeg har nået lige meget... Følelsen er bare helt forskellig, alt efter om jeg har nået det, jeg har sat mig for, eller langt fra har nået det...

(Billedet er lånt her)

Jeg bestemmer altså selv, om jeg vil sidde tilbage med fiasko eller succesfølelsen - spørgsmålet er så, hvad jeg vælger!? Lige nu vælger jeg at gå i seng. Men i morgen bliver det måske bare en lille bitte to-do-liste, som Christa og jeg kan gøre kål på sammen. Og få succes sammen!!

søndag den 26. juni 2011

A som 'Alose'


Kender I 'Madsens ÆØÅ'? (Madsen som i 'Anders Lund Madsen')
Hvis ikke; så lån den, læs den, - og udvid dit ordforråd med gloser, der beskriver ekstremt kendte følelser, begreber, fænomener, situationer og genstande - men som indtil nu ikke har haft noget navn. Jeg er fan, for selv om jeg har læst dansk på universitetet, så er der stadig så utrolig meget, der sidder på tungen, men som bliver siddende, fordi der hidtil ikke har været et passende ord for det.

Bare et eksempel:
'Alose' verbum = at sparke til luften ved siden af fodbolden med stor kraft

Og ja, måske spiller jeg ikke så ofte fodbold, som jeg gjorde engang, og jeg oplever derfor måske ikke særlig tit at sparke ved siden af en fodbold med stor kraft. Men i overført betydning gør jeg det dagligt: Tager tilløb, giver den alt hvad jeg har - og kommer ingen vegne. Bolden ligger stadig foran mig. Skuffende. Opslidende. Til ingen verdens nytte. Ikke fiasko. Ikke nederlag. Bare godt gammelt Alose!

torsdag den 23. juni 2011

Jeg skal bare liiiiiiiiiiige...

Der sker ikke en skid her på bloggen i øjeblikket. Vores Internet er mildest talt ustabilt, og dét kombineret med, at jeg ikke kan uploade billeder, og to-do-listerne (som har med andet end bloggen at gøre) er lange, gør, at der er langt mellem indlæggene. Jeg skriver for min egen skyld, og min blog er mit frirum, hvor der er plads til usensurerede tankekonstellationer. Jeg elsker at blogge. Elsker at følge jer andre - og elsker det univers, som befinder sig her. Et par faste læsere er faldet fra i min stille periode, og selvom det (netop fordi jeg skriver for min egen skyld) kan det alligevel ikke undgå at give mig et lille stik i hjertet. Måske noget pjat, men alligevel...

Jeg ved godt, jeg er lidt kedelig lige nu, men jeg kommer stærkt tilbage - det lover jeg! Jeg skal bare liiiiiiiiiiiiiige have lidt mere styr på mit liv, mit rod og vores Internet!


Billede lånt her

fredag den 17. juni 2011

Træt med træt på

Måske er det det sidste års pres, der kommer 10-dobbelt igen, nu hvor det er slut?
Måske er det en lang dag med fest, farver og drillerier fra tre energi-opladte nevø- og niece-unger?
Måske er det den sidste nats håbløse søvn? (det meste foregik siddende pga. uro i kroppen)
Måske er det en blanding af det hele!

I hvert fald er min krop ved at stå helt af ræset. Slut, færdig og sov! Det er den eneste ordre, den vil lystre. Så jeg vil være en pligtopfyldende krop-indehaver og give den, hvad den beder om: Søvn i lange baner!

I morgen vender jeg tilbage med updates på mit liv, for jeg har truffet afgørende beslutninger, har jeg...

(billedet er lånt her)

Jeg må hellere gå i seng - man kunne jo risikere at falde i søvn i forholdsvis uhensigtsmæssige stillinger, hvis man ikke lytter til kroppens hungren efter en seng! Sov godt!

onsdag den 15. juni 2011

Elskede søster

Jeg har en fantastisk lillesøster. Hun hedder Maja og er 26 år. Præcis 2 år og 5 måneder yngre end mig. Jeg har altid passet på hende. Jeg ønsker det bedste for hende. Er stolt af hende. Elsker hende helt ubeskrivelig højt, og det kan intet ændre ved!

Men som det nok altid er med søskende, så går kærlighed ofte hånd i hånd med diskussioner, misundelse og uvenskab. Heldigvis er det ikke det, der gennem livet har fyldt mest. Slet ikke endda.

I dag har hun været til eksamen. Jeg tænker på hende. Jeg føler med hende. Jeg stresser med hende. Håber med hende - og glædes usigeligt med hende, når hun skriver, hun har fået 12! Det er fuldt ud fortjent, og jeg kan unde hende det mere end nogen anden!


Alligevel stikker det i mit hjerte. Et lille stik, - men stadig mærkbart...
Maja er smuk, hun er spinkel, lille, fin, petit - med det mest fantastiske smil og de skønneste store krøller.
Jeg vejer - og har altid vejet - for meget, på trods af en nærmest konstant kamp livet igennem.
Hun er rask, rørig og en fighter.
Jeg har kronisk migræne, har kæmpet med depressioner og har diverse allergier, eksemer mm.
Hun er dedikeret på sit studie - og hendes 12-tal i går er én blandt mange mange fine karakterer.
Jeg har sat alt andet i mit liv på standby det sidste år - og er endt med et 2-tal og et 7-tal.

Er jeg misundelig? Jaloux? Bitter? Frustreret?
Nej, for jeg elsker hende ubeskrivelig højt!
Jeg ønsker hende kun alt godt i livet!
...men de grimme følelser rammer mig ind imellem. Imod min vilje, men de rammer mig. Hårdt.

Maja siger, hun ser op til mig. Hun holder af mig. Lærer af mig og respekterer mig dybt. Jeg har svært ved at forstå det. Hun har alt - jeg har intet. Sådan kan det føles på en dårlig dag. Det er ikke den objektive sandhed. Det ved jeg. Mange - inklusiv Maja - ville modsige dette x 100, hvis de fik lov. Men det er sådan følelsen er. Lige nu i hvert fald. Min subjektive følelse helt inde i hjertekulen. Og det er okay.

Det ændrer heldigvis ikke på, at Maja er min bedste ven. Min elskede søster. Og at jeg skal fejre hende i stor stil med lækkerier, balloner og søster-hygge ved lejlighed. Fordi hun er særlig! Hun er fantastisk! Hun er min elskede søster! Og fordi hun selvfølgelig også har sit at kæmpe med. Meget at kæmpe med. Det er bare noget andet end mig. Men hun er så god! Så vidunderligt god! You go girl!

tirsdag den 14. juni 2011

Jordbær i Aarhus?

Jeg ELSKER jordbær! Og det er da ved at være nu, sæsonen for alvor er i gang, er det ikke? Min barndoms somre foregik i jordbær-rækkerne sammen med min søster og vores to fætre, hvor vi plukkede over 100 kg. om dagen, når sæsonen var på sit højeste. Og så ellers rundt på cykler og sælge til familie og venner... Det var tider!

Men nu; som studerende i Aarhus - føler jeg mig helt fortabt. Er det helt umuligt at komme i nærheden af selv-plukker-jordbær-bede? Jeg vil SÅ gerne ud i rækkerne med røven i vejret og samle i pose og sæk til fryser, gryder og dybe tallerkner med sukker og mælk...


Kender du et sted i nærheden af Aarhus (cykel eller bus-afstand), hvor pluk-selv jordbær er en mulighed? Please, please, please...

søndag den 12. juni 2011

Jeg er ikke gravid!!!

Efter Lasse og jeg blev gift sidste år, oplever jeg jævnligt, at folk jeg ikke har set i nogen tid kigger grundigt på min mave, når vi hilser på hinanden. Kombinationen af at være sidst i tyverne, glad for børn, gift osv. fører ikke nødvendigvis direkte spørgsmål med sig, men stikpiller, hentydninger og ikke mindst lange og undersøgende blikke.

Men, hey: Nej! Jeg er ikke gravid! Jeg ér bare så tyk! Jeg håber aldrig at skulle opleve at blive decideret lykønsket af den grund (eller i hvert fald ikke før der skulle vise sig to streger på tissepinden). Derfor, kære medborgere, bekendte, onkler og gamle bedstemødre: Lad mig slippe for ydmygelsen - og lad MIG bringe emnet om en eventuel graviditet op, hvis JEG får lyst! Indtil da kæmper jeg for at få maven væk - for der er absolut ingen børn i mine deller!

torsdag den 9. juni 2011

Alting har en tid

Endelig er jeg tilbage! Det har været en lang lang pause pga. eksamen, men nu er det overstået, og jeg er i dén grad klar på mere blog-liv, sommer-liv og friheds-liv. Det har der været alt for lidt af den seneste måned!

(Jeg har lånt billedet her)

Sådan er det nogle gange - hver ting til sin tid!

mandag den 30. maj 2011

En kærlig tanke

Eksamensopgaven er afleveret - og nu skal forsvaret i næste uge bare overstås
Vejret kan trækkes, nydes og indåndes - og fyldes af de mange opgaver, der har ventet på mig
Livet skal leves - og den frihed, jeg har længtes efter giver mig et kick af fryd

Min mand gav mig den smukkeste blomst fra haven. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men min aller dejligste veninde (som er blomsterdekoratør) var på besøg og var helt målløs over den intense farve, den har. Sådan ser de ikke ud i butikkerne, sagde hun... Så blev jeg da nærmest endnu mere betaget af den :)

Mest af alt glæder jeg mig bare over, hvordan min mand så tit betænker mig med en kærlig tanke - enten gennem en blomst, en sms eller noget helt tredje. Hvor ville jeg ønske, jeg kunne give ham igen... Det er bare så svært, når han er mest glad, når jeg er glad. Præcis dét kan jeg jo ikke altid give ham - selvom jeg, både for hans og min skyld, ville ønske, jeg kunne!



Hvad forkæler I jeres mand/kæreste med?

tirsdag den 24. maj 2011

Blog-fix ønskes!

Den er helt gal. Jeg får slet slet ikke mit daglige blog-fix rundt hos jer forskellige, og indlæg er det også meget begrænset med. Den står på eksamen nærmest døgnet rundt, og jeg føler deadline (fredag kl. 11) nærme sig med alt for hastige skridt. Derefter begynder hjertet at banke lidt normalt igen, og jeg vil simpelthen føjte rundt hos jer - ja, let og lækkert suse indenom og se, hvad der fylder i jeres kalendere, verdener, tanker og blog-indlæg. Uh, jeg glæder mig allerede...

Indtil da vil jeg skrive videre om medier, overvægtige og konsekvenserne af blandingen af de to. Blandt andet skriver jeg om fremstillingen af disse herlige dansere... Ja, jeg er nærmest kommet på fornavn med dem efter at have researchet i nogle uger ;)

Billedet er lånt på tv2.dk

Fortsat god uge, til alle jer...
- Og på gensyn!

mandag den 23. maj 2011

Kender I...

...Doodle-Pia?

Jeg kender hende ikke, men jeg 'kender' hende, som i 'jeg-følger-trofast-hendes-blog', og jeg er helt solgt over hendes kreativiteter og påfund, skønne idéer og kruseduller, der tilsammen bliver til det mest inspirerende kunst!

Jeg får lyst til at 'doodle', når jeg ser, hvad hun kan, for det ser så fantastisk fantasifuldt ud. Det ser ud som om man, når man doodler, nærmest flyver af sted på en eventyrbølge, der svæver rundt om alt og ingenting og får det hele til at gå op i højere enhed. Ja, jeg ved det lyder lidt skørt, men som sagt: Jeg er helt solgt!

Kig forbi hende her - måske du heller ikke kan slippe doodle-fantasierne igen :)






Jeg håber, det er okay, jeg har lånt dine billeder, Pia? Ellers må du endelig sige til!

søndag den 22. maj 2011

I wish # 1

Jeg ønsker...


...at blive gammel sammen med min mand. At kærligheden styrkes for hver dag. At hengivenheden vokser. At samhørigheden, afhængigheden og dedikationen øges. At vi er to - men samtidig ét. Også om mange år.

Med ønsker kan nemt følge frygt:
Jeg kan frygte, at sygdom, modgang, ulykke, ugidelighed, ligegyldighed, travlhed, dårlig kommunikation eller noget helt syvogtyvende ødelægger ønsket! Noget, kan man ikke afvæbne - da er eneste modtræk at leve i nuet og nyde, mens man har livet. Andet, kan man i dén grad selv påvirke. At vælge hinanden hver dag!

torsdag den 19. maj 2011

Ikke så ringe

Det lykkedes! Lige inden vi rundende vores ni måneders bryllupsdag, fik vi (min mand) sandelig indleveret ringene, skrevet datoer i og pudset dem op. Vi har snakket om det mange gange, men det er aldrig lige blevet... Men nu, efter at have undværet dem i en hel uge, er de tilbage på vores fingre, - og jeg føler mig helt ny-forlovet igen!

Hvor er jeg lykkelig over at være gift med ham, som er verdens bedste mand for mig! Selv, når der er hverdagsirritationer, misforståelser, sårende bemærkninger og en masse vasketøj, ja, selv der, må jeg tage mig i at huske på, hvor heldig jeg er. For det er jeg virkelig! Prøv at tænk, at én kan holde mig ud! Inklusiv alle de humørsvingninger og tårer, jeg fyrer af - og ofte uden grund! (hvad sker der for det? Vokser man fra det?) Alle mine skøre idéer og mærkelige meninger. Min utålmodighed, min rastløshed, mit rode-gen og alt det andet, som jeg ofte knap selv har lyst til at være i stue med. Men han står der. Og han står fast!


Jeg er i dyb beundring - og i stor kærlighed!

onsdag den 18. maj 2011

Potentiel tøjkrise

Som fattig studerende er H&M én af yndlingsleverandørerne til mit tøjskab - også når det er festtøj, det drejer sig om... For nogle uger siden bestilte jeg en kjole i H&M, som jeg venter med længsel på skal dumpe ind af brevsprækken. I morgen aften tager vi til Sjælland, hvor vi skal til konfirmation ved et par skønne tvillinger på fredag. Jeg havde håbet, den var kommet frem inden, men øv, øv, ingen kjole! Så nu er det på hovedet i tøj-skabet for at lede efter et alternativ...


Billedet er lånt hos H&M

Om 14 dage står den på bryllup ved gode venner - og SÅ håber jeg, kjolen er fremme...

tirsdag den 17. maj 2011

Udsplattet disco orm

Hvor ville jeg ønske, at jeg bare engang imellem blev overrumplet af en gennembrusende tro på mig selv. Sådan én der lige satte sig fast et par dage. Som gav mig energi til at kæmpe for det, jeg tror på. Som gav mig lyst til at holde fast på trods af modgang. Som gav mig styrke til at tørre øjnene, tage en tudekiks og skide på, hvad andre synes...

Når man arbejder med eksamensprojekt, ikke ved, om man er på rette vej, meget gerne skal præstere max (for at skylle de dårlige minder om sidste skrækkelige eksamen væk) og i det hele taget bare VIRKELIG trænger til en optur succesoplevelse. Ja, så kunne man drømme om at have rygrad af stål og gi den SÅ meget gas! At være en vaskeægte disco-orm, i stedet for en udsplattet én af slagsen uden rygrad (som jeg føler mig mest som).

I wish...

mandag den 16. maj 2011

Naan-agtige-brød

Om disse brød kan kaldes egentlige naan-brød, kan man vist diskutere, men gode er de i hvert fald! Jeg bagte dem i går, da min dejlige mand fyrede op i den dejlige grill, og resten er så kommet i fryseren til en anden god gang. Dejligt!

Opskriften er:
1/2 pk. gær
2 dl. vand
1 æg
1 dl. tykmælk/creme fraiche
1 spk. olie
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. bagepulver
ca. 600 g. mel


Bland det hele og lad det hæve i en halv time
Tryk dem til flade brød på to plader og lad dem hæve en halv time igen
Pensl dem med halv olie - halv vand
Bag dem på max styrke indtil de er lækre lysebrune

søndag den 15. maj 2011

UNDSKYLD, Brilleting!!

For snart lang tid siden fik jeg den fineste gave fra Jane Brilleting, da jeg var så heldig så heldig at vinde hendes fine give away. Jeg blev så glad for den, at jeg straks hængte den op i vinduet i mit krea-rum, og jeg har nydt den og glædet mig over den!

Og i al min iver glemte jeg fuldstændig at vise min fine premie her på bloggen. Undskyld, Jane! Men her er den, og jeg kan bare sige tak, tak, tak! Både fordi du trak mig, for den smukke indpakning og ikke mindst for det fine ophæng. Jeg er VILD med din streg og dine idéer!




Kig forbi hos Jane! Den sejeste dagplejemor i Danmark!

fredag den 13. maj 2011

Svær svær beslutning

Jeg har gjort det:
- Afmeldt min bachelor eksamen (som jeg skulle have skrevet i 'sommerferien')
- Udskudt min bachelor til efterårs-semesteret (hvor jeg skulle være begyndt på min kandidat)
- Udskudt opstart på kandidat til sommeren 2012 (hvor jeg havde håbet at være halvvejs)

Hvis jeg klarer dette semesters eksamen (hvilket jeg lige nu bruge al min tid på at forsøge), klarer jeg det imod alle odds (dumme dumme kroniske migræne!) Hvis jeg så skulle bruge hele min såkaldte sommerferie på bacheloropgave + efterfølgende forsvar ville det igen være imod alle odds, for jeg er så kørt ned efter over tre måneder med 2-5 timers søvn hver nat pga. migræne, at jeg både fysisk og psykisk er kørt ned til sokkeholderne (er det ikke det, man kalder det?) Når forsvaret så endelig ville være overstået sidst i august, ville den stå på opstart på hård og meget udfordrende kandidat-uddannelse fra 1. september og to år frem. To år, hvor jeg igen ville skulle klare det imod alle odds.

Lige nu orker jeg bare ikke mere 'imod alle odds'! Jeg har brug for at sætte tæring efter næring. Give mig selv et break og begynde at stille menneskelige krav til mig selv. (Jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om, at det er okay at sige stop)

Alligevel er mit hoved fyldt med dunkende tanker, der gør ALT, hvad de kan for at overbevise mig om, at jeg er det mest svagpisser-agtige menneske på to ben... Jeg er ikke sådan én, der giver op! Men jeg har meldt min bachelor fra, så det er ikke længere spørgsmålet om skal/skal ikke. Nu r spørgsmålet bare, om jeg vil lade mig selv få fred...

torsdag den 12. maj 2011

Filt an mas

For efterhånden længe siden faldt jeg over denne hjemmeside med de mest pragtfulde kreative dejligheder i filt. Jeg får helt lyst til at købe filt i alle verdens farver og finde på og klippe og matche og sy og pynte og hænge op og klippe flere og, og, og...

Jamen, er det ikke lækre farver??


En sød Mikkel-ræv-broche - find den her


Skønt hårbånd med blomst og sommerfugl - se flere farver her


Den dejligste blåmejse - se mange flere fugle her


Så skøn og sommerlig en lilla blomst - se mange flere blomster her

Kig forbi siden - der er både shop, DIY´er og masse lækker inspiration!

onsdag den 11. maj 2011

Overvægtige = tabere??

Det synes jeg absolut ikke! Men man skulle nogen gange tro, medierne sad med den skumle bagtanke, at få os allesammen overbevist om, at det var tilfældet.

Har du set eksempler i fjernsyn, aviser eller blade, hvor overvægtige har fået én over nakken, selv om det egentlig slet ikke var deres overvægt indslaget/artiklen handlede om? Jeg vil elske at få eksempler fra jer, hvis nogle af jer er blevet stødt på egne eller andres vegne!

Alle har vel ret til respekt!! Eller?

_____________________________________________________________

Prøv at se uddraget fra denne artikel - bragt i Ekstra Bladet i 2008:

Tykke tv-trunter
"Lisbeth Østergaard, Sisse Fisker og Ida Wohlert er elle eksempler på kønne piger, der i tv-sammenhænge må betegnes som tyksakker"

Go´aften Danmark havde fokus på emnet tidligere i år, hvor Lisbeth Østergaard siger:

"På det tidspunkt var jeg ikke rustet til, at nogen skulle kalde mig tyk eller overvægtig, så jeg begyndte at græde.....Man håber - det lyder utroligt grimt - at man får anoreksi bare lige en måneds tid, for så skal jeg fan'me vise dem. Men det holdt jo lige præcis halvanden times tid, så sad jeg med fingrene nede i vingummiposen igen." (Se hele klippet her)

HVAD SKER DER???

tirsdag den 10. maj 2011

Ubekymret, tak!

Generelt er jeg et meget optimistisk menneske. Håber på det bedste, tror på det bedste og elsker livet! Undtagen når det kommer til ting, der skal ske for mig selv... Jeg har SÅ svært ved at tro på, at det hele nok skal gå. Jeg bekymrer mig om alt for meget og frygter ofte det værste. Det er til at blive skør af nogle gange, for hvor meget er det lige, det hjælper at bekymre sig? Hvis bekymringerne endelig skulle få hold i virkeligheden, har det jo alligevel ikke hjulpet noget at bekymre sig. Det har bare trukket en masse glæde og energi ud af de øjeblikke, som man ellers bekymringsfrit kunne have glædet sig over.

Jeg har et idol. Måske mærkeligt, taget min alder i betragtning. Ikke alle dele af hendes realisme, empati og opførsel kan jeg forsvare, men alligevel er min respekt stor!

For helt ærligt... Tænk, hvis man bekymringsfrit kunne tage tingene, som dee kom. Og hvis man fik lyst - bruge sine penge på legetøj til alle de børn, der havde lyst til at få! Jeg ville elske det... Jeg ér virkelig fan! For det der, det er immervæk at være prinsesse på den fede måde!

mandag den 9. maj 2011

Mor er den bedste...


Hun har fulgt mig, helt fra jeg var ny
Ja, selv da hun endnu ikke kunne holde mig, bar hun mig ved hjertet
I tankerne bærer hun mig hver dag.
Det siger hun - også selv om der kan gå længe mellem, vi ses

Da jeg var helt lille og altid tog strømperne af
Da jeg blev lidt større og altid havde skøre idéer
Da jeg aldrig kunne sidde stille
Da jeg var et tænksomt barn
Hun gik med mig i hånden
Lærte mig om livet og viste mig vej

Hun advarede mig mod verdens farer
Mod menneskers forsømmelse
For jeg blev større og ville altid gå mine egne veje
Det kostede mig knubs, hun ville have skånet mig for
Men jeg var min egen

Hun frustreredes over mig, da jeg var en trodsig teenager
Hun smertedes over mig, da angsten holdt mig fanget
Hun græd over mig, græd med mig
Hun holdt om mig
Hun holdt sammen med mig
Gav mig følelsen af ikke at være forladt

Hun så mit potentiale, min iver og min stædighed
Hun lod mig blive hurtigt voksen - uden at have besluttet det
Hun havde de bedste intentioner, som gav bagslag
Hun græd over ikke at have været perfekt
Men hun gjorde det vigtigste: Det bedste, hun kunne

Hun sagde undskyld
Og siger undskyld, når det er på sin plads
Hun tilgiver
De mange mange gange, jeg har måttet indse mine fejl

Hun er sej
Hun kæmper
Hun er en fighter
Også når man kan se på hendes liv og tænke: Nu kan der da ikke gå mere galt!

Hun viste mig glæden ved livet
Glæden ved detaljen
Og glæden ved det store overblik
Hun lærte mig, at man skal gå efter det, man tror på
At man ikke skal gå på kompromis
At man skal kæmpe for det rigtige!
Og at man skal fejre det, når man klarede kampen

Hun viste mig velsignelsen ved at gøre noget særligt
Ud af mennesker, man holder af
Ud af situationer, der har potentiale
Ud af livet, fordi det er en gave
- For det hele skal ikke blive hverdag og leverpostej!

Mor, du er sådan én, jeg gerne ville være veninde med
Sådan én, jeg gerne vil være nabo til
Eller kollega med
Én jeg gerne vil ses af
Mødes af
Lære af
Men jeg vil aldrig bytte; du er min MOR, og intet ønsker jeg mere end det!

I respekt!
I kærlighed!

Jeg elsker dig!

søndag den 8. maj 2011

Anonyme tyksakker

Ja, den gruppe er jeg en del af! Anonym er jeg dog ikke, når det ikke lige er her på bloggen, det gælder. For overvægt er jo altså svært at skjule!

Mit liv har altid været præget af for mange kilo. Eller det vil sige, engang da jeg var barn, var jeg faktisk ikke for tyk. Jeg følte mig bare for tyk. Ikke mindst fordi nogen kaldte mig det. Børn, som ikke tænkte længere, end at det var sjovt at drille. Det satte sig bare dybt i mig. Måske dybere, end jeg var - og er - bevidst om. Det blev i hvert fald som en selvopfyldende profeti, for tyk er jeg i dag. Ikke decideret fed (siger min mand), men jeg vejer for meget, og min krop vil have godt af at slippe for noget af den ekstra vægt, som jeg byder den at bære rundt på.

Jeg skal nu i gang med mit afsluttende eksamensprojekt på Journalisthøjskolen, og 'overvægt' skal på én eller anden måde være mit tema. Der er lavet undersøgelser, der viser, at mange børn (og særligt piger) føler sig overvægtige, selv om de ikke er det. Følelsen af at være for tyk sætter sig nemt som uopnåelige krav, det fører i værste fald til spiseforstyrrelser, og mange ender med - lige som mig - at blive en selvopfyldende profeti; at BLIVE tyk!

...Og det værste er, at grunden til, at mange føler sig for tykke er, at det er blevet et legalt skældsord. "Hvad så, fede" "Hvor er du tyk og klam" osv. Det er blevet okay at mobbe tykke (og det endda også blandt voksne), for 'de er jo selv ude om det'. Når man gerne vil mobbe, handler det altså bare om at bruge ord, der handler om vægt og udseende, for så er mobning helt okay...

Er du mor til et barn, der har oplevet mobning pga. reel eller ikke reel overvægt?
Er du mor til et barn, som føler sig tyk uden at være det?
Eller kender du en mor, som kender til problematikkerne?

Hvis du har lyst til at svare på 4-5 spørgsmål pr. telefon/mail, vil det være med til at sætte fokus på et vigtigt problem! Og det vil være en kæmpe hjælp...


Alle mennesker har RET til en ordentlig behandling! (Billede lånt her)

Jeg ønsker at være med til at sætte fokus på et problem, som helt ubemærket er blevet gjort legalt! Det er forfærdeligt, hvordan børn (og også voksne) lider, i deres forsøg på at passe ind og blive accepterede. Alle har ret til respekt og en ordentlig behandling!

lørdag den 7. maj 2011

U-målrettet

Hjertet pumper. Tankerne hvirvler. Nattesøvnen er ustabil. Kroppen spænder.

To-do-listernes længde minder om den uoverskuelighed, mit liv er kendetegnende ved. Eksamenen er gået i gang, og der er ikke udsigt til fri, ferie og fuldstændig ro før engang, ja, jeg ved ikke engang hvornår. Måske, når jeg bliver gammel. Det er til at tude over...

Alligevel føler jeg mig handlingslammet og u-målrettet. (jeg ved godt, det ikke er et rigtigt ord, men du forstår nok, hvad jeg mener). Jeg har travlt, men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er træt, men har ikke ro til at sove.

Jeg har en uendelig lang vej foran mig. Jeg står i et vejkryds. Er i tvivl om, hvilken vej, der er den rette. Jeg begiver mig ud af én af dem. Tøver. Vender om. Fortsætter ud af en anden. Fortryder. Går tilbage. Prøver den første igen. Vender endnu engang tilbage til udgangspunktet. Jeg kæmper, forsøger, slider, men når ingen vegne. Fordi jeg er håbløst u-målrettet. Og måske en lille smule træt...

onsdag den 4. maj 2011

Lys...

Har du sat lys i vinduerne?


Midt i en verden, som ikke er blevet meget klogere siden dengang for mere end 60 år siden, hvor tyskerne kapitulerede. Hvor mørklægningsgardinerne blev revet ned og brændt på gaderne. Hvor der endelig igen var sang, glædesråb og larm på gaden - efter mørkets frembrud. Hvor friheden igen havde indfundet sig. Hvor mennesker af alle nationaliteter, med hver sit udseende, hver sit særpræg igen var lige. Hvor er det vigtigt, at vi stadig husker sejren dengang, for verden lider stadig. Vi har sådan brug lys. For hvor lyset er, kan mørket ikke være...

Cheesecake - bagt eller ikke bagt?

Hjemme hos min mor har cheesecake (som der kaldes ostekage) altid været af den ubagte slags. I ved, kiksebund, fyld lavet med husblads og gele på toppen. Nu har jeg læst rundt omkring, og det lyder til, at en 'rigtig' cheesecake bages (se fx her)

Så er mit spørgsmål: Hvad foretrækker du? Hvad er en 'rigtig' cheesecake? Og ér en bagt cheesecake virkelig så god, som det lyder til rundt omkring?

(Billede lånt her)

Jeg tænker stadigvæk i cheesecake til bryllupskage til nogle bekendte af mig, og en bagt model vil være en hel del nemmere end en husblas-model...

mandag den 2. maj 2011

Cheesecake-tanker og migræne

Weekenden har stået på konfirmation hos en fætter i Nordjylland - med overnatning fra lørdag til søndag i sommerhus med forældre, søskende, svoger og mand. Fantastisk at være sammen - og dejligt at være sammen med mors familie i går.

I nat og det meste af dagen i dag har budt på et rigtig slemt migræne-anfald, så ingen undervisning til mig - men der imod piller, mørke og ro under dynen. Jeg er helt groggy oven på sådan en omgang.

Og så går jeg og funderer...
Jeg skal hjælpe nogle bekendte med bryllupskage, og de vil gerne have en form for cheesecake. Udfordringerne er dog mange, da den skal fragtes fra Aarhus til Vestjylland to dagen inden brylluppet. Den skal derfor kunne holde sig (og holde til over en times transport) og pyntningen (som gerne skulle bestå af frisk frugt) kan først ske på dagen - dvs. det er der andre, der må tage sig af. Jeg har lavet bryllupskage nogle gange før, så det er ikke så meget det, der får hjernen til at knage. Mere de praktiske ting og overvejelser. Det skal jo altså bare klappe på sådan en dag...

(billede lånt her)

Jeg vil smutte i seng. Jeg skal altså bare være HELT klar til undervisning i morgen. Vi er i gang med sidste uge undervisning, før eksamensprojektet går i gang, så det handler om at få det sidste med. det bliver en hård tid de næste tre uger - ingen tvivl om det!

torsdag den 28. april 2011

Kørsel til Forårsmarked??

Hej dejlige blog-kvinder

Er der nogle af jer, der påtænker at tage en tur til Fyns Fedeste Forårsmarked i Odense i næste weekend? Jeg vil super gerne af sted om søndagen (d. 8. maj), og jeg har været ved at lure lidt muligheder med offentlig transport. Så var det, jeg kom til at tænke på, om der var andre fra Aarhus, som overvejer at tage af sted - og eventuelt kører? Så kunne vi dele udgifterne, og det kunne da også være hyggeligt...

(billedet er lånt her)

Smid en mail (malene.hn@gmail.com) eller en kommentar her på indlægget, hvis du overvejer det, så kan vi snakkes ved om det!

onsdag den 27. april 2011

Påske-kage

Det er efterhånden ved at være en fast tradition, at der skal en kage til, for at det rigtigt føles som påskeferie. I år var ingen undtagelse. Drømmekage-bunde, smurt med chokolade-creme med revet appelsinskal og fyldt med en appelsinfromage. Derefter smurt op med chokoladecremen og dækket og pyntet med fondant og nogle købte påskeæg.




Det bliver lidt bedre for hver gang med den fondant-pyntning, men jeg mangler stadig lidt i at få det helt glat. Men jeg VIL lære det, så jeg må blive ved med at øve mig! :)

Tiden flyver - jeg vil med

Det har været en skøn, tiltrængt, solrig og dejlig lang påskeferie. Hvor ville jeg ønske ferien blev ved og ved og ved. Der er så mange ting, jeg har lyst til, men som må komme senere.

Vi kom hjem mandag aften og siden har den stået på studie-travlhed. Jeg har været et hurtigt smut rundt i blog-land og forsøgt at blive opdateret, for jeg har holdt fuldstændig blog-pause i over en uge. Men nu trænger jeg virkelig også til at komme tilbage...

Her kommer lidt billed-spam fra ferien (bl.a. af de påskeæg, som blev sendt til Frk.Tingeltangel og Jane Brilleting, og som altså så lidt pænere ud, før de var på tur på post Danmark - måske lidt for optimistisk af mig; beklager piger!!)

Færdiglavede påskeæg

Påskeæg i første forsøg på en indpakning (som ikke holdt - fandt senere på noget lidt bedre)

Dejlige perlehyacinter - jeg er vild med dem!

Fødselsdagskort og tegning med Hello Kitty til min mands niece (som også lidt er min...)

Mit fadderbarn Jonas (min mands nevø) - jeg er helt forelsket!

Min mand med Jonas - jeg er endnu mere forelsket!!!