onsdag den 6. april 2011

It´s raining ducks

Det er mere gråvejr, end jeg synes er fedt...
Det er mere koldt, end jeg ville ønske, det var...
Der er ikke helt så meget sol, som jeg havde drømt om...

Det er blandt andet derfor, jeg er vild med Katie! Hun tager vejrudsigten til efterretning og får det bedste ud af det. Og hun gør det immervæk med stil!



(billeder er fundet her)

Pludselig er regnvejr ikke så slemt - og jeg fik lige lidt mere smil på læben end før...

Jeg synes bestemt, du skal kigge forbi Colour me Katie, hvis du har lyst til små smil, finurlige tilgange og en verden med farver, skæve vinkler og stor glæde ved livet!

Du MÅ se den!

Frk. NØ havde sat denne video på sin blog i morges, og jeg blev så fascineret, at jeg bare MÅTTE dele den her. Sikke et arbejde. Hvilken indsigt. Og dén musikalitet. Respekt, siger jeg bare!



(Videoen er fundet på youtube her)

tirsdag den 5. april 2011

Give away hos Fruea

Skynd jer ind til Fru EA som udlodder et af hendes skønne grafiske billeder, hvor vinderen får lov at vælge indhold/tema. Hun er vildt dygtig, og jeg kan kun opfordre jer til at melde jer i konkurrencen! Hendes blog er bestemt også altid et besøg værd, så jeg vil opfordre dig til at kigge dig omkring - bare et tip! :)

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-93IrEVj6DipSL5upivKlAX07KExUvBrNoXD3CY96kDLzZHaDyBExl46-FjpT-7DULesi9S8kJMtFSHULY2R4Krsblcrs7zLPnPz1taOA3lY636gRZ4WvrSqnFOtFnUdHEsrIg7u5JlU/s1600/give+a+way+fruea.com.jpg

Så lå jeg her

Kronisk migræne - min trofaste livsledsager på femte år. Mange dage er tilbragt i mørke, stilhed og dunkende smerter i venstre side af hovedet. Kvalmen truende. Skiftevis har jeg ligget med følelsen af at have lyst til at opgive det hele, og med følelsen af lyst til livet, hvis bare lige det ulidelige anfald ville afslutte sit indtog i min krop.

Jeg ligger her igen. Er træt efter en lang nat med mange smerter. Fortsat dunkende slag i venstre side, men med så stor en rastløshed, at jeg for et kort øjeblik måtte hente computeren ind i sengen. Ind i mørket til mig. Det bliver kun for en meget kort bemærkning. Selvom jeg har fjernet stort set alt lys i min skærm, går lyset stadig lige i synet på mig.

Jeg må lægge mig i hi lidt længere tid. Forsøge at sove lidt mere. Prøve at tænke gode tanker, der får mismod, rastløshed og 'jeg-svigter-min-studiegruppe-følelser' væk. Der er alligevel ikke noget, jeg kan gøre. Ikke andet end at ligge her og komme oven på.

mandag den 4. april 2011

Træls

Sådan en dag, hvor man skulle være blevet i sengen...
...vågnede med migræne, SKULLE af sted. (Der skulle laves grupper til de næste to ugers arbejde på studiet)
...vaklede til bussen - meget skidt tilpas
...følte mig forkert og udenfor i klassen (kender du de dage?)
...endte i fire-mands-gruppe, hvor jeg arbejder utrolig dårligt sammen med én af dem
...tog hjem før 'fyraften' pga. meget dumt hoved
...sov mig fra eftermiddagssolen, som jeg ellers godt kunne have brugt
...skulle lave aftensmad. Åbnede ny pose med kartofler. Mere end halvdelen var ekstremt rådne
...fik kartoflerne til at koge over
...brændte mig på kogepladen, da jeg skulle tørre op
...opdagede, at vinduespudsningen fra weekenden skal gøres om pga. striber (FOR ANDEN GANG!!)
...var så irriteret, at jeg kom med et meget langt og højt skrigende brøl (havde ondt i halsen bagefter)
...begyndte at græde af frustration over det hele
...fandt en smøg bagest i et skab, som nogen en gang har glemt (jeg ryger ellers ALDRIG)
...tænkte at det måtte være rette tid for en dosis nikotin-ro (jævnligt benyttet som 15årig på efterskole)
...begyndte at hoste voldsomt (ikke engang ryge, kan jeg finde ud af!)
...fik det dårligt, blev svimmel og fik kvalme af dum dum smøg
...satte mig på en stol og gav op!


Eller det vil sige... Jeg er her jo altså endnu. Min mand kom hjem. Jeg havde været så bekymret for, om jeg ville skælde og smælde helt urimeligt på ham. Det VILLE jeg bare ikke! Men overraskende nok, var det ikke engang svært at lade være. Jeg havde slet ikke lyst. I stedet sagde jeg, at det havde været en møg-dag og at alt var træls. Jeg puttede mig ind til ham. Græd lidt. Han holdt om mig. Og vi spise aftensmad. Vi snakkede det hele igennem, og det hjalp at få luft. Han er den bedste mand i verden. Den bedste mand for mig!

Han skulle af sted i aften, og jeg har hygget mig med at male nogle øreringe, som min søster og jeg lavede af hobby-ler i går. Jeg flasher dem, når de er tørre...

Nu vil jeg gå i seng. Jeg har mere end noget andet brug for søvn. Please, please, please, ingen migræne. Mit mentale og fysiske overskud er bare ikke til (IGEN!!) at blive prøvet af for lidt søvn. Jeg håber virkelig, det bliver en god dag i morgen. Uden skrig, skrål og nikotin. Adr!!