søndag den 12. juni 2011

Jeg er ikke gravid!!!

Efter Lasse og jeg blev gift sidste år, oplever jeg jævnligt, at folk jeg ikke har set i nogen tid kigger grundigt på min mave, når vi hilser på hinanden. Kombinationen af at være sidst i tyverne, glad for børn, gift osv. fører ikke nødvendigvis direkte spørgsmål med sig, men stikpiller, hentydninger og ikke mindst lange og undersøgende blikke.

Men, hey: Nej! Jeg er ikke gravid! Jeg ér bare så tyk! Jeg håber aldrig at skulle opleve at blive decideret lykønsket af den grund (eller i hvert fald ikke før der skulle vise sig to streger på tissepinden). Derfor, kære medborgere, bekendte, onkler og gamle bedstemødre: Lad mig slippe for ydmygelsen - og lad MIG bringe emnet om en eventuel graviditet op, hvis JEG får lyst! Indtil da kæmper jeg for at få maven væk - for der er absolut ingen børn i mine deller!

4 kommentarer:

  1. ØV! Faktisk behøves man slet ikke være rund i det, for at blive spurgt (direkte eller indirekte) om man er gravid. Det er og bliver altså ikke noget folk skal blande sig i. Jeg er normalt bygget, hverken for rund eller for tynd og alligevel oplevede en gang at blive spurgt direkte om jeg var gravid!! Behøver jeg at fortælle, at jeg aldrig gik med den tykke røde trøje efter den dag??!

    SvarSlet
  2. Ja, det er utroligt, hvad vi mennesker synes vi kan tillade at blande os i. Jeg husker tydeligt, hvordan det var, da jeg var på din alder og nygift. Rigtig mange mennesker kom med kommentarer om kommende børn. At jeg faktisk havde forsøgt at blive gravid i et års tid på daværende tidspunkt betød, at jeg blev rigtig ked af alle kommentarerne. Desværre lykkedes det mig aldrig at blive gravid, og hvad jeg ikke måtte lægge ører til i de følgende år var ikke småting. Så jeg kan rigtig godt forstå, at du bliver træt af stikpiller og små hentydninger. Håber de aftager.
    God sommer.
    Kate

    SvarSlet
  3. Det gør mig harm at høre jeres oplevelser med det! Det ér jo nok som oftest ikke for at være hverken ondskabsfuld eller snagende, men mest af alt i ægte interesse og omsorgsfuldhed, at folk kommenterer og kommer med hentydninger. Men jeg kan godt følge det hårde og ubehagelige i kommentarerne, hvis man rent faktisk ønsker at blive gravid. Ikke mindst derfor rammer det mig nok også lidt ekstra...

    Samtidig gider jeg bare ikke tænke mere end aller højest nødvendigt over tøjvalg mm., for frygten for kommentarer skal jo altså heller ikke styre det hele!

    Tak for jeres kommentarer - dejligt at høre jeres versioner og historier!

    SvarSlet
  4. Jeg tænker du skal sige det direkte næste gang du bliver spurgt. Sig til personen at det sårer dig og gør dig ked. At de skal respektere dig som menneske og lade dig selv komme og fortælle hvis du er gravid. Nogle gange fatter folk slet ikke hvor meget de sårer andre, hvis man bare siger forsigtigt at nej øhh jeg er ikke gravid og smiler samtidigt. Se dem istedet direkte i øjnene, og fortæl hvad deres kommentarer gør ved dit hjerte. Er sikker på, at de vil få lidt at tænke over ;)
    KNUS fra een der selv har stået i situationen ;)

    SvarSlet