Jeg skal bare liiiiiiiiiiige...

Der sker ikke en skid her på bloggen i øjeblikket. Vores Internet er mildest talt ustabilt, og dét kombineret med, at jeg ikke kan uploade billeder, og to-do-listerne (som har med andet end bloggen at gøre) er lange, gør, at der er langt mellem indlæggene. Jeg skriver for min egen skyld, og min blog er mit frirum, hvor der er plads til usensurerede tankekonstellationer. Jeg elsker at blogge. Elsker at følge jer andre - og elsker det univers, som befinder sig her. Et par faste læsere er faldet fra i min stille periode, og selvom det (netop fordi jeg skriver for min egen skyld) kan det alligevel ikke undgå at give mig et lille stik i hjertet. Måske noget pjat, men alligevel...

Jeg ved godt, jeg er lidt kedelig lige nu, men jeg kommer stærkt tilbage - det lover jeg! Jeg skal bare liiiiiiiiiiiiiige have lidt mere styr på mit liv, mit rod og vores Internet!

Billede lånt her

Alting har en tid

Endelig er jeg tilbage! Det har været en lang lang pause pga. eksamen, men nu er det overstået, og jeg er i dén grad klar på mere blog-liv, sommer-liv og friheds-liv. Det har der været alt for lidt af den seneste måned!

(Jeg har lånt billedet her)

Sådan er det nogle gange - hver ting til sin tid!

Blog-fix ønskes!

Den er helt gal. Jeg får slet slet ikke mit daglige blog-fix rundt hos jer forskellige, og indlæg er det også meget begrænset med. Den står på eksamen nærmest døgnet rundt, og jeg føler deadline (fredag kl. 11) nærme sig med alt for hastige skridt. Derefter begynder hjertet at banke lidt normalt igen, og jeg vil simpelthen føjte rundt hos jer - ja, let og lækkert suse indenom og se, hvad der fylder i jeres kalendere, verdener, tanker og blog-indlæg. Uh, jeg glæder mig allerede...

Indtil da vil jeg skrive videre om medier, overvægtige og konsekvenserne af blandingen af de to. Blandt andet skriver jeg om fremstillingen af disse herlige dansere... Ja, jeg er nærmest kommet på fornavn med dem efter at have researchet i nogle uger ;)

Billedet er lånt på tv2.dk

Fortsat god uge, til alle jer...
- Og på gensyn!

U-målrettet

Hjertet pumper. Tankerne hvirvler. Nattesøvnen er ustabil. Kroppen spænder.

To-do-listernes længde minder om den uoverskuelighed, mit liv er kendetegnende ved. Eksamenen er gået i gang, og der er ikke udsigt til fri, ferie og fuldstændig ro før engang, ja, jeg ved ikke engang hvornår. Måske, når jeg bliver gammel. Det er til at tude over...

Alligevel føler jeg mig handlingslammet og u-målrettet. (jeg ved godt, det ikke er et rigtigt ord, men du forstår nok, hvad jeg mener). Jeg har travlt, men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er træt, men har ikke ro til at sove.

Jeg har en uendelig lang vej foran mig. Jeg står i et vejkryds. Er i tvivl om, hvilken vej, der er den rette. Jeg begiver mig ud af én af dem. Tøver. Vender om. Fortsætter ud af en anden. Fortryder. Går tilbage. Prøver den første igen. Vender endnu engang tilbage til udgangspunktet. Jeg kæmper, forsøger, slider, men når ingen vegne. Fordi jeg er håbløst u-målrettet. Og måske en lille smule træt...

Godt tilbage!

Jeg har haft en dejlig forlænget weekend med min mand og skønne venner. Sommerhus. Snak. Solskin. Spil. Sjov. Hygge, dejlig mad og i det hele taget tid! Godt nok var jeg nødt til at bruge en del tid på studie-ting, så helt afslapning blev det ikke, men det var størstedelen af tiden bare dejligt!

Nu er jeg tilbage igen - i ilden, kan man måske kalde det! Jeg er meget bagefter med arbejdsopgaver på studiet efter sygdom i sidste uge, og der er fuld knald på opgaverne igen i denne uge. Adrenalinet kører, migrænen truer, foråret spirer og jeg er på én gang over-lykkelig over solskin og forårsvejret, som er så fantastisk, men samtidig virkelig udfordret af alle de opgaver, jeg er så ophængt af. Jeg håber, de næste dage giver lidt mere overskud og lidt mulighed for at trække vejret helt ned i maven. Indtil da tager jeg lige en tur mere i adrenalin- rutsjebanen og glæder mig helt ned i maven over at have vundet to give aways de næste to dage. Det er jo helt vildt!! Tak Mor Nord og Pils Verden!