God sommer!

Jeg er tom for ord, for overskud og for lyst til at dele... Det kommer helt sikkert igen, men lige nu vil jeg bare ønske jer alle en god sommer! Lige pludselig, når jeg ikke længere kan holde mund, vender jeg stærkt tilbage!

Kærligst Clara Gry

Belastende beskytter

Jeg har en beskyttertrang siddende så dybt i mit hjerte, at jeg kan fristes til at tro, at man kan være høne-mor af natur - uden endnu at have fået børn. Det gælder særligt overfor mine søstre. Tre styks. Jeg vil pakke dem ind i vat, hvis jeg kunne komme af sted med det. Passe på dem, nusse om dem, forkæle dem og i værste fald udleve min kontrollerende tendenser, så hvert et skridt de tager er overvåget. Nu er situationen så den, at mine søstre er 29, 26 og 17 hvilket gør det komisk, sygeligt og virkelig pinligt! Jeg gør det selvfølgelig heller ikke, men... Jeg er så bange for, at der skal ske dem noget!

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bunder i en barndom, hvor jeg pålagde mig selv mor-følelsen. Uden at have aftalt det med mine forældre. De havde ingen mistanke. Men midt i livet med fire børn, madpakker, forældremøder og lange arbejdsdage kan en følsom pige med meget veludviklede antenner, fornemme, hvis forældrenes pres bliver til den gode side.

Det var ikke smart dengang, og det har jeg da også snakket meget med mine forældre om siden. Vi har snakket, bearbejdet, sagt undskyld, tilgivet og er de bedste venner. Men det er heller ikke smart nu. Jeg bekymrer mig for min storesøster, som er handicappet. Jeg bekymrer mig for min yngste lillesøster, som er teenager. Jeg bekymrer mig for min ældste lillesøster, som øver sig i at passe på sig selv. Jeg ville ønske, jeg kunne passe på dem alle tre. Beskytte dem fra alle verdens farer.

Lasse er meget tålmodig, men han kan blive en lille smule slidt af at høre om mine bekymringer for hvis ikke den ene, så den anden eller den tredje søster, når vi er kommet i seng. Men hvordan gør man? Lader sine søskende leve deres eget liv, lader dem tage ansvar for sig selv - og i stedet tænker lidt på sig selv? Selvfølgelig ikke på en egocentreret måde, men på en måde, så både de og jeg kan få fred bare en gang imellem. Og så det finder et normalt leje. For, helt ærligt, det er da belastende for dem at have sådan en ekstra hønemor flyvende bag sig konstant. Beredt til action - klar til at sprede vingerne ud, når jeg skuler over skulderen og ser, at der er fare på færde. Få dig et liv, kunne man fristes til at sige til en type som mig... Men det er virkelig helt oprigtig kærlighed!!

Hvad er succes?

Jeg har min storesøster på ferie fra i mandags til om en uge. Hun er spastiker (højresidig hjerneskade). Hun går med rollator, har klæbehjerne, er meget velformuleret, selvbevidst og selvreflekteret, men hun har 'huller', hvor hun falder igennem og ikke er alderssvarende, som det så fint hedder. Jeg elsker hende og nyder at være sammen med hende. Men man kan blive træt på en helt særlig måde... Træt i tankerne, fordi man skal være et skridt foran. Træt i hovedet af at være bevidst og reflekteret. Men jeg nyder det - det gør jeg virkelig!

En øvelse netop nu er mine to-do-lister, som er gemt langt væk! Jeg lever og ånder ellers for mine to-do-lister, men i denne tid, hvor Christa er på besøg, er det dét og kun dét, der gælder! Det er underligt, hvordan det, der ellers føles som det vigtigste i verden kan lægges på hylden i halvanden uge. Måske er det ikke så livsvigtigt, som jeg ellers kan bilde mig selv ind?!

Der er det mærkelige med to-do-lister, at de ofte får lov at sætte dagsordenen i mit liv... Hvis jeg skriver 30 ting ned, jeg vil nå på en dag, og jeg så når alle 30 ting - så er jeg en succes! Hvis jeg der i mod skriver 100 ting ned, jeg vil nå, men kun når 30 - så er jeg en fiasko! Sagen er jo bare, at jeg har nået lige meget... Følelsen er bare helt forskellig, alt efter om jeg har nået det, jeg har sat mig for, eller langt fra har nået det...

(Billedet er lånt her)

Jeg bestemmer altså selv, om jeg vil sidde tilbage med fiasko eller succesfølelsen - spørgsmålet er så, hvad jeg vælger!? Lige nu vælger jeg at gå i seng. Men i morgen bliver det måske bare en lille bitte to-do-liste, som Christa og jeg kan gøre kål på sammen. Og få succes sammen!!

A som 'Alose'

Kender I 'Madsens ÆØÅ'? (Madsen som i 'Anders Lund Madsen')
Hvis ikke; så lån den, læs den, - og udvid dit ordforråd med gloser, der beskriver ekstremt kendte følelser, begreber, fænomener, situationer og genstande - men som indtil nu ikke har haft noget navn. Jeg er fan, for selv om jeg har læst dansk på universitetet, så er der stadig så utrolig meget, der sidder på tungen, men som bliver siddende, fordi der hidtil ikke har været et passende ord for det.

Bare et eksempel:
'Alose' verbum = at sparke til luften ved siden af fodbolden med stor kraft

Og ja, måske spiller jeg ikke så ofte fodbold, som jeg gjorde engang, og jeg oplever derfor måske ikke særlig tit at sparke ved siden af en fodbold med stor kraft. Men i overført betydning gør jeg det dagligt: Tager tilløb, giver den alt hvad jeg har - og kommer ingen vegne. Bolden ligger stadig foran mig. Skuffende. Opslidende. Til ingen verdens nytte. Ikke fiasko. Ikke nederlag. Bare godt gammelt Alose!

Jeg skal bare liiiiiiiiiiige...

Der sker ikke en skid her på bloggen i øjeblikket. Vores Internet er mildest talt ustabilt, og dét kombineret med, at jeg ikke kan uploade billeder, og to-do-listerne (som har med andet end bloggen at gøre) er lange, gør, at der er langt mellem indlæggene. Jeg skriver for min egen skyld, og min blog er mit frirum, hvor der er plads til usensurerede tankekonstellationer. Jeg elsker at blogge. Elsker at følge jer andre - og elsker det univers, som befinder sig her. Et par faste læsere er faldet fra i min stille periode, og selvom det (netop fordi jeg skriver for min egen skyld) kan det alligevel ikke undgå at give mig et lille stik i hjertet. Måske noget pjat, men alligevel...

Jeg ved godt, jeg er lidt kedelig lige nu, men jeg kommer stærkt tilbage - det lover jeg! Jeg skal bare liiiiiiiiiiiiiige have lidt mere styr på mit liv, mit rod og vores Internet!

Billede lånt her