Mandag står for døren!

Jeg går og er lidt spændt. Den kommende uge byder på mange ting...

Jeg har kronisk migræne, og i morgen skal jeg på Hovedpineklinikken og mødes med ovelægen for anden gang. Sidst jeg var der, var i juli, men der er ca. et halvt års ventetid mellem konsultationerne. Jeg håber bare sådan, at han har en god plan ift. ny behandling. Det er i hvert fald ikke holdbart, som det ser ud lige nu. Men mon ikke også, han har en god idé?!

På onsdag går andet semester på "Journalistisk Formidling" i gang, og det er med blandede følelser, jeg ser frem mod det. Jeg elsker virkelig faget, og jeg har vildt meget lyst til at lære mere. Samtidig ved jeg, at det bliver mere end hårdt at klare det med al den migræne, jeg render rundt med.

Jeg er bare slet ikke typen, der har selvmedlidenhed, ynker eller giver op, så jeg vil kæmpe til det sidste. Men i perioder tærer det så meget på mit overskud, at jeg falder i det hul, jeg ellers kæmper mig uden om. Lige nu er jeg ved godt mod. Jeg elsker livet, og jeg har så utrolig meget at være taknemmelig over. Men jeg håber meget, at også min krop kan få et "løft" med hjælp fra en form for behandling, så det ikke bliver en helt håbløs kamp med studie osv.

Derudover byder ugen på et par udvalgsmøder, aftaler med gode veninder og ellers en masse ting på to-do-listen. Så nu krydser jeg fingre for, at sygdommen er ved at være helt ude af kroppen, at migrænen holder sig på et tåleligt niveau, og at foråret snart for alvor er på vej. Så beder jeg ikke om det mindste mere! :)