Godnat...

Jeg burde ligge i min seng og sove, men jeg sidder alligevel her... Når jeg nu sidder her, så burde jeg rette mere på min opgave, men det er så alligevel på bloggen, jeg er havnet. Jeg mangler min konklusion, indholsfortegnelse og så at printe. Den er ikke for god, den opgave. Men der er ikke noget at gøre ved det. Jeg håber på at bestå; det er det vigtigste!

Så får man sådan et tal på et tidspunkt. Et tal, som viser, hvor god man er. Til noget. Eller, hvor god opgaven er. Man kan så nemt misforstå det. Så man tror, man får en karakter for, hvor god man er. Altså, sådan generelt. Jeg hader tallene. Men jeg elsker dem også. Hvis det går godt!

I gymnasietiden, var 7 dårligt, synes jeg. Undtagen i tysk. Da var 7 en fantastisk karakter. Det viser jo noget om, at omstændighederne afgør værdien. Hvis jeg får 7 nu, så er det en anden historie. 7 betyder noget helt andet. 7 betyder bedre end midt i. Før var det dårligere end midten. Mærkeligt, hvordan tallene ændrer status, fordi nogen finder på det.

.

Jeg vil egentlig gerne have 7. Men 4 er også et pænt tal. Selv 2, synes jeg faktisk er okay charmerende... Både blødt buet og med kant! Hvis bare jeg får et tal, som er i godt humør og siger: "Passér! Du har bestået og er videre til næste semester!"

.

- Jeg håber på sådan en slags tal...