Lys med lys på

Jeg trænger til lys! Lys over livet generelt. Lys over indviklede problematikker, over vinterens mørkeog over mismodets dunkelhed. Ikke som et udtryk for en vinter-depressiv tilstand, men som en hungren efter energi og overskud til alt det, jeg så gerne vil. Migrænen tager toppen af det hele. Ikke mindst toppen af håbet om, at det nogensinde bliver anderledes. Bliver bedre. Bliver bedst! Mig og mit ellers optimistiske sind oplever udfordring til den gode side. Måske fordi jeg bare ikke vil overgive mig til accepten af, at det er dét her, der er livet. Dét her, der er mit liv. Måske fordi jeg rent faktisk ikke bør overgive mig, lade stå til og acceptere, men skal blive ved med at kæmpe mig vej til lyset. Jeg vil så gerne tro på, at det igen kan blive morgen for mig med frisk energi og lyst til en ny dag. I stedet for dunkende smerter, så snart øjnene slås op, med udsigt til en dag mere på den måde.

Jeg kan selv høre det - jeg lyder deprimeret. Men jeg føler mig det ikke! Jeg har lyst til så meget. Så mange farver. Så mange oplevelser. Så meget skønhed og kreativitet. Så meget spænding, udfordring og sejr på trods. Frustrationen over smerterne som stopklods, ønsker jeg virkelig at overhøre og nedkæmpe. Jeg er helt ind i sjælen så glad for mit liv. Jeg er tapper. Jeg fighter - efter det gode. Efter sejr! Men selv den modige kan blive træt. Og det er jeg nok bare lige nu...

Jeg trænger derfor til lys! Lys, som i vinter-sol, der skinner fra en klar, kold himmel. Lys, som i stearinlys, der blafrer i stilheden. Lys, som i ild i brændeovnen, der varmer fra hjørnet af stuen. Lys, som i lampen på mit skrivebord, der gør det så utrolig meget nemmere at se, hvad der skal ses. Lys, som i øjnene på min mand, der kigger mig helt ind i sjælen, og husker mig på, at det hjælper at sove lidt. Hjælper at tage én ting af gangen. Og husker mig på, at jeg er lys for ham - også selvom jeg føler mig helt slukket... Jeg trænger bare sådan til lys. Lys med lys på!