mandag den 28. marts 2011

Selv en dråbe...

Jeg bliver stum af smerte på de mange japaneres vegne, som kæmper og lider netop nu. Et land i ekstreme udfordringer. Under ekstremt pres. Og vi sidder her i lille blommen-i-et-æg-trygge-Danmark og glæder os over blomster, der spirer frem og solens stråler, der rammer os i ansigtet. Vi kan ikke sætte os ind i japanernes smerte og håbløshed. Men vi kan give af vores overflod. Og leve i taknemmelighed hver dag. Ikke tage noget for givet.

Katrine Nordestgaard
laver smukke armbånd, som man kan købe og dermed støtte de mange ofre. Støtte dem, der med visdom, indsigt, tid, hænder, øjne og ører kan støtte i praksis. Det er en dråbe i havet set i forhold til det behov, der er for hjælp. Men hvis vi nu allesammen støtter, med det vi kan... Fx her, her eller her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar