mandag den 30. maj 2011

En kærlig tanke

Eksamensopgaven er afleveret - og nu skal forsvaret i næste uge bare overstås
Vejret kan trækkes, nydes og indåndes - og fyldes af de mange opgaver, der har ventet på mig
Livet skal leves - og den frihed, jeg har længtes efter giver mig et kick af fryd

Min mand gav mig den smukkeste blomst fra haven. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men min aller dejligste veninde (som er blomsterdekoratør) var på besøg og var helt målløs over den intense farve, den har. Sådan ser de ikke ud i butikkerne, sagde hun... Så blev jeg da nærmest endnu mere betaget af den :)

Mest af alt glæder jeg mig bare over, hvordan min mand så tit betænker mig med en kærlig tanke - enten gennem en blomst, en sms eller noget helt tredje. Hvor ville jeg ønske, jeg kunne give ham igen... Det er bare så svært, når han er mest glad, når jeg er glad. Præcis dét kan jeg jo ikke altid give ham - selvom jeg, både for hans og min skyld, ville ønske, jeg kunne!



Hvad forkæler I jeres mand/kæreste med?

tirsdag den 24. maj 2011

Blog-fix ønskes!

Den er helt gal. Jeg får slet slet ikke mit daglige blog-fix rundt hos jer forskellige, og indlæg er det også meget begrænset med. Den står på eksamen nærmest døgnet rundt, og jeg føler deadline (fredag kl. 11) nærme sig med alt for hastige skridt. Derefter begynder hjertet at banke lidt normalt igen, og jeg vil simpelthen føjte rundt hos jer - ja, let og lækkert suse indenom og se, hvad der fylder i jeres kalendere, verdener, tanker og blog-indlæg. Uh, jeg glæder mig allerede...

Indtil da vil jeg skrive videre om medier, overvægtige og konsekvenserne af blandingen af de to. Blandt andet skriver jeg om fremstillingen af disse herlige dansere... Ja, jeg er nærmest kommet på fornavn med dem efter at have researchet i nogle uger ;)

Billedet er lånt på tv2.dk

Fortsat god uge, til alle jer...
- Og på gensyn!

mandag den 23. maj 2011

Kender I...

...Doodle-Pia?

Jeg kender hende ikke, men jeg 'kender' hende, som i 'jeg-følger-trofast-hendes-blog', og jeg er helt solgt over hendes kreativiteter og påfund, skønne idéer og kruseduller, der tilsammen bliver til det mest inspirerende kunst!

Jeg får lyst til at 'doodle', når jeg ser, hvad hun kan, for det ser så fantastisk fantasifuldt ud. Det ser ud som om man, når man doodler, nærmest flyver af sted på en eventyrbølge, der svæver rundt om alt og ingenting og får det hele til at gå op i højere enhed. Ja, jeg ved det lyder lidt skørt, men som sagt: Jeg er helt solgt!

Kig forbi hende her - måske du heller ikke kan slippe doodle-fantasierne igen :)






Jeg håber, det er okay, jeg har lånt dine billeder, Pia? Ellers må du endelig sige til!

søndag den 22. maj 2011

I wish # 1

Jeg ønsker...


...at blive gammel sammen med min mand. At kærligheden styrkes for hver dag. At hengivenheden vokser. At samhørigheden, afhængigheden og dedikationen øges. At vi er to - men samtidig ét. Også om mange år.

Med ønsker kan nemt følge frygt:
Jeg kan frygte, at sygdom, modgang, ulykke, ugidelighed, ligegyldighed, travlhed, dårlig kommunikation eller noget helt syvogtyvende ødelægger ønsket! Noget, kan man ikke afvæbne - da er eneste modtræk at leve i nuet og nyde, mens man har livet. Andet, kan man i dén grad selv påvirke. At vælge hinanden hver dag!

torsdag den 19. maj 2011

Ikke så ringe

Det lykkedes! Lige inden vi rundende vores ni måneders bryllupsdag, fik vi (min mand) sandelig indleveret ringene, skrevet datoer i og pudset dem op. Vi har snakket om det mange gange, men det er aldrig lige blevet... Men nu, efter at have undværet dem i en hel uge, er de tilbage på vores fingre, - og jeg føler mig helt ny-forlovet igen!

Hvor er jeg lykkelig over at være gift med ham, som er verdens bedste mand for mig! Selv, når der er hverdagsirritationer, misforståelser, sårende bemærkninger og en masse vasketøj, ja, selv der, må jeg tage mig i at huske på, hvor heldig jeg er. For det er jeg virkelig! Prøv at tænk, at én kan holde mig ud! Inklusiv alle de humørsvingninger og tårer, jeg fyrer af - og ofte uden grund! (hvad sker der for det? Vokser man fra det?) Alle mine skøre idéer og mærkelige meninger. Min utålmodighed, min rastløshed, mit rode-gen og alt det andet, som jeg ofte knap selv har lyst til at være i stue med. Men han står der. Og han står fast!


Jeg er i dyb beundring - og i stor kærlighed!

onsdag den 18. maj 2011

Potentiel tøjkrise

Som fattig studerende er H&M én af yndlingsleverandørerne til mit tøjskab - også når det er festtøj, det drejer sig om... For nogle uger siden bestilte jeg en kjole i H&M, som jeg venter med længsel på skal dumpe ind af brevsprækken. I morgen aften tager vi til Sjælland, hvor vi skal til konfirmation ved et par skønne tvillinger på fredag. Jeg havde håbet, den var kommet frem inden, men øv, øv, ingen kjole! Så nu er det på hovedet i tøj-skabet for at lede efter et alternativ...


Billedet er lånt hos H&M

Om 14 dage står den på bryllup ved gode venner - og SÅ håber jeg, kjolen er fremme...

tirsdag den 17. maj 2011

Udsplattet disco orm

Hvor ville jeg ønske, at jeg bare engang imellem blev overrumplet af en gennembrusende tro på mig selv. Sådan én der lige satte sig fast et par dage. Som gav mig energi til at kæmpe for det, jeg tror på. Som gav mig lyst til at holde fast på trods af modgang. Som gav mig styrke til at tørre øjnene, tage en tudekiks og skide på, hvad andre synes...

Når man arbejder med eksamensprojekt, ikke ved, om man er på rette vej, meget gerne skal præstere max (for at skylle de dårlige minder om sidste skrækkelige eksamen væk) og i det hele taget bare VIRKELIG trænger til en optur succesoplevelse. Ja, så kunne man drømme om at have rygrad af stål og gi den SÅ meget gas! At være en vaskeægte disco-orm, i stedet for en udsplattet én af slagsen uden rygrad (som jeg føler mig mest som).

I wish...

mandag den 16. maj 2011

Naan-agtige-brød

Om disse brød kan kaldes egentlige naan-brød, kan man vist diskutere, men gode er de i hvert fald! Jeg bagte dem i går, da min dejlige mand fyrede op i den dejlige grill, og resten er så kommet i fryseren til en anden god gang. Dejligt!

Opskriften er:
1/2 pk. gær
2 dl. vand
1 æg
1 dl. tykmælk/creme fraiche
1 spk. olie
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. bagepulver
ca. 600 g. mel


Bland det hele og lad det hæve i en halv time
Tryk dem til flade brød på to plader og lad dem hæve en halv time igen
Pensl dem med halv olie - halv vand
Bag dem på max styrke indtil de er lækre lysebrune

søndag den 15. maj 2011

UNDSKYLD, Brilleting!!

For snart lang tid siden fik jeg den fineste gave fra Jane Brilleting, da jeg var så heldig så heldig at vinde hendes fine give away. Jeg blev så glad for den, at jeg straks hængte den op i vinduet i mit krea-rum, og jeg har nydt den og glædet mig over den!

Og i al min iver glemte jeg fuldstændig at vise min fine premie her på bloggen. Undskyld, Jane! Men her er den, og jeg kan bare sige tak, tak, tak! Både fordi du trak mig, for den smukke indpakning og ikke mindst for det fine ophæng. Jeg er VILD med din streg og dine idéer!




Kig forbi hos Jane! Den sejeste dagplejemor i Danmark!

fredag den 13. maj 2011

Svær svær beslutning

Jeg har gjort det:
- Afmeldt min bachelor eksamen (som jeg skulle have skrevet i 'sommerferien')
- Udskudt min bachelor til efterårs-semesteret (hvor jeg skulle være begyndt på min kandidat)
- Udskudt opstart på kandidat til sommeren 2012 (hvor jeg havde håbet at være halvvejs)

Hvis jeg klarer dette semesters eksamen (hvilket jeg lige nu bruge al min tid på at forsøge), klarer jeg det imod alle odds (dumme dumme kroniske migræne!) Hvis jeg så skulle bruge hele min såkaldte sommerferie på bacheloropgave + efterfølgende forsvar ville det igen være imod alle odds, for jeg er så kørt ned efter over tre måneder med 2-5 timers søvn hver nat pga. migræne, at jeg både fysisk og psykisk er kørt ned til sokkeholderne (er det ikke det, man kalder det?) Når forsvaret så endelig ville være overstået sidst i august, ville den stå på opstart på hård og meget udfordrende kandidat-uddannelse fra 1. september og to år frem. To år, hvor jeg igen ville skulle klare det imod alle odds.

Lige nu orker jeg bare ikke mere 'imod alle odds'! Jeg har brug for at sætte tæring efter næring. Give mig selv et break og begynde at stille menneskelige krav til mig selv. (Jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om, at det er okay at sige stop)

Alligevel er mit hoved fyldt med dunkende tanker, der gør ALT, hvad de kan for at overbevise mig om, at jeg er det mest svagpisser-agtige menneske på to ben... Jeg er ikke sådan én, der giver op! Men jeg har meldt min bachelor fra, så det er ikke længere spørgsmålet om skal/skal ikke. Nu r spørgsmålet bare, om jeg vil lade mig selv få fred...

torsdag den 12. maj 2011

Filt an mas

For efterhånden længe siden faldt jeg over denne hjemmeside med de mest pragtfulde kreative dejligheder i filt. Jeg får helt lyst til at købe filt i alle verdens farver og finde på og klippe og matche og sy og pynte og hænge op og klippe flere og, og, og...

Jamen, er det ikke lækre farver??


En sød Mikkel-ræv-broche - find den her


Skønt hårbånd med blomst og sommerfugl - se flere farver her


Den dejligste blåmejse - se mange flere fugle her


Så skøn og sommerlig en lilla blomst - se mange flere blomster her

Kig forbi siden - der er både shop, DIY´er og masse lækker inspiration!

onsdag den 11. maj 2011

Overvægtige = tabere??

Det synes jeg absolut ikke! Men man skulle nogen gange tro, medierne sad med den skumle bagtanke, at få os allesammen overbevist om, at det var tilfældet.

Har du set eksempler i fjernsyn, aviser eller blade, hvor overvægtige har fået én over nakken, selv om det egentlig slet ikke var deres overvægt indslaget/artiklen handlede om? Jeg vil elske at få eksempler fra jer, hvis nogle af jer er blevet stødt på egne eller andres vegne!

Alle har vel ret til respekt!! Eller?

_____________________________________________________________

Prøv at se uddraget fra denne artikel - bragt i Ekstra Bladet i 2008:

Tykke tv-trunter
"Lisbeth Østergaard, Sisse Fisker og Ida Wohlert er elle eksempler på kønne piger, der i tv-sammenhænge må betegnes som tyksakker"

Go´aften Danmark havde fokus på emnet tidligere i år, hvor Lisbeth Østergaard siger:

"På det tidspunkt var jeg ikke rustet til, at nogen skulle kalde mig tyk eller overvægtig, så jeg begyndte at græde.....Man håber - det lyder utroligt grimt - at man får anoreksi bare lige en måneds tid, for så skal jeg fan'me vise dem. Men det holdt jo lige præcis halvanden times tid, så sad jeg med fingrene nede i vingummiposen igen." (Se hele klippet her)

HVAD SKER DER???

tirsdag den 10. maj 2011

Ubekymret, tak!

Generelt er jeg et meget optimistisk menneske. Håber på det bedste, tror på det bedste og elsker livet! Undtagen når det kommer til ting, der skal ske for mig selv... Jeg har SÅ svært ved at tro på, at det hele nok skal gå. Jeg bekymrer mig om alt for meget og frygter ofte det værste. Det er til at blive skør af nogle gange, for hvor meget er det lige, det hjælper at bekymre sig? Hvis bekymringerne endelig skulle få hold i virkeligheden, har det jo alligevel ikke hjulpet noget at bekymre sig. Det har bare trukket en masse glæde og energi ud af de øjeblikke, som man ellers bekymringsfrit kunne have glædet sig over.

Jeg har et idol. Måske mærkeligt, taget min alder i betragtning. Ikke alle dele af hendes realisme, empati og opførsel kan jeg forsvare, men alligevel er min respekt stor!

For helt ærligt... Tænk, hvis man bekymringsfrit kunne tage tingene, som dee kom. Og hvis man fik lyst - bruge sine penge på legetøj til alle de børn, der havde lyst til at få! Jeg ville elske det... Jeg ér virkelig fan! For det der, det er immervæk at være prinsesse på den fede måde!

mandag den 9. maj 2011

Mor er den bedste...


Hun har fulgt mig, helt fra jeg var ny
Ja, selv da hun endnu ikke kunne holde mig, bar hun mig ved hjertet
I tankerne bærer hun mig hver dag.
Det siger hun - også selv om der kan gå længe mellem, vi ses

Da jeg var helt lille og altid tog strømperne af
Da jeg blev lidt større og altid havde skøre idéer
Da jeg aldrig kunne sidde stille
Da jeg var et tænksomt barn
Hun gik med mig i hånden
Lærte mig om livet og viste mig vej

Hun advarede mig mod verdens farer
Mod menneskers forsømmelse
For jeg blev større og ville altid gå mine egne veje
Det kostede mig knubs, hun ville have skånet mig for
Men jeg var min egen

Hun frustreredes over mig, da jeg var en trodsig teenager
Hun smertedes over mig, da angsten holdt mig fanget
Hun græd over mig, græd med mig
Hun holdt om mig
Hun holdt sammen med mig
Gav mig følelsen af ikke at være forladt

Hun så mit potentiale, min iver og min stædighed
Hun lod mig blive hurtigt voksen - uden at have besluttet det
Hun havde de bedste intentioner, som gav bagslag
Hun græd over ikke at have været perfekt
Men hun gjorde det vigtigste: Det bedste, hun kunne

Hun sagde undskyld
Og siger undskyld, når det er på sin plads
Hun tilgiver
De mange mange gange, jeg har måttet indse mine fejl

Hun er sej
Hun kæmper
Hun er en fighter
Også når man kan se på hendes liv og tænke: Nu kan der da ikke gå mere galt!

Hun viste mig glæden ved livet
Glæden ved detaljen
Og glæden ved det store overblik
Hun lærte mig, at man skal gå efter det, man tror på
At man ikke skal gå på kompromis
At man skal kæmpe for det rigtige!
Og at man skal fejre det, når man klarede kampen

Hun viste mig velsignelsen ved at gøre noget særligt
Ud af mennesker, man holder af
Ud af situationer, der har potentiale
Ud af livet, fordi det er en gave
- For det hele skal ikke blive hverdag og leverpostej!

Mor, du er sådan én, jeg gerne ville være veninde med
Sådan én, jeg gerne vil være nabo til
Eller kollega med
Én jeg gerne vil ses af
Mødes af
Lære af
Men jeg vil aldrig bytte; du er min MOR, og intet ønsker jeg mere end det!

I respekt!
I kærlighed!

Jeg elsker dig!

søndag den 8. maj 2011

Anonyme tyksakker

Ja, den gruppe er jeg en del af! Anonym er jeg dog ikke, når det ikke lige er her på bloggen, det gælder. For overvægt er jo altså svært at skjule!

Mit liv har altid været præget af for mange kilo. Eller det vil sige, engang da jeg var barn, var jeg faktisk ikke for tyk. Jeg følte mig bare for tyk. Ikke mindst fordi nogen kaldte mig det. Børn, som ikke tænkte længere, end at det var sjovt at drille. Det satte sig bare dybt i mig. Måske dybere, end jeg var - og er - bevidst om. Det blev i hvert fald som en selvopfyldende profeti, for tyk er jeg i dag. Ikke decideret fed (siger min mand), men jeg vejer for meget, og min krop vil have godt af at slippe for noget af den ekstra vægt, som jeg byder den at bære rundt på.

Jeg skal nu i gang med mit afsluttende eksamensprojekt på Journalisthøjskolen, og 'overvægt' skal på én eller anden måde være mit tema. Der er lavet undersøgelser, der viser, at mange børn (og særligt piger) føler sig overvægtige, selv om de ikke er det. Følelsen af at være for tyk sætter sig nemt som uopnåelige krav, det fører i værste fald til spiseforstyrrelser, og mange ender med - lige som mig - at blive en selvopfyldende profeti; at BLIVE tyk!

...Og det værste er, at grunden til, at mange føler sig for tykke er, at det er blevet et legalt skældsord. "Hvad så, fede" "Hvor er du tyk og klam" osv. Det er blevet okay at mobbe tykke (og det endda også blandt voksne), for 'de er jo selv ude om det'. Når man gerne vil mobbe, handler det altså bare om at bruge ord, der handler om vægt og udseende, for så er mobning helt okay...

Er du mor til et barn, der har oplevet mobning pga. reel eller ikke reel overvægt?
Er du mor til et barn, som føler sig tyk uden at være det?
Eller kender du en mor, som kender til problematikkerne?

Hvis du har lyst til at svare på 4-5 spørgsmål pr. telefon/mail, vil det være med til at sætte fokus på et vigtigt problem! Og det vil være en kæmpe hjælp...


Alle mennesker har RET til en ordentlig behandling! (Billede lånt her)

Jeg ønsker at være med til at sætte fokus på et problem, som helt ubemærket er blevet gjort legalt! Det er forfærdeligt, hvordan børn (og også voksne) lider, i deres forsøg på at passe ind og blive accepterede. Alle har ret til respekt og en ordentlig behandling!

lørdag den 7. maj 2011

U-målrettet

Hjertet pumper. Tankerne hvirvler. Nattesøvnen er ustabil. Kroppen spænder.

To-do-listernes længde minder om den uoverskuelighed, mit liv er kendetegnende ved. Eksamenen er gået i gang, og der er ikke udsigt til fri, ferie og fuldstændig ro før engang, ja, jeg ved ikke engang hvornår. Måske, når jeg bliver gammel. Det er til at tude over...

Alligevel føler jeg mig handlingslammet og u-målrettet. (jeg ved godt, det ikke er et rigtigt ord, men du forstår nok, hvad jeg mener). Jeg har travlt, men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er træt, men har ikke ro til at sove.

Jeg har en uendelig lang vej foran mig. Jeg står i et vejkryds. Er i tvivl om, hvilken vej, der er den rette. Jeg begiver mig ud af én af dem. Tøver. Vender om. Fortsætter ud af en anden. Fortryder. Går tilbage. Prøver den første igen. Vender endnu engang tilbage til udgangspunktet. Jeg kæmper, forsøger, slider, men når ingen vegne. Fordi jeg er håbløst u-målrettet. Og måske en lille smule træt...

onsdag den 4. maj 2011

Lys...

Har du sat lys i vinduerne?


Midt i en verden, som ikke er blevet meget klogere siden dengang for mere end 60 år siden, hvor tyskerne kapitulerede. Hvor mørklægningsgardinerne blev revet ned og brændt på gaderne. Hvor der endelig igen var sang, glædesråb og larm på gaden - efter mørkets frembrud. Hvor friheden igen havde indfundet sig. Hvor mennesker af alle nationaliteter, med hver sit udseende, hver sit særpræg igen var lige. Hvor er det vigtigt, at vi stadig husker sejren dengang, for verden lider stadig. Vi har sådan brug lys. For hvor lyset er, kan mørket ikke være...

Cheesecake - bagt eller ikke bagt?

Hjemme hos min mor har cheesecake (som der kaldes ostekage) altid været af den ubagte slags. I ved, kiksebund, fyld lavet med husblads og gele på toppen. Nu har jeg læst rundt omkring, og det lyder til, at en 'rigtig' cheesecake bages (se fx her)

Så er mit spørgsmål: Hvad foretrækker du? Hvad er en 'rigtig' cheesecake? Og ér en bagt cheesecake virkelig så god, som det lyder til rundt omkring?

(Billede lånt her)

Jeg tænker stadigvæk i cheesecake til bryllupskage til nogle bekendte af mig, og en bagt model vil være en hel del nemmere end en husblas-model...

mandag den 2. maj 2011

Cheesecake-tanker og migræne

Weekenden har stået på konfirmation hos en fætter i Nordjylland - med overnatning fra lørdag til søndag i sommerhus med forældre, søskende, svoger og mand. Fantastisk at være sammen - og dejligt at være sammen med mors familie i går.

I nat og det meste af dagen i dag har budt på et rigtig slemt migræne-anfald, så ingen undervisning til mig - men der imod piller, mørke og ro under dynen. Jeg er helt groggy oven på sådan en omgang.

Og så går jeg og funderer...
Jeg skal hjælpe nogle bekendte med bryllupskage, og de vil gerne have en form for cheesecake. Udfordringerne er dog mange, da den skal fragtes fra Aarhus til Vestjylland to dagen inden brylluppet. Den skal derfor kunne holde sig (og holde til over en times transport) og pyntningen (som gerne skulle bestå af frisk frugt) kan først ske på dagen - dvs. det er der andre, der må tage sig af. Jeg har lavet bryllupskage nogle gange før, så det er ikke så meget det, der får hjernen til at knage. Mere de praktiske ting og overvejelser. Det skal jo altså bare klappe på sådan en dag...

(billede lånt her)

Jeg vil smutte i seng. Jeg skal altså bare være HELT klar til undervisning i morgen. Vi er i gang med sidste uge undervisning, før eksamensprojektet går i gang, så det handler om at få det sidste med. det bliver en hård tid de næste tre uger - ingen tvivl om det!