Jeg har min storesøster på ferie fra i mandags til om en uge. Hun er spastiker (højresidig hjerneskade). Hun går med rollator, har klæbehjerne, er meget velformuleret, selvbevidst og selvreflekteret, men hun har 'huller', hvor hun falder igennem og ikke er alderssvarende, som det så fint hedder. Jeg elsker hende og nyder at være sammen med hende. Men man kan blive træt på en helt særlig måde... Træt i tankerne, fordi man skal være et skridt foran. Træt i hovedet af at være bevidst og reflekteret. Men jeg nyder det - det gør jeg virkelig!
En øvelse netop nu er mine to-do-lister, som er gemt langt væk! Jeg lever og ånder ellers for mine to-do-lister, men i denne tid, hvor Christa er på besøg, er det dét og kun dét, der gælder! Det er underligt, hvordan det, der ellers føles som det vigtigste i verden kan lægges på hylden i halvanden uge. Måske er det ikke så livsvigtigt, som jeg ellers kan bilde mig selv ind?!
Der er det mærkelige med to-do-lister, at de ofte får lov at sætte dagsordenen i mit liv... Hvis jeg skriver 30 ting ned, jeg vil nå på en dag, og jeg så når alle 30 ting - så er jeg en succes! Hvis jeg der i mod skriver 100 ting ned, jeg vil nå, men kun når 30 - så er jeg en fiasko! Sagen er jo bare, at jeg har nået lige meget... Følelsen er bare helt forskellig, alt efter om jeg har nået det, jeg har sat mig for, eller langt fra har nået det...
Jeg bestemmer altså selv, om jeg vil sidde tilbage med fiasko eller succesfølelsen - spørgsmålet er så, hvad jeg vælger!? Lige nu vælger jeg at gå i seng. Men i morgen bliver det måske bare en lille bitte to-do-liste, som Christa og jeg kan gøre kål på sammen. Og få succes sammen!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar