Viser opslag med etiketten Selvfølelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Selvfølelse. Vis alle opslag

onsdag den 15. juni 2011

Elskede søster

Jeg har en fantastisk lillesøster. Hun hedder Maja og er 26 år. Præcis 2 år og 5 måneder yngre end mig. Jeg har altid passet på hende. Jeg ønsker det bedste for hende. Er stolt af hende. Elsker hende helt ubeskrivelig højt, og det kan intet ændre ved!

Men som det nok altid er med søskende, så går kærlighed ofte hånd i hånd med diskussioner, misundelse og uvenskab. Heldigvis er det ikke det, der gennem livet har fyldt mest. Slet ikke endda.

I dag har hun været til eksamen. Jeg tænker på hende. Jeg føler med hende. Jeg stresser med hende. Håber med hende - og glædes usigeligt med hende, når hun skriver, hun har fået 12! Det er fuldt ud fortjent, og jeg kan unde hende det mere end nogen anden!


Alligevel stikker det i mit hjerte. Et lille stik, - men stadig mærkbart...
Maja er smuk, hun er spinkel, lille, fin, petit - med det mest fantastiske smil og de skønneste store krøller.
Jeg vejer - og har altid vejet - for meget, på trods af en nærmest konstant kamp livet igennem.
Hun er rask, rørig og en fighter.
Jeg har kronisk migræne, har kæmpet med depressioner og har diverse allergier, eksemer mm.
Hun er dedikeret på sit studie - og hendes 12-tal i går er én blandt mange mange fine karakterer.
Jeg har sat alt andet i mit liv på standby det sidste år - og er endt med et 2-tal og et 7-tal.

Er jeg misundelig? Jaloux? Bitter? Frustreret?
Nej, for jeg elsker hende ubeskrivelig højt!
Jeg ønsker hende kun alt godt i livet!
...men de grimme følelser rammer mig ind imellem. Imod min vilje, men de rammer mig. Hårdt.

Maja siger, hun ser op til mig. Hun holder af mig. Lærer af mig og respekterer mig dybt. Jeg har svært ved at forstå det. Hun har alt - jeg har intet. Sådan kan det føles på en dårlig dag. Det er ikke den objektive sandhed. Det ved jeg. Mange - inklusiv Maja - ville modsige dette x 100, hvis de fik lov. Men det er sådan følelsen er. Lige nu i hvert fald. Min subjektive følelse helt inde i hjertekulen. Og det er okay.

Det ændrer heldigvis ikke på, at Maja er min bedste ven. Min elskede søster. Og at jeg skal fejre hende i stor stil med lækkerier, balloner og søster-hygge ved lejlighed. Fordi hun er særlig! Hun er fantastisk! Hun er min elskede søster! Og fordi hun selvfølgelig også har sit at kæmpe med. Meget at kæmpe med. Det er bare noget andet end mig. Men hun er så god! Så vidunderligt god! You go girl!

tirsdag den 17. maj 2011

Udsplattet disco orm

Hvor ville jeg ønske, at jeg bare engang imellem blev overrumplet af en gennembrusende tro på mig selv. Sådan én der lige satte sig fast et par dage. Som gav mig energi til at kæmpe for det, jeg tror på. Som gav mig lyst til at holde fast på trods af modgang. Som gav mig styrke til at tørre øjnene, tage en tudekiks og skide på, hvad andre synes...

Når man arbejder med eksamensprojekt, ikke ved, om man er på rette vej, meget gerne skal præstere max (for at skylle de dårlige minder om sidste skrækkelige eksamen væk) og i det hele taget bare VIRKELIG trænger til en optur succesoplevelse. Ja, så kunne man drømme om at have rygrad af stål og gi den SÅ meget gas! At være en vaskeægte disco-orm, i stedet for en udsplattet én af slagsen uden rygrad (som jeg føler mig mest som).

I wish...