Mandag står for døren!

Jeg er spændt på ugen, der kommer. Spændt på, om filmen snart knækker, eller om jeg kan klare en hel uge mere som aktiv, pligtopfyldende og tilstedeværende studerende. Jeg håber det. Meget. Jeg kan mærke, at jeg på én gang mærker uroen og nervøsiteten over, om det nu også går. Men samtidig håbet om, at jeg klarer den. Jeg tænker meget på det. Prøver at tro på det. Falder i et hul af mismod. Kæmper mig tilbage til håbet. Er der nu. Er gode venner med håbet. Vil være der. Bo der. Ikke primært afhængig af håbet om at blive rask, men håbet om at få det bedste ud af det, der nu engang er mit liv. Nu må jeg se, hvad den kommende uge bringer. Som første skridt ud i det håb...

I dag har her endnu en dag været gode venner. Hygge, brændeovn, hjemmebagte muffins med chokoladestjerner, festlig gudstjeneste og en skøn svigerinde, der kiggede forbi. Og som afslutning på en dejlig weekend, nu lidt blog-skrivning i sofaen. Med min nye fine mac på mit skød, og med min dejlige mand ved min side.


De sidste gløder er ved at gå ud i brændeovnen. Blæsten larmer udenfor. Mine øjne blinker trætheden væk, og jeg kan svagt høre lyden af min seng, der kalder, inde fra soveværelset. Jeg vil nu sætte det sidste punktum her, så jeg kan komme i seng - og frisk være klar til at lukke op, når mandagen i morgen står for døren.