onsdag den 30. marts 2011

Luksusfælden

Jeg har en svaghed, når det kommer til et bestemt program i fjernsynet: Luksusfælden på Tv3. Vi har ikke noget fjernsyn, men for 9 kr. per afsnit kan man på tv3´s hjemmeside se afsnittene.


Jeg synes, det er spændende, at se hvordan de to eksperter kan hjælpe deltagerne. Ikke kun med økonomi, men med det, der ligger bag de økonomiske problemer. Det viser sig ofte, at det ikke bare handler om, at deltagerne ikke tænker sig om Problemer, kriser, manglende tro på sig selv, opgivenhed osv. fører ofte til gæld, fordi mange (ubevidst) forsøger at købe sig til lykke og styr på livet. Det er en kort glæde, for det bliver jo kun værre...

Og så må jeg sige: Jeg har stor respekt for den måde, eksperterne formår at tackle alle dele af de medvirkendes udfordringer på. De er både kontante og pædagogiske. De tager hensyn til de mange følelser og sociale aspekter, der er i spil, men kalder samtidig en spade for en spade og lægger ikke fingre imellem. Jeg ved ikke, om nogen af dem, der har været med, har følt, de er gået over stregen, men når man som jeg bare sidder på den anden side af skærmen og følger med, virker de reelle og tilpas både hårde og medfølende! Hvad er din oplevelse?

Jeg skal vist liiige ind og se afsnittet fra i går, når jeg er færdig med min artikel...

2 kommentarer:

  1. Hvor sejt og standhaftigt, at I ikke har TV. Jeg fik ingen tilhængere, da jeg foreslog det her i huset.
    Det må være enormt tidsbesparende?!!

    Glædelig torsdag.
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Det ér tidsbesparende; mest fordi man ikke "bare" kan tænde for fjernsynet og se, om der er noget. Nu skal vi aktivt vælge et program, vi vil se.

    Da jeg flyttede ind, da vi blev gift i sommers, havde min mand ikke fjernsyn. Et bevidst fravalg. Jeg havde det før, men brugte det kun meget lidt. Da var det ikke en svær beslutning.

    Nu kan jeg af og til savne, at vi kan se Nyhederne el. lign. sammen, og vi har da også snakket om, at vi måske på et tidspunkt skal have det. Måske, hvis vi får børn... ;)

    SvarSlet