Så var det slut med den weekend! Det kunne nu have været dejligt, hvis den liiige havde varet en dag eller to mere. Til gengæld kan jeg se frem til fri på onsdag, hvilket bliver helt fantastisk!
Jeg kan mærke, det tærer på mig med den døgnrytme, jeg lever i. Søvn 2-3 timer hver nat pga. migræne. Op kl. 7 og i skole. Arbejde med en deadline til om eftermiddagen og efterfølgende læsning til næste dag. Og så er der aftensmad, tøjvask, rengøring osv. Hvis der ikke er planer ud af huset, hvilket sætter det hele lidt ekstra under pres. Og så er det aften igen, og 2-3 timers søvn skal indkasseres.
Jeg håber naturligvis, at det på et tidspunkt lysner, og jeg ikke skal have migræne hver nat. Det ville være så dejligt. Indtil da må jeg klare den, så godt jeg nu kan. Velvidende, at der ikke er plads til meget andet end skole i mit liv. I hvert fald ikke ud af huset. Jeg kan lidt bedre overskue lidt bloggeri, lidt sytøj, lidt klippe-klistre osv.
Men det skal ikke lyde som brok! For jeg har virkelig meget at være glad og taknemmelig over. Jeg skal bare være den første til at indrømme, at manglende søvn ikke er det, mit overskud har bedst af. Og at der er en grund til, at min mand til tider kan finde på at liste øgenavnet "hormonella" ud mellem sidebenene, når jeg har fået særlig lidt søvn. Naturligvis ikke så højt, at jeg hører det. Og slet ikke mens, det står på. Så vil han - hurtigere end sin egen skygge - få slået hovedet ned i maven, (hvis altså jeg kunne banke ham. I wish!) Det er jo slet slet ikke fair... Det er jo mig, den er gal med!
Heldigvis virker det ofte at snakke, snakke, snakke, græde lidt, måske råbe lidt og snakke lidt mere. Og pludselig kan jeg jo godt se det komiske. Og måske kan jeg ikke engang huske, hvorfor jeg i første omgang blev ked af det, irriteret eller sur. (Drama queen; I know!)
Men nu vil jeg smutte i seng. Jeg krydser alt, hvad jeg har og håber på lidt flere timers søvn. For alles skyld, you know!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar