Blog-fix ønskes!

Den er helt gal. Jeg får slet slet ikke mit daglige blog-fix rundt hos jer forskellige, og indlæg er det også meget begrænset med. Den står på eksamen nærmest døgnet rundt, og jeg føler deadline (fredag kl. 11) nærme sig med alt for hastige skridt. Derefter begynder hjertet at banke lidt normalt igen, og jeg vil simpelthen føjte rundt hos jer - ja, let og lækkert suse indenom og se, hvad der fylder i jeres kalendere, verdener, tanker og blog-indlæg. Uh, jeg glæder mig allerede...

Indtil da vil jeg skrive videre om medier, overvægtige og konsekvenserne af blandingen af de to. Blandt andet skriver jeg om fremstillingen af disse herlige dansere... Ja, jeg er nærmest kommet på fornavn med dem efter at have researchet i nogle uger ;)

Billedet er lånt på tv2.dk

Fortsat god uge, til alle jer...
- Og på gensyn!

Lille barn i børnehaven...

Kan I huske situationen:

Lille barn i børnehaven slår sig
Lille barn i børnehaven græder kun meget meget lidt, selvom det tydeligvis gør ondt
Lille barn i børnehaven er sej og vil ikke bryde sammen foran alle de andre
Lille barn i børnehaven leger resten af dagen sammen med de andre børn
Lille barn i børnehaven bliver hentet sidst på dagen af sin mor
Lille barn i børnehaven løber hen til mor og kaster sig om halsen på hende
Lille barn i børnehaven bryder helt sammen og græder, græder og græder
Lille barn i børnehaven er pludselig meget 'lille' og ikke spor sej

Jeg var det lille barn i børnehaven i dag!

(billede lånt her)

Oplevede for første gang i meget lang tid, hvordan det føles at blive sat tilbage til diskussionerne om, hvis tur det var til at have gyngen, i børnehaven. Et voksent menneske overfusede mig. Kaldte mig ting, der virkelig ramte mig. Et voksent menneske, som jeg ikke selv har valgt at omgås, men som situationen kræver. Jeg brød sammen. Jeg var ved siden af mig selv. Tårerne løb. Halsen snørede sig sammen. Luften blev svær at trække. Jeg var flov over min reaktion. Jeg var vred over det personlige angreb. Jeg var aller mest ked af det. Meget ked af det.

Dagen blev lang, og jeg var helt flad, da jeg kom hjem. I de sidste mange timer havde tårerne været pakket væk. Jeg havde haft for travlt til at være i følelsen. Var for stolt til at give slip.

Da jeg så min mand blev jeg et lille barn i børnehaven igen. Tårerne fik frit løb. Al den smerte og frustration, al den ked-af-det-hed, der var pakket ind under børnehavebarnets flyverdragt kom pludselig frem for fuld kraft.

Den lille pige havde virkelig brug for at blive trøstet!
- Konstruktiv? Det kan vi være i morgen...

Er du gift?

Hvad siger du, hvis jeg siger bryllup?

Hvorfor gifter vi danskere os, når mange alligevel bliver skilt?
Er du gift? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Tegneserie-striber; er du fan?

Jeg vil rigtig gerne i kontakt med én, som er fan af avisens tegneseriestriber. Én som læser det dagligt - eller i hvert fald ofte. Bor du i Århus? Og har du tid til at svare på 4-5 spørgsmål? Er det dig? Kender du én? Eller måske du kender én, som kender én?

Eller måske du har en holdning til tegneseriestriberne i aviserne? Er det god underholdning? Er det spild af plads? Skriv meget gerne en kommentar!

Jeg skal lave et radio-interview i løbet af de næste par dage, og emnet er tegneseriestriber. Hvorfor er de i avisen? Hvad synes læserne om dem? Er det dem, der bliver læst først? Eller bliver de sprunget over? Det kunne være super fedt at høre, hvad I tænker...

Det vil gøre mig så glad, hvis du vil hjælpe!

Det kan du gøre ved at skrive til indlægget herunder. Hvis du har depression inde på livet - enten fordi du selv kæmper med det, eller én i din omgangskreds gør. Hvad tænker du om medicin til behandling? Og har du måske set "Lykke" på DR? Jeg vil elske at høre fra dig - høre din mening!

Hjælp! Hvad er lykke?

Jeg har fulgt med i "Lykke" på DR1 de sidste uger. Serien omhandler en medicinalvirksomhed og har bl.a. fokus på piller som behandling mod depression. Jeg skal de næste halvanden uge arbejde med en artikel på Journalisthøjskolen omhandlende dette: Medicin mod depression fremstillet i komedieform i primetime. Hvilket billede giver det af mennesker med depression? Går det over grænsen? Er det et godt indspark i debatten om medicin kontra behandling mod depression? Skaber det flere fordomme i befolkningen eller sætter det fokus på et problem?


Jeg vil rigtig gerne høre jeres holdning til dette, og hvis der er nogen, som kæmper med depression, og som enten tager medicin, eller bevidst har fravalgt det, vil jeg særligt gerne høre fra jer! Skriv en kommentar - eller kontakt mig evt. på mail: malene.hn@gmail.com

Jeg håber rigtig meget at høre, hvad du tænker!