fredag den 25. marts 2011

Lykken er...

Stjernestøv i silkeregn har en leg kørende, hvor hun efterspørger bud på, hvad lykke er.
For mig er lykken:

Duften af...
...nyslået græs
...friskbrygget kaffe
...stearinlys, når de pustes ud
...sommerregn på varm asfalt
...ristet brød
...benzin, når man tanker
...nybagte boller

Synet af...
...en by, der langsomt vågner op
...farvekort med alle verdens farve-nuancer
...solen, der skinner ned gennem bøgegrene
...en efterårsfarvet skov i skarpt sollys
...blankt papir; vildt inspirerende!
...tulipaner, der endnu ikke har åbnet sig
...havet i ruskende blæsevejr
...en farverig solopgang

Lyden af...
...havet, der skvulper mod strandkanten
...knitren fra brændeovnen
...stilhed
...hvisken, før en overraskelse
...dyb vejrtrækning fra et elsket væsen
...nøglen i låsen, når en ventet, kommer hjem
...bussen, der drejer om hjørnet, når man venter

Jeg sidder og bliver helt glad i låget ved tanken :)

1 kommentar:

  1. Kære Clara Gry,

    Jeg kan love dig for, at jeg også sidder og bliver helt glad i låget. Det blev jeg allerede, da jeg læste din første sætning. Nyslået græs... summende fluer, sol der prikker på huden, fuglekvidder... aahhh! Tusind tak fordi du ville lege med og har fået mig til at smile over hele femøren ;-)

    Mange solskinshilsner til dig her fra vores terrasse i Istanbul!
    /Eva

    SvarSlet