Jeg har kronisk migræne. Det vil sige, at jeg har migræne mere end halvdelen af månedens dage. I øjeblikket falder mine anfald primært om natten. Det er godt, da jeg så kan passe min skole. Det er skidt, fordi jeg lever de fleste dage på 3-5 timers søvn. En ting er at være træt. Meget værre er alt det andet... Humørsvingningerne, utålmodigheden, frustrationen, temperamentet, opgivenheden, og tudeturene. Åh, de skide tudeture...
I aftes snakkede vi fremtid min mand og jeg. Hade-snakken for mit vedkommende. Mine drømme er smuldret i takt med at tiden er gået og migrænen stadig er min tro følgesvend. Frustrationerne følger med.
Hvad skal der blive af mig?
Min mand har store drømme. Selvfølgelig har han det! Han kan så meget, vil så meget - og selvfølgelig skal han så meget! Jeg vil til hver en tid bakke ham op! Han skal udleve sit potentiale! Men hvad med mig? Løber han fra mig? Bliver jeg ensom, mens han er ude og jage efter målene i sit liv?
Jeg vil ikke være klodsen om benet, stenen i skoen, stop-skiltet på vejen. Jeg vil ikke! Han skal have lov. Jeg er sådan en, der bakker op, supporter og giver lov! Men hvad med den lille bange pige i maven, der græder, lider og giver op? Hvor er der plads til hende? ...og jeg vil godt indrømme det: Jeg er misundelig! Jaloux og bitter! Ikke på ham, fordi han kan. Men på alle andre - fordi jeg ikke kan!
Jeg gik i seng. Grædende. Tårerne lullede mig i søvn. Efterlod min mand i sofaen. Svigtede ham, fordi jeg ikke magtede mere snak. Følelserne overtager og jeg ønsker bare at give op. Men hvordan gør man det? Giver op? Og er det egentlig det, jeg vil? Selvfølgelig ikke... Jeg kender bare ikke alternativet!
Nu har stormen lagt sig. Der er fuldstændig ro i træernes grene. Fuglene kvidrer. Solen skinner fra en fuldstændig skyfri himmel. Jeg er træt efter en rædsom nat. Jeg har ikke sovet meget. Er vågnet igen og igen. Leder efter løsninger. Plejer min dårlige samvittighed. Ville ønske, så meget var så anderledes.
Men himmelen er blå. Er blå håbets farve? Bare i dag?
Varme tanker til dig.... Min søster lider af migræne, så kender fra hende hvor hårdt det er. Godt solskins-weekend trods alt. Kh Christina.
SvarSletHvor er du en dejlig kone! Tænk du bakker din mand op selv om du ved, at du ikke kan være med. Det er flot synes jeg! Også selv om du synes du svigter ham, når du går i seng. Men hvad synes han?
SvarSletHvor er jeg ked af at læse om din kroniske migræne. Både min mor og søster har lidt en del af det, men jeg har kun haft det et par gange. Jeg håber, at du får den rette behandling. Varme tanker og knus fra Camilla
SvarSletTak for jeres omsorgsfulde hilsner. Det varmer... Migræne er virkelig noget møg - og meget migræne er noget endnu mere møg! Nogle dage er jeg ved okay mod. Andre dage - som fredag aften/lørdag formiddag - er jeg helt nede. Mest fordi jeg bliver bange for fremtiden...
SvarSletOnkel Anne: Lasse er en endnu dejligere mand! Jeg føler mig tit besværlig, barnlig og for meget, men han bærer over med mig. Samtidig er han også meget opmærksom på at passe på sig selv, så han fortsat kan være en støtte for mig.
Han siger igen og igen: Jeg har det godt, når du har det godt! En stor kærlighedserklæring, men samtidig vækker det selvfølgelig også min trang til at have det godt, fordi jeg mere end noget andet ønsker, at han har det godt.
- Kærlighedens rundtossethed!