tirsdag den 10. maj 2011

Ubekymret, tak!

Generelt er jeg et meget optimistisk menneske. Håber på det bedste, tror på det bedste og elsker livet! Undtagen når det kommer til ting, der skal ske for mig selv... Jeg har SÅ svært ved at tro på, at det hele nok skal gå. Jeg bekymrer mig om alt for meget og frygter ofte det værste. Det er til at blive skør af nogle gange, for hvor meget er det lige, det hjælper at bekymre sig? Hvis bekymringerne endelig skulle få hold i virkeligheden, har det jo alligevel ikke hjulpet noget at bekymre sig. Det har bare trukket en masse glæde og energi ud af de øjeblikke, som man ellers bekymringsfrit kunne have glædet sig over.

Jeg har et idol. Måske mærkeligt, taget min alder i betragtning. Ikke alle dele af hendes realisme, empati og opførsel kan jeg forsvare, men alligevel er min respekt stor!

For helt ærligt... Tænk, hvis man bekymringsfrit kunne tage tingene, som dee kom. Og hvis man fik lyst - bruge sine penge på legetøj til alle de børn, der havde lyst til at få! Jeg ville elske det... Jeg ér virkelig fan! For det der, det er immervæk at være prinsesse på den fede måde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar