fredag den 4. marts 2011

Græd ikke over spildt...

...mælk! Eller noget andet, for øvrigt! Man kan så nemt bruge tid på at ærgre sig over ikke at have nået, hvad man havde sat sig for. Ikke at have nydt noget nok. Været nok tilstede i nuet. Og så videre... men så har man pludselig spildt endnu mere tid ved at ærgre sig over at have ærgret sig, og ja, sådan kan man spilde sit liv!

Jeg spildte mælk ud over hele mit skrivebord i eftermiddags. Jeg skulle bare liiiiige have en tår mælk, mens jeg sad og arbejdede med min artikel. Ud over alle mine (virkelig mange!!) papirer blev jeg og alt mit tøj også ramt, - men heldigvis ikke min mac! Men som sagt: Græd ikke over spildt mælk! Tør det hellere op og kom videre. (Og lær af dine fejl: Drik ALDRIG mere noget som helst på kontoret!! Ikke første gang jeg forsøger at overbevise mig om den slags...)

Jeg har i dag fået to af mine fire kilder på plads til min artikel. SÅ fedt! Især for mig, der ikke er vild med at ringe og forstyrre seriøse menneskers arbejde. Men det er jo ligesom en del af idéen med journalistisk arbejde. Jeg krydser fingre for, at jeg lærer det inden længe! Jeg glæder mig for alvor til at komme i gang med at skrive i morgen, og jeg brænder for at fortælle den her historie. En virkelig fed fornemmelse!

I aften har mig og manden været i Løsning og besøgt min storesøster. Hun diskede op med hjemmelavet super lækker tærte. Der var hygge, snak og X-Factor - og squash-muffins medbragt herfra. En virkelig dejlig aften, og skønt at se, at hun klarer det så godt efter sin operation. Hun har fået rød gips på - man er vel rød-strømpe ;)

Det er så vildt... Der stikker simpelthen et søm ud af tåen på hende. Hun har jern i hælen, igennem foden og i fod-roden (ved ikke om det er det, det hedder...), som forhåbentlig kan fjerne mange af de smerter hun har haft i sin fod pga. hendes handicap. Hun er SÅ sej!




#1: Den fine røde gips med de hyggelige hilsner
#2: Et kig ind til storetåen, som har besøg af et lille søm af en slags...
#3: Et røntgenbillede med udsyn til alle herlighederne - hun er virkelig sej!!

1 kommentar:

  1. Hun må være RIGTIG sej! Får helt ondt bare af at kigge på de billeder :(

    SvarSlet