tirsdag den 22. marts 2011

Knaldhamrende farveløs

Jeg er i lidt trist-mut-dårligt humør. På trods af, at solen skinner. På trods af, at jeg skal være sammen med skønne mennesker i aften. På trods af, at huset dufter af dejlig mad og lækre pæretærter. På trods af, at fuglene fløjter så højt udenfor, at ikke engang et lukket vindue kan holde dem ude. På trods af alt mulig godt er jeg mest af alt træt, i energi-underskud og konstant på grænsen til det gråd-labile. Jeg er presset af tid, deadlines, lavt selvværd, dårlig samvittighed, og af hele tiden at hænge bagefter alting...

Jeg er fast læser hos "Colour med Katie" og jeg er VILD med hende. Hvis du ikke før har været forbi, så skynd dig, skynd dig, skynd dig! Jeg har ikke modet til at stikke SÅ meget ud fra mængden, som hun gør. Men jeg ville ønske, jeg havde... Jeg ville ønske, jeg bare var fuldstændig ligeglad med, hvad alle forventede. Med hvad man "bør" "skal" og "må" og bare tog en farvet klovneparyk på, når man skal ned og handle. Bare fordi! Fordi alting og ingenting - og aller mest bare fordi, man fik lyst! En dag gør jeg det! Basta!! Jeg skal bare lige samle mig lidt mod...

Billede lånt her

1 kommentar:

  1. Hvor kunne det være fedt at gøre!!! Jeg tror man ville få vildt mange smil med på vejen. Måske nogen ville kigge lidt underligt på en, men jeg tror virkelig at man ville få mest smil. Og det kunne godt lyde til at du har brug for det.
    Sender et opmuntrende kram herfra!!!

    SvarSlet