fredag den 13. maj 2011

Svær svær beslutning

Jeg har gjort det:
- Afmeldt min bachelor eksamen (som jeg skulle have skrevet i 'sommerferien')
- Udskudt min bachelor til efterårs-semesteret (hvor jeg skulle være begyndt på min kandidat)
- Udskudt opstart på kandidat til sommeren 2012 (hvor jeg havde håbet at være halvvejs)

Hvis jeg klarer dette semesters eksamen (hvilket jeg lige nu bruge al min tid på at forsøge), klarer jeg det imod alle odds (dumme dumme kroniske migræne!) Hvis jeg så skulle bruge hele min såkaldte sommerferie på bacheloropgave + efterfølgende forsvar ville det igen være imod alle odds, for jeg er så kørt ned efter over tre måneder med 2-5 timers søvn hver nat pga. migræne, at jeg både fysisk og psykisk er kørt ned til sokkeholderne (er det ikke det, man kalder det?) Når forsvaret så endelig ville være overstået sidst i august, ville den stå på opstart på hård og meget udfordrende kandidat-uddannelse fra 1. september og to år frem. To år, hvor jeg igen ville skulle klare det imod alle odds.

Lige nu orker jeg bare ikke mere 'imod alle odds'! Jeg har brug for at sætte tæring efter næring. Give mig selv et break og begynde at stille menneskelige krav til mig selv. (Jeg prøver virkelig at overbevise mig selv om, at det er okay at sige stop)

Alligevel er mit hoved fyldt med dunkende tanker, der gør ALT, hvad de kan for at overbevise mig om, at jeg er det mest svagpisser-agtige menneske på to ben... Jeg er ikke sådan én, der giver op! Men jeg har meldt min bachelor fra, så det er ikke længere spørgsmålet om skal/skal ikke. Nu r spørgsmålet bare, om jeg vil lade mig selv få fred...

2 kommentarer:

  1. Kære Clara, husk at det er dit liv og din beslutning og slut så fred med den beslutning du tager,det er vel ikke verdens undergang at bruge lidt mere tid. jeg har den indstilling at det vigtigste i livet for os allesammen er at vi tager ansvar for egne handlinger så må systemet, naboen forældrene og hvem vi ellers gerne vil tilfredsstille tænke hvad de vil, men det mest fantastiske er at det lyder som om du er din egen værste fjende og at du selv slår dig oven i hovedet. Var det ikke en ide at fokusere lidt på alle de der fantastiske egenskaber du rummer og nyde at du har været "mand" for at træffe en beslutning som er vigtig for dig. Lige til sidst, jeg tror jo også på at det er sådan at når vi siger til og fra så åbner vi også op for nye muligheder i livet.
    Rigtig god weekend
    Eva

    SvarSlet
  2. Sådan Clara Gry... Tillykke med din beslutning, vær stolt over at du har taget dig selvog din krop alvorligt. Ting tager, den tid ting tager og det er vigtigt at lytte til sig selv en gang imellem. Det kan være svært at erkende at man ikke kunne det man gerne ville, men det vigtigste er vel at du kommer igennem din uddannelse?.
    Jeg tager hatten af for at du har sagt fra og så op med humøret og nyd din frihed og glæd dig over at du er herre over DIT liv. Der er mange som har det som dig som bare ikke siger fra og så ender det med at der slet ikke er nogen uddannelse i den anden ende fordi de løbet tør for energi.

    Vær stolt af din beslutning :0)

    Varme tanker naninja

    SvarSlet