...var det tirsdag d. 9. marts
...var min kæreste så mærkeligt ved siden af sig selv
I dag for et år siden...
...tog han mig i hånden
...bad han mig om at tage sko på og gå med ham ud
...førte han mig ud i brændeskuret, af alle steder
I dag for et år siden...
...tændte han stearinlys der i mørket for mig
...kiggede han mig insisterende ind i øjnene
...fortalte han mig, at han ville leve sit liv sammen med mig
...gik han på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham
I dag for et år siden...
...fik jeg roser i hver af regnbuens farver - fordi han og jeg, som farverne, stikker ud fra mængden
...tog han et stearinlys og lyste rundt på brændestablerne, hvor der var noget, han ville vise mig
...gav han mig skrevne ord sat fast med tegnestifter over alt i mørket
...skrev han ord, der beskriver mig - og viser hans enorme kendskab til mig
...beskrev han på sedlerne hvad han elsker fordi og på trods af
...ønskede han at give ord, der bliver ved mig, også når jeg tvivler på, om jeg er værd at elske
...fik jeg sedler, der fortsat hænger på min opslagstavle og minder mig om hans kærlighed til mig
I dag for et år siden...
...sagde jeg "Ja! Der er ikke noget i hele verden, jeg hellere vil, end at leve resten af livet med dig"
...fik jeg en billig ring fra h&m på min finger, magen til den, jeg satte på hans
...gik vi for første gang med ens ringe. Godt nok af plastic; men bare indtil vi fandt de rigtige!
I dag for et år siden...
...gav jeg så mange kys
...fik jeg så mange kys igen
...drømte jeg så meget
...håbede jeg så meget
...var glæden ved at boble over
I dag for et år siden...
...blev det virkelighed, at jeg kunne se frem til et "os" inden længe
I dag - et år efter...
...elsker jeg endnu mere
...elsker jeg mere, end jeg troede, man kunne
...føler jeg mig elsket
...føler jeg mig mere elsket, end jeg før har troet, jeg var værd
...forstår jeg ikke kærlighed
...accepterer jeg kærligheden på trods af, at jeg ikke forstår den
...er det at elske - og det at blive elsket - blevet til liv!
Minder er fantastiske, og dagen i dag er noget særligt! Ikke fordi jeg er bridezilla, der har brug for at leve på vores bryllup længe efter på grund af oplevelsen, tøjet og så videre. Da jeg blev spurgt i brændeskuret, om jeg ville leve mit liv sammen med ham, ændrede der sig noget i mig for altid. Jeg var det værd! Jeg var værd at satse på! Mange har forsøgt at forklare mig det. Et frieri er så konkret et bevis på, at én også er villig til at tage konsekvenserne og gå all in! Jeg forstår det ikke, men jeg accepterer det. Og det er blevet liv for mig! Det er større end det største!
