Ingen alder!

Om en times tid går turen mod Hobro for at fejre min farmors 88 års fødselsdag sammen med resten af familien. Selv om 88 år ikke er en rund fødselsdag, så er det værd at holde fest, hver gang muligheden byder sig. Især i den alder, men faktisk også i det hele taget! Man ved aldrig, hvad livet vil bringe, så det er med at nyde hvert øjeblik!

Min farmors livsmod er ikke stort længere. Hun bor på plejehjem, hvilket hun egentlig er glad for. Men der er mange af de andre beboere, der er senile, og det påvirker hende. Derudover har hun i sommers haft en blodprop, som har gjort hende langt dårligere. Hun har svært ved at finde de ord, hun gerne vil sige. Hun husker meget dårligt. Hun kalder os af og til forkerte navne, og hun er ulideligt træt. Men det, der påvirker hende mest - og som også er mest mærkbart - er, at gnisten i øjnene, glæden over de små ting og i det hele taget livslysten er dalet mærkbart. Det er hårdt at være vidne til, at et menneske på den måde ændrer karakter. Men det er en del af livet!

Jeg håber, hun får en rigtig dejlig dag i dag, når børn, svigerbørn, børnebørn, svigerbørnebørn og et enkelt oldebarn samles for at fejre hende. Det er uden tvivl den største gave, hun kan få.

I går aftes sad jeg og bryggede lidt på fødselsdagssang til hende. På ingen måde noget stort værk, og heller ikke de dybe livsanskuelser eller et udtryk for forkromede minder. Bare et tillykke. En opfordring til at fejre livet. En mulighed for at fortælle, at vi sætter pris på hende. Jeg klippede lidt blomster i karton. Satte en grøn piberenser på dem hver som stilk. Rullede de grønne sange sammen og stak en blomst i hver. Igen, ikke den stort kunst, men lidt farver og en velmenende tanke. Nogle gange skal der ikke så meget til. Og det er jo i sidste ende tanken, der tæller!