Jeg har helt glemt at vise, at jeg - for snart længe siden - har syet gardinerne til stuen færdige. At ville tage et ordentligt billede på dette tidspunkt af året er ikke det nemmeste. Jeg tager nok et nyt en dag, hvor forårslys er i lidt bedre humør. Indtil da får I dette! Ren retro - SKØNT! (Billederne snyder - så skæve er de altså heller ikke)
torsdag den 3. marts 2011
Pinlig dårlig billedkvalitet
Nu gider jeg ikke mere artikel-skriveri for i dag! til gengæld bliver jeg nok nødt til at gide lægge lagen og sengelinned på vores seng. Kender I det? Sengelinnedet skal da lige flås af, proppes i vaskemaskinen og videre i tørretumbleren - men nej, jeg venter da lige til lidt senere (når jeg er meget mere træt!!), før jeg lægger nyt på. Utroligt, jeg ikke lærer det... Det minder mig så om, at jeg også har vasketøj i maskinen, der skal hænges op. Anyway...
Jeg har helt glemt at vise, at jeg - for snart længe siden - har syet gardinerne til stuen færdige. At ville tage et ordentligt billede på dette tidspunkt af året er ikke det nemmeste. Jeg tager nok et nyt en dag, hvor forårslys er i lidt bedre humør. Indtil da får I dette! Ren retro - SKØNT! (Billederne snyder - så skæve er de altså heller ikke)

Jeg har helt glemt at vise, at jeg - for snart længe siden - har syet gardinerne til stuen færdige. At ville tage et ordentligt billede på dette tidspunkt af året er ikke det nemmeste. Jeg tager nok et nyt en dag, hvor forårslys er i lidt bedre humør. Indtil da får I dette! Ren retro - SKØNT! (Billederne snyder - så skæve er de altså heller ikke)
Påskeglæde
Jeg sidder egentlig og kæmper med den artikel, som de fleste af mine vågne timer bliver brugt på. Men der skal jo altså lige være plads til overspringshandlinger... (host-host)
Derfor, har jeg lige tilmeldt mig Operation Påskeglad! Er du tilmeldt? Hyggelig blog-leg - og der er deadline på at tilmelde sig kl. 24.00 i morgen aften. Jeg har intet med det at gøre, men faldt over det hos hende her, hvor du også kan læse mere. Pernille, som er bagkvinde for det fantastiske initiativ, kan jeg simpelthen ikke linke til, men hendes blog skulle være denne.

Jeg glæder mig til at forkæle én med lidt påskeglæde...
Derfor, har jeg lige tilmeldt mig Operation Påskeglad! Er du tilmeldt? Hyggelig blog-leg - og der er deadline på at tilmelde sig kl. 24.00 i morgen aften. Jeg har intet med det at gøre, men faldt over det hos hende her, hvor du også kan læse mere. Pernille, som er bagkvinde for det fantastiske initiativ, kan jeg simpelthen ikke linke til, men hendes blog skulle være denne.

Jeg glæder mig til at forkæle én med lidt påskeglæde...
onsdag den 2. marts 2011
Afhængig? Nej da...
Vores net har været nede i dag - fra morgenen af og helt til ved 16-tiden. Jeg skulle arbejde hjemme, og så er det lige, det går op for én, hvor afhængig man er. Utroligt... Men det er oppe igen, og straks føler jeg mig ubegrænset og fri!
Jeg har derfor taget aftenen i brug for at arbejde videre med min Lykke-artikel. Jeg er stadig kun på begynderstadiet. Har arbejdet med vinkel, indhold, synopsis og kilder. I morgen skal jeg forsøge at få fat i kilder til min artikel. Det der med at ringe op til fremmede mennesker. Forstyrre dem i deres vigtige arbejde. Være til besvær. Det er ikke det rareste jeg ved... Jeg håber, jeg finder modet og bare gør det! Men før det, skal jeg til noget introduktionsundervisning til et layout-program på Journalisthøjskolen og efterfølgende mødes med min læsegruppe. Jeg håber, jeg når det hele, nu hvor jeg er blevet forsinket i dag pga. det dumme Internet. Eller rettere sagt: Pga. det ikke-eksisterende Internet. Internettet i sig selv synes jeg bestemt ikke er dumt. Jeg er bare dybt afhængig!
Jeg fik i søndags slet ikke skrevet om en skøn skøn aften med dejlige venner, fordi det netop var så dejligt, at det blev alt for sent. Den stod på hjemmelavet pizza. Film på projekter i vores stue. Rødvin. Chips. Ananas og hyggesnak. En bedre afslutning på weekenden kunne jeg ikke drømme om. Vi så to film. Førs "Juno", som jeg aldrig havde set før. Sød, pudsig og retro-hyggelig film om det store i at blive mor - selv hvis man kun er 16 år. Og derefter "Blå mænd". Jeg har set den før, men det er sådan en film, der ryger let ned, når klokken er blevet lidt for mange, og man burde være gået i seng.


Vi har ikke fjernsyn herhjemme, så det fjernsyn jeg ser er på nettet, og så kan jeg godt lide at se en god, sjov, tankevækkende, smuk eller feel-good film. Det behøver ikke altid at være så dybt. Men nogle gange er det rart. Hvis jeg når et godt stykke med artiklen i morgen, og migrænen holder sig på behørig afstand, tror jeg, i morgen aften skal tilbringes i selskab med en tankevækkende film. Det sidder jeg lige og får lyst til... :)
Jeg har derfor taget aftenen i brug for at arbejde videre med min Lykke-artikel. Jeg er stadig kun på begynderstadiet. Har arbejdet med vinkel, indhold, synopsis og kilder. I morgen skal jeg forsøge at få fat i kilder til min artikel. Det der med at ringe op til fremmede mennesker. Forstyrre dem i deres vigtige arbejde. Være til besvær. Det er ikke det rareste jeg ved... Jeg håber, jeg finder modet og bare gør det! Men før det, skal jeg til noget introduktionsundervisning til et layout-program på Journalisthøjskolen og efterfølgende mødes med min læsegruppe. Jeg håber, jeg når det hele, nu hvor jeg er blevet forsinket i dag pga. det dumme Internet. Eller rettere sagt: Pga. det ikke-eksisterende Internet. Internettet i sig selv synes jeg bestemt ikke er dumt. Jeg er bare dybt afhængig!
Jeg fik i søndags slet ikke skrevet om en skøn skøn aften med dejlige venner, fordi det netop var så dejligt, at det blev alt for sent. Den stod på hjemmelavet pizza. Film på projekter i vores stue. Rødvin. Chips. Ananas og hyggesnak. En bedre afslutning på weekenden kunne jeg ikke drømme om. Vi så to film. Førs "Juno", som jeg aldrig havde set før. Sød, pudsig og retro-hyggelig film om det store i at blive mor - selv hvis man kun er 16 år. Og derefter "Blå mænd". Jeg har set den før, men det er sådan en film, der ryger let ned, når klokken er blevet lidt for mange, og man burde være gået i seng.

Vi har ikke fjernsyn herhjemme, så det fjernsyn jeg ser er på nettet, og så kan jeg godt lide at se en god, sjov, tankevækkende, smuk eller feel-good film. Det behøver ikke altid at være så dybt. Men nogle gange er det rart. Hvis jeg når et godt stykke med artiklen i morgen, og migrænen holder sig på behørig afstand, tror jeg, i morgen aften skal tilbringes i selskab med en tankevækkende film. Det sidder jeg lige og får lyst til... :)
tirsdag den 1. marts 2011
Lidt dejlighed i postkassen :)
I dag modtog jeg et gavekort fra Butik Waldo, som jeg vandt hos byfogt i sidste uge. Uh, hvor jeg glæder mig til at shoppe lidt med god samvittighed! Tak, Else! :)
- skynd jer forresten forbi Else, hun har konstant gang i de lækreste give aways!!
Tusind tak til jer, der har skrevet kommentarer til mine to foregående indlæg. Det er virkelig en stor hjælp! Jeg skal i morgen arbejde videre med artiklen, og hvis nogle af jer har lyst til at se det endelige resultat, må I endelig sige til. Der er dog først deadline d. 11. marts, så jeg har lidt tid at løbe på, før den skal ligge klar.
Der er en grund til, at jeg har valgt at arbejde med dette emne. Jeg har selv haft en depression og har taget medicin for det, og jeg er meget enig med Mejse (i kommentaren til det foregående indlæg). Hun fortæller, at hendes læge - i forbindelse med hendes skepsis - sagde: "Hvis jeg nu fortalte dig at du havde sukkersyge og skulle tage insulin resten af dit liv, ville du så osse sige nej til det?" Det er en meget vigtig pointe at have med, og jeg er stor tilhænger af, at man kan få medicinsk behandling. Men jeg mener aldrig, at læger ureflekteret bør udskrive medicin. De har et rigtig stort ansvar!!
Når det er sagt, så indrømmer jeg samtidig gerne, at jeg med største fornøjelse ser "Lykke" hver søndag. Jeg synes, der er nogle fede karakterer, jeg synes, historien er underholdende, og jeg synes, Lykke er sjov! Men vi kom til at snakke om serien over aftensmaden herhjemme, og når man tænker lidt dybere over det, så bliver medicin som behandling mod psykiske lidelser måske stigmatiseret lige til den gode side. Selvfølgelig med stor humor og sarkasme, men spørgsmålet er, om det alligevel ikke påvirker os? Bliver de af os, som egentlig var ved at acceptere medicin som en nødvendig behandlingsform mod depression, ikke sat et skridt tilbage?
Jeg ved det ikke! Jeg tænker bare: Hvad hvis det havde omhandlet insulin? Hjertemedicin? Kemoterapi? Ville man have turdet tage et sådant emne op? Hvis ikke, så må det jo alligevel være fordi, der er et gran af alvor i det, eller hvad? Man skal i hvert fald huske, at det for nogen er lige så livsnødvendigt at få sit antidepressive medicin, som det er for andre at få hjertemedicin eller insulin! Én ting er sikkert: Det er et stort og komplekst emne!!
Og som en afsluttende kommentar i denne omgang: Noget af det SKØNNESTE ved Lykke, er hendes stemme-i-spejlet. I love it!!! Fedt, det ikke kun er mig, der har sådan en rendende... :)
- skynd jer forresten forbi Else, hun har konstant gang i de lækreste give aways!!
Tusind tak til jer, der har skrevet kommentarer til mine to foregående indlæg. Det er virkelig en stor hjælp! Jeg skal i morgen arbejde videre med artiklen, og hvis nogle af jer har lyst til at se det endelige resultat, må I endelig sige til. Der er dog først deadline d. 11. marts, så jeg har lidt tid at løbe på, før den skal ligge klar.
Der er en grund til, at jeg har valgt at arbejde med dette emne. Jeg har selv haft en depression og har taget medicin for det, og jeg er meget enig med Mejse (i kommentaren til det foregående indlæg). Hun fortæller, at hendes læge - i forbindelse med hendes skepsis - sagde: "Hvis jeg nu fortalte dig at du havde sukkersyge og skulle tage insulin resten af dit liv, ville du så osse sige nej til det?" Det er en meget vigtig pointe at have med, og jeg er stor tilhænger af, at man kan få medicinsk behandling. Men jeg mener aldrig, at læger ureflekteret bør udskrive medicin. De har et rigtig stort ansvar!!
Når det er sagt, så indrømmer jeg samtidig gerne, at jeg med største fornøjelse ser "Lykke" hver søndag. Jeg synes, der er nogle fede karakterer, jeg synes, historien er underholdende, og jeg synes, Lykke er sjov! Men vi kom til at snakke om serien over aftensmaden herhjemme, og når man tænker lidt dybere over det, så bliver medicin som behandling mod psykiske lidelser måske stigmatiseret lige til den gode side. Selvfølgelig med stor humor og sarkasme, men spørgsmålet er, om det alligevel ikke påvirker os? Bliver de af os, som egentlig var ved at acceptere medicin som en nødvendig behandlingsform mod depression, ikke sat et skridt tilbage?
Jeg ved det ikke! Jeg tænker bare: Hvad hvis det havde omhandlet insulin? Hjertemedicin? Kemoterapi? Ville man have turdet tage et sådant emne op? Hvis ikke, så må det jo alligevel være fordi, der er et gran af alvor i det, eller hvad? Man skal i hvert fald huske, at det for nogen er lige så livsnødvendigt at få sit antidepressive medicin, som det er for andre at få hjertemedicin eller insulin! Én ting er sikkert: Det er et stort og komplekst emne!!
Og som en afsluttende kommentar i denne omgang: Noget af det SKØNNESTE ved Lykke, er hendes stemme-i-spejlet. I love it!!! Fedt, det ikke kun er mig, der har sådan en rendende... :)
Abonner på:
Opslag (Atom)