tirsdag den 5. april 2011

Så lå jeg her

Kronisk migræne - min trofaste livsledsager på femte år. Mange dage er tilbragt i mørke, stilhed og dunkende smerter i venstre side af hovedet. Kvalmen truende. Skiftevis har jeg ligget med følelsen af at have lyst til at opgive det hele, og med følelsen af lyst til livet, hvis bare lige det ulidelige anfald ville afslutte sit indtog i min krop.

Jeg ligger her igen. Er træt efter en lang nat med mange smerter. Fortsat dunkende slag i venstre side, men med så stor en rastløshed, at jeg for et kort øjeblik måtte hente computeren ind i sengen. Ind i mørket til mig. Det bliver kun for en meget kort bemærkning. Selvom jeg har fjernet stort set alt lys i min skærm, går lyset stadig lige i synet på mig.

Jeg må lægge mig i hi lidt længere tid. Forsøge at sove lidt mere. Prøve at tænke gode tanker, der får mismod, rastløshed og 'jeg-svigter-min-studiegruppe-følelser' væk. Der er alligevel ikke noget, jeg kan gøre. Ikke andet end at ligge her og komme oven på.

2 kommentarer:

  1. Håber du er ved at komme dig over dit migræneanfald. God bedring :)

    SvarSlet
  2. Hej Clara Gry
    dejligt du vil deltage i min give away :D Jeg har allerede den fine bog du udlodder i din give away, men vil da helt sikkert gerne være fast læser af din blog alligevel :D

    SvarSlet