torsdag den 14. april 2011

Lille barn i børnehaven...

Kan I huske situationen:

Lille barn i børnehaven slår sig
Lille barn i børnehaven græder kun meget meget lidt, selvom det tydeligvis gør ondt
Lille barn i børnehaven er sej og vil ikke bryde sammen foran alle de andre
Lille barn i børnehaven leger resten af dagen sammen med de andre børn
Lille barn i børnehaven bliver hentet sidst på dagen af sin mor
Lille barn i børnehaven løber hen til mor og kaster sig om halsen på hende
Lille barn i børnehaven bryder helt sammen og græder, græder og græder
Lille barn i børnehaven er pludselig meget 'lille' og ikke spor sej

Jeg var det lille barn i børnehaven i dag!

(billede lånt her)

Oplevede for første gang i meget lang tid, hvordan det føles at blive sat tilbage til diskussionerne om, hvis tur det var til at have gyngen, i børnehaven. Et voksent menneske overfusede mig. Kaldte mig ting, der virkelig ramte mig. Et voksent menneske, som jeg ikke selv har valgt at omgås, men som situationen kræver. Jeg brød sammen. Jeg var ved siden af mig selv. Tårerne løb. Halsen snørede sig sammen. Luften blev svær at trække. Jeg var flov over min reaktion. Jeg var vred over det personlige angreb. Jeg var aller mest ked af det. Meget ked af det.

Dagen blev lang, og jeg var helt flad, da jeg kom hjem. I de sidste mange timer havde tårerne været pakket væk. Jeg havde haft for travlt til at være i følelsen. Var for stolt til at give slip.

Da jeg så min mand blev jeg et lille barn i børnehaven igen. Tårerne fik frit løb. Al den smerte og frustration, al den ked-af-det-hed, der var pakket ind under børnehavebarnets flyverdragt kom pludselig frem for fuld kraft.

Den lille pige havde virkelig brug for at blive trøstet!
- Konstruktiv? Det kan vi være i morgen...

2 kommentarer:

  1. Åh sidder helt og får tårer i øjenene - for hvor lyder det bare genkendende. Jeg er heller ikke god til at sige fra og stop når der opstår en ubehagelig situation hvor jeg bliver trådt over tæerne! Men personen der var grim ved dig, burde netop opleve hvad ordene gjorde - måske det også ville sætte spor hos ham/hende!?!
    Mvh Pia

    SvarSlet
  2. Det var da en ubehagelig oplevelse, stakkels dig. Nogen gange er folk så frygtelig tankeløse og direkte onde. Godt du havde din mand til at trøste dig.Mvh. Søs

    SvarSlet